Politisk coronaslagsmål svækker opbakning til restriktioner

- Den politiske uenighed gør det sværere at håndtere epidemien, siger ekspert.

De Konservative og Venstre forlod i aftes forhandlinger om genåbning, så Mette Frederiksen og regeringen måtte lave en smal aftale med sine støttepartier. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

De første spæde skridt mod en genåbning af samfundet efter coronanedlukningen har udløst et indædt politisk slagsmål.

I aftes forlod de borgerlige partier forhandlingerne om en genåbning. Blå blok ville åbne mere, end regeringen lagde op til.

Det fik blandt andet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at beskylde sine politiske modstandere for 'ikke rigtigt at tage pandemien alvorligt' og for at skabe en acceleration af smittebølgen.

Venstres Anne Honoré Østergaard beskyldte omvendt regeringen for at være fuldstændig ligeglad med mistrivsel blandt unge.

Det endte derfor med en smal aftale, hvor regeringen kun kunne blive enige med sine normale støtter i SF, Enhedslisten og De Radikale.

Men det har konsekvenser for håndteringen af epidemien, når politikerne ryger i totterne på hinanden og de politiske blokke står stejlt over for hinanden.

Det siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han laver løbende målinger, der ser på, hvad befolkningen mener om restriktionerne, og hvordan de overholder dem.

Allerede inden balladen om genåbningen var forståelsen for restriktionerne på vej ned.

- Vi ser en faldende tillid til den overordnede strategi, og vi ser en oplevelse af, at man får uklare begrundelser for strategien.

Hvad betyder det for tilliden, at de politiske blokke står stejlt over for hinanden i forbindelse med genåbningen?

- Det er klart, det vil betyde, at der især i nogle vælgergrupper vil være mindre forståelse for det, der bliver besluttet fra regeringen. Vi ved, at vælgerne i høj grad følger det, som deres partileder siger. Så på den måde er det ikke noget, der skaber mere forståelse i befolkningen, siger Michael Bang Petersen.

Sværere at håndtere corona

I foråret stod alle partiledere side om side, da Danmark skulle lukkes op efter den første nedlukning.

Den næste genåbning kommer i stedet til at ske i et anspændt klima med politisk mudderkastning.

- Den største fare ved den politiske polarisering er, at det trækker opmærksomheden væk fra epidemien. Når smitten stiger, har befolkningen tidligere strammet op af sig selv. Men der er ét tidspunkt, hvor det ikke skete, og det var i slutningen af november og starten af december, hvor der var en accelererende smitte, uden befolkningen reagerede, siger Michael Bang Petersen.

Han har et klart bud på, hvad der skete på tidspunkt.

- Der var så stort et fokus på den politiske strid om minksagen, at hverken borgere eller medier helt opdagede, hvad der var under opsejling, siger han.

Den uopmærksomhed har regeringen ikke råd til nu.

- Faren lige nu er, at vi må forvente, der sker en smittestigning. Både på grund af B117 og på grund af den yderligere genåbning. Så vi står i en situation, hvor smitten stiger, og samtidig trækker vi befolkningens opmærksomhed væk fra den stigning. Den kan betyde, at den smittestigning kommer til at gå hurtigere, end den ellers ville, siger professoren.

Loft på gåture men gang i fodboldkampe

Dagens aftale om genåbning viser også et andet problem for regeringen - nemlig at restriktionerne kan virke tilfældige og ulogiske.

Forsamlingsforbuddet er fortsat på fem. Så 10 personer kan ikke gå en tur sammen. Omvendt må 25 mødes for at spille en fodboldkamp.

Michael Bang Petersen står bag HOPE-projektet, som løbende holder øje med befolkningens syn på reaktioner. (Foto: Mia Ulvgraven Aarhus Universitet)

Michael Bang Petersen mener ikke helt, at regeringen er kommet i mål med at forklare sammenhængen.

- Det er ikke er skabt forståelse for, at restriktioner ikke kun handler om risikoen ved den enkelte aktivitet. Altså, at det skulle være mere risikofyldt at mødes 10 mennesker for at gå en tur rundt om en sø end at spille fodbold 25 personer sammen. Men det er ikke på den måde, man skal forstå restriktionerne.

- De handler om at reducere det samlede antal kontakter på landsplan. Så man kan sige, at grunden til, man ikke må gå 10 mennesker sammen, er for, at vi kan mødes 25 mennesker og spille en fodboldkamp.

Og dén logik er bydende nødvendig for regeringen at få folk til at forstå, mener forskeren.

- Det handler ikke om den objektive risiko ved den enkelte aktivitet, men den samlede mængder kontakter. Det er myndighederne nødt til at få kommunikeret, hvis de vil sikre sig opbakning, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk