Politisk flertal kræver lovændring efter sag om slettede mailbokse: Mailbokse skal gemmes i mindst fem år

Instrukskommissionen fik aldrig mulighed for at granske mailbokse fra flere topembedsmænd i sagen om den ulovlige adskillelse af alle unge asylpar. Og det forarger flere partier.

Det var den konservative Søren Pape Poulsen, der var justitsminister, da problematikken med slettede mailbokse første gang kom frem i 2018. Men selv om den daværede justitsminister dengang lovede nye retningslinjer på området, er det ikke sket. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Et flertal uden om regeringen kræver nu politisk handling efter 21Søndag i aftes kunne afsløre, at en række topembedsmænd har fået slettet deres mailbokse.

Konsekvensen af de slettede mailbokse har været, at den undersøgelseskommission, der tidligere i år skulle afdække den ulovlige adskillelse af alle mindreårige asylpar i 2016, mens Inger Støjberg var udlændingeminister, ikke har kunnet undersøge mailbokse hos topembedsmænd i Udlændingestyrelsen og i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

De forsvundne e-mails kunne muligvis have skærpet kommissionens ansvarsvurderinger i sagen, lød det fra Instrukskommissionen i aftes.

Og det er en regulær skandale mener et bredt politisk flertal.

De vil nu have indført ved lov, at der mindst skal gå fem år, før embedsmænds e-mails må slettes helt.

- Et godt udgangspunkt er de fem år. Men for mig at se kunne man sagtens udvide den periode, for hvorfor skal sådan noget materiale egentlig smides ud, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Radikale Venstre er enige.

- Der skal gå minimum fem år før, at de her mails ikke bliver slettet, for så følger det forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven, siger Kristian Hegaard (R).

- Det duer ikke, at der bare bliver slettet mails. Og der skal selvfølgelig være sammenhæng i, hvor længe mailboksene bliver opbevaret i de forskellige ministerier. Ellers kan undersøgelseskommissioner jo ikke komme til bund i de sager, de skal undersøge, lyder det fra Kristian Hegaard.

Venstre bakker også op om en lovstramning, der sikrer, at mail i ministerier og styrelser bliver gemt i mindst fem år.

- Det virker fornuftigt med en slettefrist på fem år, som så vil være identisk med forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven. Når en minister kan blive draget til ansvar fire et halvt år tilbage, så er det jo dybt uheldigt, hvis de beviser, som enten kan dømme elle frifinde ministeren, er forsvundet efter 30 dage. Det giver rigtig god mening, at de beviser skal kunne findes fem år tilbage, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).

Tre år siden sidst

Men faktisk er det ikke første gang, at slettede mailbokse har skabt politisk kritik på Christiansborg. For tre år siden kunne DR afsløre, at den undersøgelseskommission, der var nedsat til at undersøge den såkaldte Tibetsag, heller ikke fik fuld adgang til mailkonti fra centrale embedsmænd og politichefer.

Det var ifølge Tibetkommissionens formand et problem, da de skulle afdække, hvorfor politiet ulovligt fjernede flag fra demonstranter under et kinesisk præsidentbesøg i København.

Sagen viste også, at de forskellige ministerier og styrelser i staten havde vidt forskellige retningslinjer for, hvor lang tid der skulle gå, før medarbejdernes mailbokse blev slettet.

Den sag førte til, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) besluttede at tage initiativ til at udarbejde retningslinjer for statslige myndigheders praksis for opbevaring og sletning af medarbejderes mails. Men her tre år senere er der stadig ikke indført ensartede regler for, hvornår mailbokse bliver slettet.

- Et flertal på Christiansborg besluttede, at det her skal ske, og så implementerer man det ikke. Det synes jeg er dybt kritisabelt, siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

Pape var justitsminister

Søren Pape Poulsen var justitsminister frem til juni 2019, hvor han ved regeringsskiftet blev afløst af Nick Hækkerup (S). Dermed sad han altså som justitsminister i over et år efter, at han havde lovet Folketinget at lave ensartede regler for sletning af mail. I dag siger han:

- Jeg er noget overrasket over, at det arbejde ikke er på plads eller afsluttet, for det gik jeg rundt og troede, det var, siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:

- Det værste er næsten, hvis folk går og tænker, at det havde ændret på sagernes udfald. Det kan vi jo ikke have. Enhver i det her land skal have tillid til, at når en kommission er nedsat, så kommer de med et resultat. Og det gør de selvfølgelig på baggrund af, at man har haft alle oplysninger til rådighed, ellers så mister vi jo tilliden, så det synes jeg virkelig er noget rod.

