Politikere åbner op for hjælp til barn nummer to

Flere af partierne på Christiansborg er åbne for at give tilskud til mere end ét barn i det offentlige sundhedsvæsen.

Som loven er i dag, er det ikke muligt at hjælpe par med barn nummer to i det offentlige sundhedssystem, hvis de har opbrugt de i alt seks behandlingsforsøg og ikke har flere æg på frys. (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

Det skal være muligt for par, der ikke kan få børn den naturlige vej, at få hjælp fra det offentlige til de børn, de ønsker sig - også til barn nummer to, mener flere læger på området.

For som loven er i dag, er det ikke muligt at hjælpe par med barn nummer to i det offentlige sundhedssystem, hvis de har opbrugt de i alt seks behandlingsforsøg og ikke har flere æg på frys.

Enhedslistens Rosa Lund ser gerne, at staten også går ind og hjælper par i fertilitetsbehandling med barn nummer to. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Læger på området ser det som forskelsbehandling i sundhedsvæsenet, hvilket flere partier i Folketinget nu bakker op om.

- Hvis man har fået barn nummer ét, så har man netop en god mulighed for at få barn nummer to, fordi man har en god prognose - så hvorfor skulle staten ikke gå ind og hjælpe, det giver ikke rigtig mening, siger familieordfører hos De Radikale Anne Sophie Callesen.

- Der er jo ikke grænser for, hvor mange gange man må brække benet eller få hjælp til sin sukkersyge. Det her er en sygdom på linje med alle andre, lyder det.

EL: Statens opgave at hjælpe par

Par med nedsat fertilitet må oftest ud i det private sundhedsvæsen, hvis de vil have barn nummer to. Her kan behandlinger koste op til 100.000 kroner.

Hos Enhedslisten mener man, at det er tegn på ulighed i sundhedsvæsenet, at kun folk med mange penge kan få hjælp til de børn, de ønsker sig, lyder det fra fungerende retsordfører Rosa Lund.

- Det skal være statens opgave at gå ind og hjælpe de par, der gerne vil have børn, siger hun.

Også hos Dansk Folkeparti mener man, at der godt kan gives mere hjælp til fertilitetspatienterne.

- Tiden er kommet til, at vi skal kigge på, om vi skal give økonomisk tilskud til barn nummer to. Der skal vi selvfølgelig have fagspecialister, politikere og økonomer ind over, for at finde ud af, om det er muligt ude i fremtiden, lyder det fra sundhedsordfører Liselott Blixt.

Venstre ser også positivt på en hjælpende hånd, men først skal der kigges på det økonomiske, siger familieordfører Marlene Ambo-Rasmussen.

- Jeg vil gerne have undersøgt, hvad det vil koste, hvis man skulle give hjælp til barn nummer to. Det er værd at kigge nærmere på, og derfor vil jeg indkalde til en teknisk gennemgang af hele lovområdet.

Hos De Konservative har man forståelse for de par, der ønsker sig barn nummer to, og ikke kan få hjælp i det offentlige. Dog vil politisk ordfører Mette Abildgaard ikke love, at der kan komme hjælp nu og her, da det handler om prioriteringer på området.

- Vi skal hjælpe fra det offentliges side, men man kan altid diskutere, hvor langt hjælpen skal gå. Hvis man har fået barn nummer ét, så er man ikke barnløs længere, men omvendt kan jeg også godt forstå de par, der ikke har råd til at gå i det private, som står i en meget svær situation, siger hun.

Behov for en drøftelse af lovgivningen

Hele fertilitetsområdet har flere gange været oppe til debat.

Senest har et flertal blandt partierne i Folketinget tilkendegivet deres sympati for et borgerforslag om at forlænge perioden for kvinders nedfrosne æg.

Og blandt partierne på Christiansborg, vil man nu tage en større drøftelse af lovgivningen, som partierne mener er forældet og ikke har fulgt med tiden.

Det er der behov for, mener Enhedslisten.

- Vores lovgivning er forældet. Den tager udgangspunkt i, at man er to forældre, der skal have ét barn, i stedet for at kigge på, at samfundet faktisk også har forandret sig, hvor der er mange måder, at være forældre på, siger Rosa Lund.

Det deles af De Radikale, der er åben for at kigge hele lovgivningen igennem.

- Da vi lavede reglerne, var det første gang, man gav tilladelse til en masse ting på det her område. Der var måske dengang nogle gammeldags forståelser, og nu tror jeg, at der er behov for, at vi kigger på det igen, fordi der er nogle ting der ikke rigtig giver mening, siger Anne Sophie Callesen.

Fertilitetsloven, der blev indført i 1997, er ikke blevet ændret siden 2006, og hos Dansk Folkeparti anerkender man også, at der er behov for et fornyet fokus på lovgivningen.

Venstres Marlene Ambo-Rasmussen vil, sammen med flere andre partier, tage en større drøftelse af fertilitetlovgivningen, når Folketinget møder ind efter sommerferien. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

- Vi skal opsummere lovgivningen, lappe hullerne og gøre det mere glidende. Lad os se på hele lovgivningen, både forebyggelse, hele samfundsindsatsen, og hvordan vi kan få en fertilitetsbehandling, så der er flere, der kan få hjælp til at få børn, siger Liselott Blixt.

I de seneste 20 år er der næsten sket en firedobling af antallet af fertilitetsbehandlinger, og omkring hvert tiende barn kommer til verden via landets offentlige- og private klinikker.

Hos Venstre er man derfor også klar til at tage området op til debat efter sommerferien.

- Vi har brug for at få lavet en tilbundsgående undersøgelse af, hvordan vi får løst problemerne. Det er et kæmpe område, og det er meget komplekst, men det fylder som en folkesygdom. Derfor kalder det på, at vi hjælper de her familier, så de også bliver en familie, lyder det fra Marlene Ambo-Rasmussen.

Mette Abildgaard kræver også handling, i forhold til en gennemgang af den nuværende fertilitetslovgivning.

- Det her område bærer præg af, at det ikke er blevet gennemgribende set igennem de sidste ti år, og det skylder vi politikere at kaste os over, siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) eller Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk