Politikere skal aflevere telefoner: Frygter aflytning på Christiansborg

På grund af trusselvurdering foregår møder i Det Udenrigspolitiske Nævn nu uden telefoner.

Statsminister Mette Frederiksen på vej til møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i oktober. På møderne orienterer ministrene medlemmerne af nævnet om aktuelle emne. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Telefoner og andet elektronisk udstyr er blevet bandlyst i lokalet, når medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn mødes i Folketinget.

Forbuddet, der er sat i værk efter sommerferien, hænger direkte sammen med frygten for spionage og aflytning. Det bekræfter Folketinget over DR Nyheder.

"Det er i dag teknisk muligt for udenforstående at koble sig på en brugers mobiltelefon og bruge den til at aflytte en samtale. Derfor afleverer medlemmerne deres telefoner, inden møderne i Udenrigspolitisk Nævn går i gang," oplyser Folketinget i en skriftlig kommentar.

Regeringen holder løbende møder med Det Udenrigspolitiske Nævn for at orientere om udenrigspolitiske sager og rådføre sig med de 17 medlemmer. Arbejdet i nævnet er underlagt fortrolighed.

På det seneste møde i torsdags var det eksempelvis den sprængfarlige sag om, hvorvidt Kina har forsøgt at presse Færøerne til at vælge Huawei som leverandør af 5G-nettet, som var på dagsordenen.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer løbende cybertruslen mod Danmark. Det sker gennem Center for Cybersikkerhed. Og det er også informationer fra efterretningstjenesten, der har fået Folketinget til at reagere.

"Folketinget følger løbende trusselsbilledet mod Danmark, og vi læner os op ad trusselsvurderinger fra efterretningstjenesterne og Center for Cybersikkerhed i forhold til at tage sikkerhedsinitiativer," oplyser Folketinget.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen fra cyberspionage mod staten til at være "meget høj".

DR har været i kontakt med Forsvarets Efterretningstjeneste, som henviser til Folketinget.

Sørgeligt, men nødvendigt

Venstres Michael Aastrup Jensen er en af de 17 medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn. Han fortæller, at forbuddet mod telefoner først var til udvalgte møder, men de seneste måneder har det ændret sig til at være et generelt forbud mod al elektronisk udstyr i det faste mødelokale, som ligger på 2. sal på Christiansborg.

- På sin vis er det sørgeligt, at vi nu er kommet i en situation, hvor der potentielt er fremmede magter, som har lyst til at spionere på, hvad vi diskuterer.

- Men vi er nødsaget til at tage vores forholdsregler, for vi diskuterer nogle meget følsomme ting. Alt lige fra danske soldater, som bliver udstationeret rundt omkring i verden, til noget, der kan være endnu mere følsomt, hvis fremmede magter fik kendskab til det, siger han.

Michael Aastrup Jensen ser det også i sammenhæng med, at Danmark gennem det arktiske område indtager en væsentlig rolle i spillet mellem stormagterne.

- Det er et symptom på den meget specielle rolle, som Danmark har. Vi er i centrum for det geopolitiske magtspil med Rusland, Kina og USA på hver sin side. Vi må bare erkende, at det er blevet sådan, siger han.

Forsker: Reel risiko for aflytning

Tidligere har der været sager fremme, der viser, at riskoen for aflytning og hacking er til stede.

Claus Hjort Frederiksen hævdede tilbage i 2017, at det var Rusland, som stod bag et hackerangreb på Mærsk. Angrebet kostede virksomheden milliarder.

- Det peger direkte tilbage til den russiske stat og det russiske militær, sagde Claus Hjort.

En rapport fra Center for Cybersikkerhed kaldte det i 2017 ’meget sandsynligt’, at den russiske gruppe ATP 28, også kaldt Fancy Bear, stod bag et hackerangreb på Forsvars- og Udenrigsministeriet i 2015 og 2016. Hackerne fik adgang til mailkonti i Forsvarsministeriet, men ikke i Udenrigsministeriet.

For nogle år siden kom det også frem, at den tidligere amerikanske præsident Barack Obama havde godkendt en aflytning af den tyske kansler Angela Merkels telefon.

Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker i international sikkerhed ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Tidligere var han analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Han mener, at der er god grund til at hæve sikkerhedsniveauet i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Jeg vil vurdere, at der er en stor risiko for aflytning. Medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn er jo højtprofilerede, og der bliver talt om emner, som andre stater vil have en interesse i at vide noget mere om, så de bedre kan forberede sig på den danske politik.

Klar til at gå hele vejen

Findes der nogle lande, der på statsniveau er klar til at aflytte danske parlamentarikere og møder?

- Ja, det er der helt sikkert. Det kan være både blandt de allierede, og det kan også være stater, som vi normalt ikke betragter som allierede. Vi kender jo til, at der er stater, som har en meget robust efterretningskultur, og det vil sige, de vil gerne gå hele vejen.

Hvad er det for nogle stater?

- Det kan typisk være nogle af dem, vi kalder røde stater. Det er jo sådan et gammelt udtryk fra krigsspil, hvor man har blå og røde tropper. Og de røde kan i dag jo være Rusland eller Kina. Men vi har jo også eksempler på meget aggressiv indhentning af efterretninger fra amerikansk side.

Tror du, at man vil se mere af det her, hvor parlamentarikere er nødt til at beskytte sig mod potentiel spionage eller aflytning fra fremmede magter?

- Det vil vi helt sikkert. De kan både være på telefonen, og det vil være på mail og computere generelt, siger Flemming Splidsboel Hansen.