Glemte du, at få løst denne her opgave, for ansvaret var dit?

- Det er altid ministerens ansvar, men en minister får så mange sager ind over, at når man sætter en proces i gang, så stoler man på, at den køres til ende.

Hvem vil du så sige har svigtet?

- Det er jo et godt spørgsmål. Jeg ved jo ikke, hvad der er sket. For at jeg rigtig kan sige det, kræver det, at jeg ved, hvad der er foregået. Altså hvis der heller ikke i dag er opnået enighed, om det er mellem departementerne eller om det er blevet en politisk sag, det aner jeg ikke. Det undrer mig bare, siger Søren Pape Poulsen.

Enhedslistens Rosa Lund mener som udgangspunkt e-mails aldrig skal slettes, men at det vil være et 'fint kompromis' at lave en lov, som fastslår, at mailboksene bliver gemt i fem år.

Også SF vil have at alle mailbokse i ministerier og styrelser først bliver slettet efter fem år. Mindst.

- Det skal vi slet ikke diskutere. Det skal være et lovkrav, og det skal være ens for alle. Og hvad angår fristens længe er jeg ikke sikker på, at fem år er nok. Umiddelbart vil jeg sige ti år. Så er der sikkert nogen, der vil sige, at det er enorme mængder materiale, der skal gemmes, men i de her sager ligger der ekstremt mange skriftlige spor, siger retsordfører Karina Lorentzen.

Minister vil først tale med partierne

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke sige, om han støtter en lovændring, der sikrer at mailbokse i ministerier og statslige styrelser bliver gemt i mindst fem år.

- Jeg vil tage en dialog med partierne om, hvor snittet skal ligge, siger Nick Hækkerup, der vurderer, at reglerne vil komme på plads efter sommerferien.

Justitsministeren forklaring på, hvorfor de lovede retningslinjer for slettede mailbokse ikke er blevet ført ud i livet i hans ministertid, selvom et udkast ellers lå klar, lyder:

- Det skyldes to ting: Den ene er, at der har været corona, som vi har brugt stort set alle vågne timer på i ministeriet. Den anden er, at det simpelthen ikke har været prioriteret.

Partier er forargede

At Instrukskommissionen aldrig fik mulighed for at granske de mails, som topembedsmænd måtte have sendt i sagen om den ulovlige adskillelse af alle unge asylpar, forarger flere partier. Flere mener, at det dermed underminerer den undersøgelse, som kommissionen har lavet.

- Det er jo en total skandale, siger retsordfører Peter Skaarup:

- Jeg synes den tillid som nogen måske kunne have til denne her kommission, den får et alvorligt skud for borgen, når helt essentielt materiale, som må være afgørende for det arbejde, som ligger hos instrukskommissionen, ikke er tilgængeligt, og at de mails faktisk er slettede. Det er da grotesk, at Folketinget sætter noget i gang og så er helt centrale oplysninger væk.

Enhedslisten Rosa Lund er også stærkt forundret og utilfreds.

- Det her viser jo, at man ikke er kommet til bunds. Fordi der er materiale, der mangler. Det kunne jo være, at nogle af beviserne ville veje tungere, hvis vi fik adgang til de her mailbokse, siger Rosa Lund.

Venstres retsordfører kalder de slettede mails for 'dybt uheldigt', fordi der er tale om en undersøgelseskommission, som i det konkrete tilfælde har dannet grobund for noget så vigtigt som en rigsretssag.

- Her er tale om embedsmænd, der sidder i vigtige stillinger og træffer vigtige beslutninger. Så det er foruroligende, at de her beviser ikke længere til stede, siger Preben Bang Henriksen.

Ifølge Instrukskommissionens formand, Peter Mørk Thomsen, kunne de forsvundne mails potentielt have skærpet kommissionens ansvarsvurderinger. Kommissionensformanden understreger samtidig, at det er usandsynligt, at de slettede mails kunne have ført til mildere konklusioner.

Justitsminister Nick Hækkerup vil ikke vurdere på betydningen af de slettede mailbokse i forhold til troværdigheden af instrukskommissionens konklusioner.

- Jeg har ingen mulighed for at vurdere indeholdet af mail, som så er slettede, siger Nick Hækkerup.

Slettet ved jobskifte

Mailboksene blev slettet automatisk, da de syv chefer skiftede job. Og den automatik med at slette mailbokse hos embedsmænd, fordi de skifter job, forarger blandt andet de Radikale.

- Så kan man jo bare skifte job og dermed stikke halen mellem benene, fordi man dermed ved, at sporene bliver slettet ved at man skifter job, siger retsordfører Kristian Hegaard (R).

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk