Politikerne vil have fat i Niels' marker: 'Hvorfor skal jeg straffes?'

SF foreslår at sætte en afgift på såkaldte lavbundsjorde. Det vil have store konsekvenser for landmand Niels Hedermann.

Landmand Niels Hedermann er bekymret for, hvad politikerne beslutter, der skal ske med hans marker (foto: DR).

De ser ikke ud af meget, som de ligger der. De frosne marker ligner enhver anden landmands marker på denne tid af året.

- Det er her, vi producerer græs til vores køer, siger landmand Niels Hedermann i DR-programmet Spørg Borgen. Han ejer omkring 900 hektarer landbrug i Tylstrup nord for Aalborg. Med 1.300 malkekøer, der skal fodres, spiller markerne en central rolle i Niels Hedermanns landbrug.

Men markerne spiller også en helt central rolle i de klimaforhandlinger, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) skød i gang i denne uge.

For over halvdelen af Niels Hedermanns marker er såkaldte lavbundsjorde. Og de er en af landbrugets helt store klimasyndere, fordi de udleder store mængder CO2.

Derfor vil politikerne købe dem, så markerne kan tages ud af drift. Og SF vil gå endnu længere. De foreslår, at de landmænd, der ikke stopper med at dyrke deres marker frivilligt, skal have et afgiftssmæk.

- Der er to modeller. Det ene er at tage ud og opkøbe jorden. Hvis landmanden så gerne vil beholde sin jord, kan vi bruge EU-midler, så de kan få penge for at lade dem ligge og være klimavenlige, siger formand for SF Pia Olsen Dyhr.

- Men hvis landmændene ikke vil det, så er jeg villig til at sige, at så risikerer du at få en afgift, for du skal også være med til at bidrage.

Og lige præcis det forslag får Niels Hedermann til at ryste på hovedet.

- Hvorfor skal jeg straffes, fordi 50 procent af min jord er lavbundsjord? Jeg går gerne af med 10 procent af dem, men ikke dem alle, siger han.

Selvom SF samtidig vil kompensere ham for markerne, så han kan købe jorde andetsteds, vil det ikke kunne hænge sammen, lyder vurderingen.

- Skal jeg ud og finde kompenserende jord, ville jeg skulle langt væk, og skal jeg langt væk, så siger det sig selv, så kommer der en masse transport på først at transportere foderet ind til mine dyr, og den gødning, mine dyr producerer, skal så fragtes tilbage igen.

Alt i alt ville sådan en afgift give en stor usikkerhed, mener Niels Hedermann.

- Det ville stille mig i en langt dårligere situation end i dag, og det ville gøre nas på en virksomhed som min.

Se indslaget med Niels Hedermann her. Artiklen fortsætter under videoen.

Venstre: Det skal være frivilligt

Udtagning af lavbundsjorde er de seneste år blevet set som den oplagte løsning på at reducere landbrugets store CO2-udledning. På de seneste to finanslove er der sat 2,6 milliarder kroner af til at udtage omkring 20.000 af de 171.000 hektarer lavbundsjorde, der findes i Danmark.

På papiret ligger løsningen også ligefor. De 171.000 hektarer, der kun er syv procent af landbrugets samlede areal, står ifølge Klimarådet for en årlig CO2-udledning, der svarer omtrent til den udledning, der kommer fra 1,8 millioner benzin- og dieselbiler.

Derfor er partier både til højre og venstre for midten også interesseret i at få udtaget lavbundsjordene.

Men Venstre mener, at det er for langt at gå at lægge en afgift på jordene, som SF foreslår. Partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, vil hellere lade det være op til den enkelte landmand, om de frivilligt vil afgive deres marker eller ej.

- Det vil jo blive dyrere for den stakkels mand her. Det er jo ikke hans skyld, at hans jorde er lavbundsjorde, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstre er ellers på papiret mere ambitiøse end regeringen, når det kommer til lavbundsjorde. Venstre har foreslået at sætte 5 milliarder af til projektet. Det er over det dobbelte af, hvad regeringen og dens støttepartier indtil videre har fundet på de sidste to finanslove.

Men det skal ske af frivillighedens vej – og ikke med en afgift til landmændene, mener Venstre

- Jeg vil købe hans jord, hvis han vil sælge den. Men hvis han vil drive sit landbrug der, så skal han have lov at drive sit landbrug der, siger Jakob Ellemann-Jensen.

SF vil tage 100.000 hektar ud

Det er da også muligt, at man kan nå målene uden Niels Hedermanns omkring 500 hektar lavbundsjorde.

Selvom Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer i 2019 foreslog at udtage 100.000 hektarer, var forventningerne droslet gevaldigt ned i regeringens klimaplan i september sidste år.

Her lød prognosen, at der kun er ”aktuelt, teknisk potentiale for at udtage ca. 50.000 hektar landbrugsjorder”.

Men SF holder fast i, at der skal tages 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift. Pia Olsen Dyhr tror på, at man kan nå langt med frivillighedens vej, men landmændene må også forstå, at det er nødvendigt at stoppe med at dyrke lavbundsjordene, siger hun.

- Hans (landmand Niels Hedermann, red.) store udfordring er, at han vil gerne beholde sin jord og gøre, som han plejer. Men det kan de ikke alle sammen få lov til, for vi står med en udfordring, der er større end os og ham, nemlig den globale klimaudfordring, som vi skal have løst, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Stadig langt fra målet

Samtlige partier i Folketinget undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige har vedtaget, at Danmark skal udlede 70 procent mindre CO2 i 2030, end vi gjorde i 1990. Indtil videre har partierne kun fundet omkring en tredjedel af de 20 millioner tons CO2, der skal reduceres med inden 2030.

Derfor betyder de landbrugsforhandlinger, der nu går i gang, også en hel del for, om regeringen når målet. Udtagningen af alle lavbundsjorde i Danmark vil give en gevinst på 4,1 millioner tons CO2. Derfor er det også essentielt, at man får så mange som muligt til at stoppe med at dyrke lavbundsjordene, mener SF.

- Vi skal se det som et samlet regnskab. Vi er nødt til at mindske vores klimaaftryk, og lavbundsjordene er i virkeligheden globusægget, siger Pia Olsen Dyhr.

Tilbage i Tylstrup frygter landmand Niels Hedermann, hvordan forhandlingerne om landbruget ender. Han kan reelt ikke se, hvordan han skal kunne fortsætte sit landbrug som nu, hvis der kommer en afgift på at dyrke lavbundsjorde.

- Jamen, skulle jeg af med al min lavbundsjord, så skulle jeg neddrosle min virksomhed til det halve, siger han.

Du kan se hele debatten om landbruget i DR-programmet Spørg Borgen her.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter