Politisk flertal lander lufthavnspakke til 260 millioner kroner

Regeringen og flere partier er enige om at afsætte millioner til indenrigsruter, lavere afgifter og omstilling til grønne brændstoffer.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) måtte se de to støttepartier Enhedslisten og SF forlade forhandlingerne i protest mod et manglende grønt aftryk. (Foto: Ida Marie Odgaard)

Et flertal i Folketinget er enige om at bruge op til 260 millioner kroner på at genstarte luftfarten i Danmark.

Det fortæller transportminister Benny Engelbrecht (s).

- Vi har indgået en aftale om genopretning af flytrafikken i Danmark. En aftale til lidt over en kvart milliard kroner, der skal sikre, at flytrafikken kommer tilbage på vingerne.

Der er tale hjælp i form af to støtteordninger, forklarer ministeren.

- Dels en ordning, der sikrer, at flyene kan flyve, også selvom der ikke er fuld rentabilitet endnu i forhold til passagererne. Den (ordning, red) rækker frem til udgangen af året og ligger inden for statsstøtterammerne i

EU
.

- Og dels, så sikrer vi, at lufthavnsafgifterne sænkes med 25 procent også frem til årsskiftet, siger Benny Engelbrecht.

Det tredje hovedelement i aftalen er et grønt bidrag på ti procent af det samlede beløb.

- 25 millioner kroner afsættes til fremme af den grønne omstilling. Helt konkret til fremme af grønne

brændstoffer
, fortæller transportministeren.

Støttepartier forlod forhandlinger: Ikke grønt nok

Det er regeringen, Venstre, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der er blevet enige om at støtte dansk luftfart.

De to støttepartier Enhedslisten og SF

forlod
sammen med Alternativet forhandlingerne, fordi pakken ikke stiller grønne krav til
branchen
.

Men for transportminister Benny Engelbrecht handler det i første omgang om at få luftfarten på vingerne igen.

- Det er noget af det, vi skal se på, når vi går i gang med klimahandlingsplanen for transportområdet. Men det er for tidligt at tale om ekstra byrder for en

branche
, der er helt i knæ, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

HK
Privat sendte sammen med de øvrige store interessenter i luftfarten for nylig et brev til regeringen, hvor man redegjorde for den alvorlige situation og bad om de nødvendige
tiltag
.

Og formand Simon Tøgern mener ikke, at den pakke, der nu er forhandlet på plads, er et seriøst bud på en genopretning af luftfarten.

- Vi går ind i slutningen af en måned, hvor der falder mange fyresedler i luftfarten. Og med dagens pakke er der ingen udsigt til, at de job vender tilbage inden for den nærmeste fremtid, udtaler han i en

pressemeddelelse
.

Parterne har aftalt at mødes igen til september.

Facebook
Twitter