Politisk flertal kræver regler: Myndigheder skal gemme gamle mails

Politichefers slettede mails underminerer Tibet-kommissionens arbejde, mener flere partier.

Slettede mails fra den øverste ledelse i Københavns Politi har forhindret Tibet-kommissionen i at nå til bunds i sagen om politiets ulovlige ordre om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i 2012, mener kommissionsformand Tuk Bagger. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

23,3 millioner kroner. To års arbejde. En beretning på over 300 sider.

Der lå et stort arbejde bag, da Tibet-kommissionen kort før jul kunne konkludere, at der i Københavns Politi blev givet ulovlige ordrer om at standse fredelige demonstranter i forbindelse med to officielle kinesiske besøg i 2012 og 2013.

Det er alene to politifolk, der bærer ansvaret for de grundlovsstridige krænkelser af demonstranterne, konkluderede Tibet-kommissionen.

Men de øverste politichefer kan være sluppet for let. Deres mailkonti blev nemlig slettet, før kommissionen begyndte sit arbejde. Det får nu et bredt flertal i Folketinget til at efterlyse regler for, hvor længe de enkelte offentlige myndigheder skal gemme mails.

- Det er stærkt problematisk, at de mails ikke er med. Vi har lavet en kommission, netop fordi vi ville sikre, at alt kom frem, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen.

Præcis hvordan reglerne skal skrues sammen, kan han ikke svare på endnu. Det kan Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, heller ikke:

- Men det her må simpelthen ikke ske igen. Det underminerer helhedsbilledet af, hvad der skete i den sag, at der ikke har været adgang til noget, som formentlig har været centrale oplysninger, siger hun.

Kommission kan have placeret ansvar forkert

Tibet-kommissionen fandt kun grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende overfor to mellemledere i Københavns Politi.

Men de nye oplysninger sår tvivl om frifindelsen af den øverste ledelse, mener professor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet. De slettede mails har forhindret kommissionen i at nå til bunds i sagen, mener også kommissionens formand, Tuk Bagger.

Tibet-sagen kort

- Tag flaget fra dem, kom.

Denne ordre kom på politiradioen 15. juni 2012 under statsbesøget af den kinesiske præsident Hu Jintao.

Herefter gik betjente blandt andet i gang med at tage Tibet-flag fra borgere.

Daværende justitsminister Søren Pind (V) nedsatte i efteråret 2015 en kommission til at afdække, hvordan politiet fik idéen til ordren.

Tibet-kommissionen indledte sine afhøringer i november 2016 og har afhørt cirka 70 personer fra PET, politiet, Udenrigsministeriet og andre steder. I december 2017 konkluderede kommissionen, at særligt to politifolk kan kritiseres – en vicepolitiinspektør og en politikommissær.

Kommissionen afviste, at der kan pålægges ministre eller embedsmænd i centraladministrationen, ved Hoffet eller i toppen af Københavns Politi eller PET, noget ansvar. De havde ikke noget kendskab til ordren, står der i beretningen.

Tibet-kommissionen har samlet kostet 23,3 millioner kroner.

På Christiansborg konkluderer flere retsordfører, at kommissionens ellers grundige beretning ikke er fyldestgørende.

- Det er helt absurd, at lige præcis de vigtige mails ikke har været en del af kommissionens arbejdsgrundlag. Det virker jo lidt omsonst, at kommissionen har været i gang så lang tid, når de mails ikke har været til stede, siger Alternativets retsordfører, Josephine Fock.

De Radikales retsordfører, Zenia Stampe, sætter spørgsmålstegn ved, om kommissionen har placeret ansvaret det rigtige sted:

- Jeg er rystet over, det først kommer frem nu, og at der ikke har været en større åbenhed og ærlighed om, at dokumenter – der kunne have været med til at placere ansvaret og også længere oppe – ikke har været tilgængelige for undersøgelsen, siger hun.

Politiet gemmer slettede mails i 30 dage

Politiets IT-systemer gemmer ifølge Rigspolitiet kun slettede mails i 30 dage. Herefter findes der ingen backup. Hverken af de enkelte mails, som medarbejdere selv har slettet, eller af den øverste ledelses mailkonti, der er blevet slettet helt, efter de forlod deres job.

- Det kommer som en stor overraskelse for mig, at man fuldstændig og for altid sletter mails efter 30 dage, og at det ikke er muligt at genskabe dem. Så ja, jeg mener, man bør have en anden praksis, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.

Medlem af Folketingets Retsudvalg Britt Bager (V) finder det "mærkværdigt", at man ikke tidligere har set på, om det giver mening at have fælles retningslinjer for opbevaring af mailkonti.

- Jeg ved ikke, om der skal være fælles retningslinjer for alle. Det kan godt være, det giver mening for én myndighed at gemme mails i fem år og for en anden kun i et år. Det vigtige er, at vi får drøftet det, så vi træffer et bevidst valg, siger Britt Bager.

Pape: Det ser en smule mærkeligt ud

Justitsministeren brystede sig af, at der ikke var nogen pile, der pegede opad i systemet. Så jeg går da også ud fra, at ministeren hurtigst muligt vil gennemføre en stribe ændringer i forhold til politiets håndtering af slettede mails.

Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF)

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) må hurtigst muligt tage affære, lyder det fra regeringens støtteparti.

- Justitsministeren brystede sig af, at der ikke var nogen pile, der pegede opad i systemet. Så jeg går da også ud fra, at ministeren hurtigst muligt vil gennemføre en stribe ændringer i forhold til politiets håndtering af slettede mails, siger Peter Kofod Poulsen.

Søren Pape Poulsen har ikke haft mulighed for at stille op til et interview. Men i en mail til DR Nyheder udtaler han, at der sikkert kan være forskellige årsager til, at myndighederne i dag ikke har en ensartet praksis for opbevaring af mails:

- Men jeg synes, det ser en smule mærkeligt ud. Derfor vil Justitsministeriet nu se nærmere på området, og jeg kan samtidig forstå, at Rigspolitiet allerede nu kigger på egne regler for opbevaring af slettede mails, udtaler justitsministeren.

Rigspolitiet har i et skriftligt svar til P1 Orientering oplyst, at der bliver set nærmere på, om der er behov for at gøre fristen længere end 30 dage.