Selv om debattøren Jaleh Tavakoli sidste år delte en video, der viste terrordrabet i Marokko, så er det helt ude i hampen, at Socialtilsynet mener, at hendes otteårige plejebarn skal tvangsfjernes.

Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokratiet.

Jaleh Tavakoli er sammen med 13 andre personer sigtet for at have delt videoen. Hvis hun findes skyldig, så kan hun straffes med bøde eller fængsel i op til tre år.

Socialordføreren, der har læst Socialtilsynet begrundelse, mener ikke, at man sætter barnets tarv i første række, når man beslutter at tage et så drastisk skridt at fjerne barnet.

- I min bog skal der væsentligt alvorligere forhold til for, at man fjerner et barn fra dets forældre. Det er et plejebarn, der har været hos dem stort set siden fødslen, så jeg mener ikke, at man varetager barnets tarv, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der meget klart slår fast, at hun på ingen måde sympatiserer med, at man deler en sådan video.

Jaleh Tavakoli er sigtet for en alvorlig forbrydelse, der kan give op til tre års fængsel. Hvorfor mener du ikke, at man varetager barnets tarv i den her situation?

- Der er ikke nogen tvivl om, at det er et alvorligt forhold, som moderen er sigtet for, og derfor kan der komme til at falde en dom, siger ordføreren og fortsætter:

- Men selv i familier, hvor den ene af forældrene sidder i fængsel, der skal man som samfund ind og varetage barnets tarv og vurdere, hvor det er bedst for barnet at bo. Jeg kan ikke se i de papirer, jeg har læst, at der er redegjort for, at det er bedst for barnet at blive fjernet for sin mor og far. Den her sag kan simpelthen ikke ende med, at barnet bliver fjernet.

Debattør: Ligesom i en bananrepublik

I brevet fra Socialtilsynet til Jaleh Tavakoli, som DR Nyheder har set, fremgår det, at beslutningen om at fratage familien retten til at have et plejebarn bygger på, at hun er sigtet for at dele videoen fra Marokko.

- Det er Socialtilsynets vurdering, at en sigtelse for overtrædelse af denne bestemmelse ikke er forenelig med at være generelt godkendt som plejefamilie, lyder det i brevet, hvor det også fremgår, at Socialtilsynet lægger vægt på, at Jaleh Tavakoli er en offentlig person, der har eksponeret sig selv i flere medier i forbindelse med sagen.

Debattøren, som blandt andet er kendt for at skrive indvandrerkritiske blogindlæg på Jyllands-Posten og Berlingske, kaldte tidligere i dag sagen fuldstændig uproportionel.

- Der er masser af forældre, der træffer dumme beslutninger, men som vi ikke tager børnene fra. Det her virker jo som en bananrepubliks måde at håndtere børneliv på, sagde hun.

Martin Henriksen, der er værdiordfører fra Dansk Folkeparti, undrer sig også over sagen. Han er særligt overrasket over, at Socialtilsynet i sit brev lægger vægt på, at Jaleh Tavakoli selv har valgt at eksponere sig i offentligheden.

- Det virker som en meget vidtgående beslutning, som rokker ved retssikkerheden. Man kan selvfølgelig ikke gå ind og fjerne et barn fra plejeforældrene med den begrundelse, at de blander sig i den offentlige debat eller er sigtet i en sag som den pågældende, siger Martin Henriksen og fortsætter:

- Medmindre der kommer noget frem som omsorgssvigt eller overgreb, skal myndighederne tænke sig godt om, for vi er ude på noget at et skråplan her.

Klar til lave reglerne om

Jaleh Tavakoli har nu to uger til at komme med sin version af sagen over for Socialtilsynet. Hvis tilsynet fastholder sin beslutning, så kan familien få Ankestyrelsen til at komme med en vurdering.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) skriver på Twitter, at hun er opmærksom på sagen og er klar til at se på, om den nuværende lovgivning er god nok.

- Jeg er målløs. Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, som endnu ikke er afgjort. Hvis reglerne er skyld i, at børn i plejefamilier kommer i klemme, så er jeg klar til lave reglerne om. Har allerede fået tilkendegivelser om, at det vil kunne hastebehandles.

Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil er ligeledes klar til at se på lovgivningen, hvis det ender med, at plejebarnet bliver fjernet.

- Hvis myndighederne mener, at de har hjemmel i lovgivningen til at gøre det her, så må vi simpelthen lave lovgivningen om. Og det skal gå meget, meget stærkt, siger hun.