Politisk flertal lægger loft på fire procent på huslejestigning

Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale, der vurderes at komme til at omhandle op mod 160.000 lejere.

Regeringen (Socialdemokratiet), SF, Enhedslisten og De Radikale er blevet enige om en aftale, der lægger loft over huslejestigninger de næste to år. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Et flertal i Folketinget er enige om en politisk aftale, der lægger et loft på fire procent over de næste to år på huslejestigninger i private lejeboliger.

Loftet vil gælde i to år for op mod 160.000 danske lejere, der risikerer høje huslejestigninger.

Det siger Christian Rabjerg Madsen (S), der er Indenrigs- og Boligminister.

- Det er en aftale, som sikrer ro i maven til op mod 160.000 danske lejere, der ellers kunne risikere at få så høje huslejer, at de må gå fra hus og hjem.

Det er regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale, der står bag aftalen.

- Vi mener ikke, at boligspekulanter skal tjene yderligere på denne her inflation og krise, vi står i. Derfor laver vi nu et værn om lejen. Det er jeg meget meget glad for, siger politisk ordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen.

Gælder både eksisterende og fremtidige lejekontrakter

Baggrunden for huslejeloftet er den høje inflation, der er kommet som en konsekvens af krigen i Ukraine, forklarer ministeren.

Aftalen gælder både eksisterende lejekontrakter og fremtidige lejekontrakter. Det betyder også, at husleje sat op inden for de sidste tre måneder vil blive sat ned.

Desuden gælder aftalen kun for lejere, hvis husleje bliver reguleret af nettoprisindekset - og det gør den, hvis man bor til leje ved en privat udlejer.

- Det er den gruppe, der står til at blive ramt hårdest af Putins krig, som vi holder hånden over, siger Christian Rabjerg Madsen.

Inden forhandlingerne gik i gang, var De Radikale og Venstre bange for, at der kunne blive tale om ekspropriation, fordi man tager noget indkomst fra udlejerne, som de ellers havde regnet med.

Havde det været ekspropriation, så skulle udlejerne erstattes af staten.

Men en vurdering fra Justitsministeriet siger, at der ikke vil være tale om ekspropriation, blandt andet fordi der i aftalen ligger en undtagelse for de udlejere, som kan dokumentere, at de har udgifter, der overstiger fire procent.

Hvis udlejer kan det, så kan de få tilladelse til alligevel at lade huslejen stige med mere end den grænse, som aftalen foreskriver.

Venstre og DF forlod forhandlingerne

Oprindeligt var der lagt op til en aftale indenfor det forlig, som der er omkring lejeloven. Men det indebar Venstre og Dansk Folkeparti, som har forladt forhandlingerne.

Og så opsiger forliget sig selv.

Venstre gik, fordi de ikke mener, det er en fair aftale, der er blevet indgået, fortæller partiets finansordfører Troels Lund Poulsen.

- Vi ville gerne have haft en anden model, hvor man giver lidt mere til dem, der får boligstøtte, så man bruger boligstøttesystemet, siger Troels Lund Poulsen.

Han giver æren for forslaget til Dansk Folkeparti, der er ophavsmand til idéen - men som Venstre støttede.

Han mener også, at når man siger, der er en fastfrysning af huslejestigninger, så er det "faktuelt forkert, fordi der jo er en undtagelse".

Desuden mener han, aftalen har en social slagside.

- Hvis man har en meget høj indkomst og bor i en meget dyr lejebolig, så får man også en hjælpende hånd, siger han.