Politisk flertal for forsøgsordning: Efterskoler skal øge antallet af erhvervsuddannede

Ny forsøgsordning vil kombinere erhvervsuddannelser og 10. klasse på efterskoler. Ordningen skal få flere unge til at søge i retning af erhvervsuddannelserne.

Ny forsøgsordning vil kombinere erhvervsuddannelser og 10. klasse på efterskoler. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Et politisk flertal vil oprette en ny forsøgordning, som skal ændre på, at langt størstedelen af en ungdomsårgang vælger gymnasiet frem for en erhversuddannelse.

Ordningen skal give efterskoler mulighed for at udbyde grundforløbet på en erhvervsuddannelse samtidig med, at man tager 10. klasse på en efterskole.

På den måde vil man anspore flere til at søge mod erhvervsskolerne, håber Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye, der er fortaler for forsøgsordningen

- Vi har allerede gode erfaringer med folk, der tager 10. klasse på en folkeskole samtidig med, at de tager grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Det får flere til at vælge en erhvervsuddannelse bagefter og samtidig falder færre fra uddannelserne senere hen, siger han.

Han undrer sig derfor over den nuværende lovgivning på området. For som reglerne er nu, er det kun kommunale skoler, der har tilladelse til at kombinere 10. klasse med et erhvervsuddannelsesforløb.

Og det rationale har Mattias Tesfaye svært ved at følge.

- Jeg har virkelig tænkt mig grundigt om, og jeg kan ikke komme i tanke om, hvorfor man ikke også skulle kunne tage grundforløbet på en efterskole, når man kan gøre det på en kommunal skole, siger han.

Politisk flertal

Hos Dansk Folkeparti er man også opsat på at få flere faglærte ud på arbejdsmarkedet. Og derfor bliver forslaget om at kombinere erhvervsuddannelsen med et efterskole ophold budt velkommen.

- Hvis man laver en forsøgsordning, hvor man kan tage erhvervsuddannelsens grundforløb på sin efterskole, så vil det alt andet lige betyde en meget nemmere indgang til efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse, siger erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe og understreger behovet for flere faglærte.

- Vi vil komme til at mangle mindst 40.000 faglærte på det danske arbejdsmarked i 2025, hvis udviklingen fortsætter, siger hun.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 29 procent af de elever, som forlod grundskolen tilbage i 2006 søgte om optagelse på en erhvervsuddannelse.

I år ligger samme tal på blot 18 procent – mens 73,9 procent søgte om optagelse på en af de gymnasiale uddannelser.

Derfor mener man også i Liberal Alliance, at forsøgsordningen bør oprettes hurtigst muligt:

- Selvfølgelig skal det her være en mulighed. Efterskolerne kan jo bidrage til, at unge mennesker kan blive mere afklarede om, hvad de vil, siger undervisningsordfører Merete Riisager.

Begejstrede initiativtagere

Meldingerne fra Christiansborg glæder Vibeke Pakkenberg, der er leder af Nordvestsjællands erhvervsuddannelse.

Hun har nemlig i samarbejde med Odsherred Efterskole har kæmpet for at få lov til at oprette forsøgsordningen.

- Gymnasiet synes at være det åbenlyse førstevalg, og det skyldes meget ofte, at der ikke er information omkring erhvervsuddannelserne. Men forsøgsordningen gør det muligt at åbne op for en større gruppe elever. På den måde kan flere få øjnene op for, at man kan tage en erhvervsuddannelse, siger hun.

Og hun har ligesom S, DF og LA svært ved at forstå, hvorfor der ikke allerede eksisterer en ordning, der gør det muligt for en 10. klasseelev på en efterskole at kunne tage grundforløbet på en erhvervsuddannelse.

- Lovgivningen bør justeres, så den er lige for alle, uanset om man vælger at gå efterskolevejen eller folkeskolevejen, siger hun.

DI er positive

Hos Dansk Industri er man som udgangspunkt modstander af 10. klasse på efterskoler.

- De elever, der begynder i 10. klasse på en efterskole, har ikke behov for det. De er i forvejen fagligt stærke, siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.

Et ekstra år på skolebænken har til formål løfte det faglige niveau hos de elever, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor giver det ifølge hende ikke nogen mening at udbyde 10. klasse på efterskoler, hvor eleverne allerede er fagligt kvalificerede til at komme videre i uddannelsessystemet.

Til gengæld er hun imødekommende overfor en forsøgsordning, hvor 10. klasse på en efterskole bliver brugt at trække flere i retning af erhvervsuddannelserne.

- Man kan stille det overordnede spørgsmål om de overhovedet skal gå på en efterskole – men hvis de skal gå på en efterskole, er det en god ide, at vi kan bruge den efterskole til noget fornuftigt, nemlig i højere grad at sigte efter en erhvervsuddannelse, siger underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof.

Mattias Tesfaye har nu bedt undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om at svare på, hvad der forhindrer forsøgsordningen i at blive oprettet:

- Hvis ikke der er nogen gode argumenter imod denne her forsøgsordning, så er det jo bare om at komme ind i folketingssalen og få det vedtaget, siger Mattias Tesfaye og håber derfor på, at man fra år 2017 kan få forsøgsordningen op at køre.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk