En ny politisk aftale skal være med til at sikre kvaliteten af danskernes drikkevand.
Sådan lyder det fra miljø- og fødevarerminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der netop har præsenteret den nye tillægsaftale til den overordnede pesticidstrategi for 2017-2021.
- Det er jeg meget glad for og meget tilfreds med. Det er noget, som har været diskuteret i årevis, og det har været vigtigt for os at styrke danskernes tillid til drikkevandet, siger han.
Aftalen faldt på plads sent i aftes, og foruden regeringen er Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF med.
Vandboringer skal beskyttes bedre
Blandt andet skal risikoen, for at grundvandet forurenes med pesticider, mindskes.
Det skal konkret ske ved, at forbyde brugen af pesticider i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder.
- Det har været vigtigt for os at få en aftale, hvor vi standser brugen af pesticider i nærheden af vores drikkevandsboringer, og hvor vi samtidig tilgodeser de mennesker, som tilfældigvis har en drikkevandsboring på den jord, som de lever af, forklarer miljø- og fødevarerministeren.
Landmænd, der oplever et økonomisk tab som følge af dette, vil blive kompenseret eller få en erstatning betalt over vandtaksten. Ifølge ministeriets beregninger betyder det, at vandregningen for en gennemsnitlig husstand vil stige med cirka 8-12 kroner om året.
S: Vi står midt i en drikkevandskrise
Ifølge aftalen pålægges kommunerne nu at gennemgå alle deres boringsnære beskyttelsesområder i landbruget eller på andre arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssigt brug.
Hos Socialdemokratiet er miljøordfører Christian Rabjerg Madsen meget tilfreds med aftalen på dette punkt.
- Vi står midt i en drikkevandskrise i Danmark, og derfor har det været afgørende vigtigt for Socialdemokratiet, siden vi indgik pesticidaftalen i 2017, at få det her forbud mod at bruge sprøjtegift nær de områder, hvor drikkevandet er allermest sårbart. Tæt på vores drikkevandsboringer, siger han
Hos De Radikale er miljøordfører Ida Auken også begejstret over aftalen, men så dog gerne, at forbuddet trådte i kraft hurtigere.
- Vi havde gerne set, at forbuddet trådte i kraft med det samme, men nu giver man så tre år til at gøre det frivilligt, og så kommer forbuddet. Det er jo den måde, som man laver aftaler i Danmark. Det allervigtigste for os er bare, at vi får stoppet sprøjtningen oven på vores drikkevand, siger hun.
Screening for flere stoffer i drikkevandet
Derudover skal der fremover screenes for væsentligt flere pesticider i grundvandsovervågningen. En anbefaling, som vandpanelet tidligere er kommet med.
Herunder skal der også afsættes midler til at finde nye analysemetoder for de relevante stoffer, som der fremover også skal screenes for.
- Jeg er meget tilfreds med, at det også er lykkedes, at vi får en langt bedre screening af vores drikkevand, sådan så vi får bedre styr på, hvilke stoffer der er i vores grundvand. Danskerne har oplevet for mange sager med sprøjtegift i grundvandet, og det giver en usikkerhed, og vi har brug for at få sikkerhed og tryghed tilbage omkring vores drikkevand, siger Christian Rabjerg Madsen.
Pointsystem for dyrkningsmetode
Et andet punkt i aftalen handler om at styrke indsatsen i forhold til integreret plantebeskyttelse med fem millioner kroner årligt.
Kort fortalt handler det om, at eksempelvis landmænd skal bruge den dyrkningsløsning, der belaster miljøet og mennesker mindst.
Som følge af aftalen vil der derfor blive indført et pointsystem, der skal være med til at kontrollere, om landmændene forsøger at leve op til disse principper.
Og endelig indføres der fra 1. juli 2020 et forbud for private mod at købe og anvende koncentrerede pesticider.