Politikere dropper store dele af udskældt uddannelsesloft

Det bliver muligt at tage en ny uddannelse seks år efter, at det første eksamensbevis kom i hus.

Regeringen holder pressemøde om ændring af uddannelsesloftet her til formiddag. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Der bliver nu ændret markant i det uddannelsesloft, som i de seneste måneder har fået heftig kritik fra en lang række kanter.

Her til formiddag vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ifølge DR Nyheders oplysninger meddele, at partierne bag aftalen om uddannelsesloftet er blevet enige om at justere den.

Fremover bliver det muligt at tage mere end én uddannelse på lavere, tilsvarende eller højere niveau end ens nuværende uddannelse, men det kræver, at man først påbegynder den nye uddannelse seks år efter, at det første eksamensbevis er i hus.

Tidligere betød uddannelsesloftet, at hvis man eksempelvis havde en professionsbachelor i bagagen, så kunne man som udgangspunkt ikke blive optaget på en ny professionsbachelor eller på en bachelor på et universitet.

Det ændres nu, men man skal som nævnt vente seks år på at indlede den nye uddannelse. Det betyder, at en sygeplejerske eksempelvis kan arbejde op til seks år, før han eller hun kan uddanne sig til pædagog.

Tidligere var det kun personer, der af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne anvende deres uddannelse, eller som havde en forældet uddannelse, der havde lov til at tage en ny.

Nu indfører aftalepartierne i stedet en seks års regel. Det sker ud fra en tanke om, at politikerne fortsat gerne vil opfordre de studerende til at tænke sig nøje om, inden de vælger uddannelse.

Den nuværende såkaldte positivliste over uddannelser, man kan få lov at tage uanset tidsbegrænsning, består desuden. Det betyder, at man på disse uddannelser ikke behøver vente seks år på at tage en uddannelse som eksempelvis installatør.

Det oprindelige uddannelsesloft blev indført i kølvandet på den dagpengeaftale, som et bredt flertal bestående af V, S og DF indgik i efteråret 2015.

Her blev det aftalt, at der skulle findes 300 millioner kroner fra uddannelsessektoren til at finansiere den nye dagpengeaftale. Det var de penge, som man fandt ved at indføre uddannelsesloftet.

Pengene kan politikerne ifølge DR Nyheders oplysninger fortsat hente i forbindelse med uddannelsesloftet. Det skyldes angiveligt, at man lader de studerende vente mindst seks år med at tage hul på en ny uddannelse.

Søren Pind og de øvrige partier bag uddannelsesloftet holder pressemøde klokken 10.50.

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at ingeniøruddannelsen var på den såkaldte positivliste. Det er ikke korrekt. Til gengæld befinder installatøruddannelsen på selvsamme liste. Det er nu rettet.

Facebook
Twitter