Politisk aftale: Dong skal børsnoteres

Regeringen og VKO er enige om, at man vil gennemføre en børsnotering af Dong.

(Foto: Jens Astrup)

Trods et blodrødt regnskab hos det statsejede energiselskab Dong, holder regeringen og VKO liv i planerne om en børsnotering.Det står klart efter en splinterny politisk aftale i forligskredsen bag Dong, som netop er kommet i stand på Christiansborg.

Til DR Nyheder siger Finansminister Bjarne Corydon:En børsnotering vil tidligst komme på tale om nogle årFinansminister Bjarne Corydon (S)- Det er rigtigt, at vi i drøftelserne om den aktuelle kapitaludvidelse i DONG Energy partierne imellem har besluttet at bekræfte aftalen fra 2004 om en børsnotering, når forudsætningerne er til stede.- Dette synes jeg ikke kan være særligt overraskende, da regeringen selvfølgelig står ved tidligere indgåede aftaler. Det afgørende for mig er, at staten også efter en børsnotering skal være majoritetsaktionær. - Men lige nu koncentrerer vi os om at få gennemført kapitaludvidelsen, og en børsnotering vil tidligst komme på tale om nogle år, siger han.Vil sælge aktier til en bred ejerkredsBørsen er i besiddelse af aftaleteksten, der blandt andet siger:"Parterne bekræfter samtidig, at det fortsat er hensigten at gennemføre et salg af aktier i DONG Energy A/S til en bred ejerkreds i tilknytning til en børsintroduktion af DONG Energy A/S, når forudsætningerne for et sådant salg er til stede."I aftalen kræver forligskredsen, der består af de tre regeringspartier og Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, at staten også efter børsnoteringen har en aktiemajoritet.Det skal ske for at bevare kontrollen over naturgas-infrastrukturen.

Men kravet om aktiemajoritet hindrer ikke, at andre dele af Dongs forretningsområder kan sælges fra, eller at staten kan eje under 50 procent af aktierne, hvis andre dele af Dong Energy bliver udspaltet i separate selskaber, skriver Børsen.Dong præsenterede onsdag et blodrødt regnskab med et underskud i 2012 på fire milliarder kroner, og mens selskabets rentebærende gæld steg med knap 10 milliarder kroner.Opbakning fra VKOFinansminister Bjarne Corydon (S) meddelte tidligere onsdag, at han i de kommende måneder vil afklare, hvordan Dong kan få ny kapital.- Vi vil nu sammen med selskabet bruge de kommende måneder på at undersøge mulighederne for at gennemføre en kapitaludvidelse med deltagelse af såvel nye som eksisterende aktionærer, herunder staten, siger Bjarne Corydon.

Mette Gjerskov, Fødevareminister, Soc.dem.. Rene Christensen, Formand, Fødevareudvalget, DF. Oliver Routhe Skov, Journalist, DR Nyheder. Mette Gjerskov, Fødevareminister, Soc.dem.. Peter Birch, Fisker

Og finansministeren kan formentlig regne med opbakning fra VKO, hvis det bliver nødvendigt at kaste skattekroner i Dong. De borgerlige partier håber nemlig på en privatisering af Dong, som kan give penge i statskassen, men det kræver, at selskabet kommer igennem krisen:- Der er ingen tvivl om, at når vi har en aktiemajoritet på 80 procent, skal vi beskytte den. Det er skatteborgernes penge, og på et tidspunkt skal den investering gerne vende tilbage, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

(© DR)

Samme melding kommer fra De Konservatives finansordfører, Mike Legarth:- Når vi kommer ud af krisen, mener vi, at 49,9 procent af Dong skal sælges. Det vil give en betydelig indtægt. Derfor gælder det nu om at beskytte de værdier, vi har, siger Mike Legarth.Også Venstre har tidligere erklæret sig parat til at hjælpe Dong forud for et nyt forsøg på at privatisere dele af energiselskabet.

Ud over dårlige regnskabstal har Dong også været ramt af ballade om pebrede millionlønninger til udvalgte medarbejdere og magtkamp mellem bestyrelsesformand Fritz Schur og tidligere koncernchef Anders Eldrup./ritzau/

Facebook
Twitter