Politikerne advarede om 'tusindvis' af flygtninge: 116 personer er familiesammenført

Politikere frygtede, at tusinder af flygtninge ville ankomne som følge af familiesammenføringer.

September 2015: Syriske flygtninge vandrer på motorvejen fra Padborg og nordpå. En politimand leger "Gæt hvilken hånd" en pige. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Danske politikere har ved flere lejligheder advaret om, at børn, koner og mænd i tusindvis var på vej til Danmark som følge af flygtningenes ret til familiesammenføring.

Det har særligt handlet om en gruppe af syriske flygtninge, og de store tal har været brugt som argument for udlændingestramninger.

Men nu viser det sig, at det kun drejer sig om 116 personer samlet i 2018 og 2019 ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet, skriver Berlingske.

I 2014 kom der omkring 14.000 flygtninge til Danmark. Det tal steg året efter, hvor omkring 21.000 flygtninge søgte asyl i landet.

Men det var ikke alle, der havde deres familie med, da de ankom.

Udlændingestyrelsen vurderede, at yderligere 11.000 ville komme til Danmark som familiesammenførte i 2015.

Det fremgår af en aktindsigt fra Statsministeriet til Jyllands-Posten i 2015: Den viser, at regeringens økonomiudvalg i januar 2015 fik at vide, at myndighederne regner med "cirka 11.000 forventede opholdstilladelser som følge af familiesammenføring svarende til en fordobling af tidligere udmelding".

Det fik et flertal på Christiansborg til at beslutte, at en bestemt gruppe af flygtninge fra Syrien skulle have deres familiesammenføring udsat i tre år.

'Det er tusindvis af mennesker, vi taler om'

Udlændinge med asyl i Danmark har som udgangspunkt krav på familiesammenføring med mindreårige børn og ægtefælle eller samlever, ifølge de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.

Men for den gruppe, der er blevet tildelt "midlertidig beskyttelsesstatus" - i alt 4.200 flygtninge, som primært er syrere - er kravet ændret:

Her kan udlændingen først opnå familiesammenføring efter tre års ophold. Tidligere var grænsen ét år.

September 2015: 300 flygtninge fra krigen i Syrien gående på motorvej E45, på vej mod Sverige, satte gang i diskussionen om, hvad Danmark skulle stille op. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Efterfølgende opstod spørgsmålet, om hvorvidt det uundgåelige blot var udskudt, og de mange familiesammenførte ville komme senere, skriver Berlingske.

- Det er tusindvis af mennesker, vi taler om, over de næste par år, lød det fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl i Jyllands-Posten så sent som i april sidste år.

- Det er sandsynligvis rigtig mange, som vil kunne søge familiesammenføring, sagde partiformanden.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) kom også ind på emnet i diskussionen om, hvorvidt Danmark kunne tage kvoteflygtninge.

- Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne, der er efterladt med en betydelig opgave i forhold til at integrere de mange, der får opholdstilladelse som flygtninge i Danmark og de mange, som bliver familiesammenført hertil, sagde hun i 2016 til Ritzau.

Men det frygtede tal viser sig at være 116 personer.

Det lave antal kan skyldes økonomi

Årsagen til det lave antal er uvis, skriver Berlingske i dag.

Men ifølge Mette Blauenfeldt, som er sektionschef hos Dansk Flygtningehjælp, kan en af årsagerne til det lave antal være, at det blev besluttet, at flygtningene selv skal bekoste samtlige rejseudgifter for de familiemedlemmer, som skal rejse herop.

- Det kan blive ret store beløb, hvis man har ægtefælle og to, tre børn, der først skal bringes ud af det land, som de opholder sig i, og derefter bringes videre til Danmark, siger hun.

- Så for nogle personer har økonomien også haft betydning, vurderer Mette Blauenfeldt og tilføjer, at hun dog synes, det er svært at forhold sig til det konkrete antal, da der er kan være mange forskellige årsager.

Dansk Flygtningehjælp så gerne, at flygtningene fik mulighed for at få familiesammenført deres ægtefæller og børn med det samme, når de fik asyl i Danmark.

Facebook
Twitter