Politik – ikke fakta – bag blåstempling af kiropraktik

Beslutningen om at autorisere kiropraktik var drevet af socialdemokraten Erling Christensen, som valgte at se bort fra, at der var ringe videnskabelig dokumentation for behandlingens effekt. Det fortæller DR’s Detektor.

Da politikerne autoriserede kiropraktik, valgte de at se bort fra, at der var ringe videnskabelig dokumentation for effekten ved rygbehandling.

Det var ikke håndfaste videnskabelige beviser for effekten af kiropraktorernes rygbehandlinger, der betød, at behandlingsformen blev autoriseret.

Autoriseringen af kiropraktik, som tidligere blev anset for alternativ behandling, var i høj grad drevet af daværende folketingsmedlem for Socialdemokratiet Erling Christensen. Det fortæller DR's Detektor.

I 1991 fik han kiropraktik anerkendt, ved at samle et politisk flertal sammen med SF og Fremskriftpartiet uden om den daværende KVR regering.

Autoriseringen kom på trods af, at der var ringe videnskabelig dokumentation for effekten ved kiropraktorernes behandlingsmetoder. Dertil kom, at et kiropraktorudvalg under Indenrigsministeriet år forinden havde valgt ikke at anbefale en autorisering.

- Lægerne kunne jo ikke fortælle mig, at børnene og SID-manden ikke fik gavn af kiropraktik. Jeg kunne derimod sige, at mennesker kommer til mig og siger, at de har gavn af det, og derfor vil jeg støtte det, siger han til Detektor.

Ville hjælpe børn med kolik

Før autoriseringen hørte kiropraktikken til alternativ behandling på linje med healing, meditation og akupunktur. Anerkendelsen betød blandt andet, at kiropraktorerne fik deres egen universitetsuddannelse.

Kiropraktik har traditionelt været særlig populær til behandling af rygsmerter og børn med kolik. Det var netop muligheden for at behandle kolikramte børn, der i 1991 fik Erling Christensen til at arbejde for en autorisering af kiropraktorerne.

Han sad dengang i Folketingets Retsudvalg, hvor han fik kendskab til flere grove sager om misrøgt af spædbørn. Sager som, han mente, blandt andet opstod på grund i kolik.

- De kunne få lyst til at slå barnet ind mod en radiator for at få ro. Tænk sig, hvis man kunne hjælpe de mennesker, fortæller han om de tanker, der i starten af 90'erne gjorde, at han ville autorisere kiropraktik som behandlingsform.

Tvivlsom effekt på kolik

Der er dog ingen dokumentation for, at kiropraktorernes behandling virker mod kolik, fortæller professor i klinisk biomekanik, kiropraktorernes uddannelse ved Syddansk Universitet, Jan Hartvigsen:

- Vi har en tradition for, at det er en behandling, folk er glade for. Men hvis vi kigger på den forskning, der ligger til grund for den evidens, der er, så er det meget sparsomt.

Erling Christensen holder fast i, at beslutningen om at autorisere kiropraktik, var den rigtige.

- Om der var dokumentation, evidens, som man kalder det så flot i videnskabelige kredse, det var jeg da ligeglad med. Det, det handler om for mig, det var, kunne det hjælpe.

Hør mere om kiropraktik i Detektor på P1 klokken 15:03 eller i aften klokken 21:00 på DR2.

Facebook
Twitter