Politiet tilføjede kontroversiel besked til minkavlere ved aflivningsopkald

- Det ser ud til, at det er politiet, der har et problem, mener ekspert.

Regeringen offentlige den 4. november, at alle mink i Danmark skulle aflives. Det viste sig at være en ulovlig ordre. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Et kontroversielt afsnit kom ind i en telefonmanual, da opgaven med at ringe rundt til minkavlere flyttede fra Fødevarestyrelsen til Rigspolitiet.

Afsnittet, der er blevet opfattet som en lovstridig trussel mod minkavlere, skulle presse minkavlere til at indgå en aftale om aflivning, selv om der ikke var lovgrundlag til det.

- Jeg undrer mig meget over, hvordan det kan gå fra notater om frivillighed til, at politiet indarbejder trusler, siger den radikale retsordfører Kristian Heegaard.

DR Nyheder har fået aktindsigt i den oprindelige vejledning til telefonsamtaler, som Fødevarestyrelsen tog i brug den 5. november. Det var dagen efter, at Mette Frederiksen på et pressemøde havde offentliggjort, at alle mink skulle aflives. Det viste sig, at der ikke var lovgrundlag til at føre den beslutning ud i livet.

Den 5. og 6. november ringede Fødevarestyrelsen rundt til minkavlere med raske besætninger, som lå uden for smittezonerne. Det var den gruppe, hvor der ikke var lovgrundlag til at kræve en aflivning. Formålet var at lavet en aftale om aflivning og optælling af mink.

Men den 6. november bad Fødevarestyrelsen om hjælp via Den Nationale Operative Stab, NOST. Derfor overtog Rigspolitiet opgaven.

Og så ændrede beskeden til minkavlerne sig markant.

Farer frem med bål og brand

I Fødestyrelsens retningslinjer for samtalen står der, at medarbejderne skal fokusere på at få en aftale om optælling af mink samt start- og slutdato på aflivning i hus. Minkavlerne får også at vide, og det er frivilligt, om de vil lade en myndighedsperson komme ind og tælle op, og der står intet om, hvad der skal ske, hvis minkavlerne siger nej.

Politiet overtager den 6. november opgaven med at ringe rundt og udarbejder et såkaldt action card, som medarbejderne i det nyoprettede call center skal benytte. Store dele af den indledende snak, som politiet bruger, er ordret kopieret fra Fødevarestyrelsens oplæg. Andre dele er omskrevet en smule.

Men der kommer en væsentlig ændring, da opgaven skifter hænder. I politiets action card er der tilføjet et afsnit, der handler om, hvad beskeden til minkavlere, der siger nej, skal være.

"Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”, står der i politiet såkaldte action card.

Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup undrer sig.

- Forvandlingen er jo som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, nat og dag. Politiet farer frem med bål og brand, uden at Fødevarestyrelsen ønsker det, som det fremgår af notatet. Det er fuldstændig vanvittigt, siger Skaarup.

Se hele manualen fra Fødevarestyrelsen her:

Presset til noget uden hjemmel

Professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet Sten Bønsing mener, at der er en afgørende forskel på de to telefonmanualer.

- Det, der er ulovligt i politiets action cards, er det famøse afsnit med, hvad der sker, hvis minkavlerne siger nej. Her presser politiet til noget, der ikke er hjemmel til. Hvis den del ikke er med i Fødevarestyrelsen guide til telefonsamtalerne, så er det ikke ulovligt. Umiddelbart ser det ud til, at det er lovligt, det som Fødevarestyrelsen laver, så det er politiet, der har et problem, siger Sten Bønsing.

Det vækker også opsigt blandt partier på Christiansborg, at det kontroversielle afsnit blev tilføjet manualen, da politiet overtog telefonopkaldene.

Den radikale retsordfører retsordfører Kristian Heegaard vil have opklaret, hvem der står bag.

- Fra det notat, som politiet modtager og så til de handlinger, politiet selv sætter i værk med deres action cards, er der jo sket en fuldstændig 360 graders opstramning. Man går fra at sige, noget skal være frivilligt til, at politiet nærmest tvinger borgere til, at hvis ikke de makker ret, at så kommer der myndighedspersoner ud og gør dit og dat. Det er jo fuldstændig uholdbart.

- Vi må finde ud af, om det er politiet, der har ændret den instruktion, man har fået fra Fødevarestyrelsen, eller om der er nogle andre, som har været inde over. Derfor jeg har indkaldt ministeren til samråd, siger Kristian Heegaard.

Retsordfører for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, er på linje.

- Vi skal have placeret et ansvar, og det skal have en konsekvens, og at man har ageret ulovligt over for minkavlerne. Det er helt vanvittigt at det kan forekomme i et land som Danmark, siger Peter Skaarup.

Han tror ikke, at det er noget, som politiet selv har valgt at gøre.

- Jeg kan kun se, at der er nogen højere oppe i systemet, der har pålagt politiet at gøre tingene på en bestemt måde, og vi er selvfølgelig interesserede i, om det er regeringen, rigspolitichefen eller nogle andre hos Rigspolitiet, der har gjort det, siger han.

Politiforsker peger på afgørende kulturforskel

For David Sausdal, der er postdoc på Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, er det muligt, at politiet selv har taget initiativ til at omformulere det oprindelige action card fra Fødevarestyrelsen til det action card, der er blevet kritiseret bredt - og siden beklaget fra politiets side.

For hvor Fødevarestyrelsens action card beskrives i et lovtungt og nuanceret sprog, bliver det svært at omsætte for politibetjente, der skal ringe rundt til minkavlerne.

- Rigspolitiet har, hvad man vil kalde en ordre-kultur, hvor man arbejder ud fra faste retningslinjer. Her er der så et tvetydigt udkast, der kommer fra Fødevarestyrelsens side, og det vil ikke umiddelbart være direkte omsætteligt for politiet. I stedet kan man forestille sig, at politiet har været nødt til at omskrive det, så det passer bedre til deres måde at arbejde på. Her møder man borgerne med fast hånd. Klassisk politiarbejde, siger han.

Det har ikke været muligt at få svar fra Rigspolitiet på, hvem der har skrevet det action card, politiet endte med at bruge ved rundringning til politiet. Derfor er det også kun et forsøg på at forklare, hvordan ordlyden kan ændre karakter fra den ene dag til den anden, som David Sausdal kommer med.

- Det gør det ikke okay. Det gør det ikke lovligt på nogen måde. Men det gør det måske forståeligt, hvordan det er havnet sådan. Det gør heller ikke, at man kan fritage politiet fra noget ansvar, men det forklarer på en måde, at det i nogen grad er naivt, når andre myndigheder beder politiet om at udføre et stykke arbejde, som ikke passer til deres normale arbejdspraksis, siger han.

- Politiet er nødt til at have en form for autoritet i det, de gør. Derfor vil man se en tendens til, når politiet skal omformulere noget, som er lidt tvetydigt og spidsfindigt juridisk, så vil det blive forsimplet og udmønte sig i en praksis, der er lidt mere ja- og nej-orienteret.

Rigspolitiet har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter