Politisk flertal vil have mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark og sænker beløbsgrænsen

Ved at sænke beløbsgrænsen i tre år frem vil et flertal på Christiansborg gøre det nemmere for danske virksomheder at hyre udenlandske arbejdere.

Et politisk flertal har onsdag indgået en bred aftale om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Mange danske virksomheder mangler hænder, og derfor skal det være nemmere for dem at hyre udenlandsk arbejdskraft.

Det mener regeringen, der har fået bred politisk opbakning til en ny ordning, der midlertidigt vil sænke den såkaldte beløbsgrænse fra 448.000 til 375.000 kroner.

Beløbsgrænsen er den årlige minimumsløn, som en arbejder fra et land uden for EU skal tjene for at få lov at arbejde og opholde sig i Danmark. Det var ellers en grænse, som Socialdemokratiet tilbage i 2018 lovede ikke at pille ved.

Men ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er ordningen et vigtigt skridt mod at sikre dansk økonomi i en periode, hvor vi "oplever stigende priser og mangel på arbejdskraft i Danmark".

- Vi laver en midlertidig beløbsordning, hvor man - hvis man vil betale 375.000 kroner om året og i øvrigt ansætter under ordnede forhold – får mulighed for at kunne hente udenlandsk arbejdskraft i en begrænset periode, forklarer han.

- Det sker, fordi vi nu her ser, at mange virksomheder i den grad mangler arbejdskraft og ikke kan få det, og fordi vi har brug for hænder til den grønne omstilling.

Skal evalueres efter tre år

Aftalen, der først officielt vil blive stemt igennem i Folketinget efter sommerferien, åbner for, at danske virksomheder kan hente op til 15.000 udenlandske arbejdere ind over landets grænser.

Og mens den foreløbig vil løbe i en treårig periode, vil regeringen på sigt se på, om det giver mening at forlænge ordningen.

- Der har aldrig før været så mange i beskæftigelse i Danmark nogensinde. Men vi ser samtidig ind i usikre tider, og derfor har vi lavet det her som et treårigt vindue. Og så sætter vi os ned, når det er slut, og evaluerer, om ordningen skal fortsætte eller slutte der, siger han.

Det er nye toner fra Socialdemokratiet, der tilbage i 2018 i klare vendinger afviste at skrue beløbsgrænsen ned.

Sådan lød det i en fælles kronik i Berlingske, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og daværende formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl kaldte beløbsgrænsen for "ualmindelig vigtig" for de to partier.

"Beløbsgrænsen er nemlig et redskab, der skal forhindre, at lønningerne presses ned af udenlandsk arbejdskraft. Derfor vil vi sige det soleklart: Beløbsgrænsen vil ikke blive sat ned, så længe Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har noget at skulle have sagt!," lød det dengang.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og daværende DF-formand Kristian Thulesen Dahl gik sammen om en kronik inden seneste folketingsvalg, hvor de i skarpe vendinger argumenterede mod at pille ved beløbsgrænsen. Billedet her er fra 2017. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix Denmark)

'Brandhamrende ærgerligt'

Den nye aftale bliver da også mødt med skuffelse hos fagforbundet 3F, hvor formand Henning Overgaard kalder det "brandhamrende ærgerligt", at beløbsgrænsen bliver sat ned.

For selvom inflationen buldrer derudaf, er der stadig danskere, der ikke er i job, og på sigt tegner det til, at især byggebranchen vil opleve en opbremsning, lyder det fra formanden, der estimerer, at 3F har et sted mellem 7.000 og 8.000 ledige medlemmer.

- Timingen kunne næsten ikke være værre, end den er nu, siger han.

- Vi har måske en byggebranche, der ser ind i en afmatning, hvor arbejdere her i landet risikerer at stå overfor fyresedler og usikkerhed på arbejdsmarkedet. At øge presset på danske lønninger på den her måde er virkelig dårlig timing.

I Dansk Erhverv er reaktionen anderledes positiv. Her regner administrerende direktør Brian Mikkelsen med, at aftalen vil gavne de danske virksomheder og dermed skabe mere eksport og flere indtægter til det danske samfund.

- Vi er i dansk erhvervsliv fuldstændig begejstrede for aftalen, for den giver adgang til mere udenlandsk arbejdskraft, ved at man sænker beløbsgrænsen, siger han.

- Det, vi råber og skriger på hos os, er arbejdskraft, så det er en god dag for danske virksomheder og dermed også for Danmark.

Og det er man helt enige i hos busselskabet Anchersen i Hvidovre, hvor direktør Poul Anchersen glæder sig over muligheden for at kunne hyre udenlandske mekanikere fra lande uden for EU til en lavere løn end i dag.

Poul Anchersen ser bedre muligheder for at hyre udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande med den nye aftale.

Selskabet har i dag ansat 12 mekanikere på sit værksted og har behov for flere hænder - og de kunne for eksempel komme fra lande lige uden for EU som Makedonien, Serbien eller Bosinen, lyder det fra Poul Anchersen.

- Udover balkanområdet findes der jo andre områder lige uden for EU’s grænser, hvor vi tror, vi kan tiltrække nogle gode tekniske kompetencer fra, siger han og uddyber:

- Det har nogle omkostninger at starte en medarbejder op. De omkostninger skal vi helst have valuta for. Hvis vi vælger den høje beløbsgrænse, har vi måske også lidt for høje krav til de folk, der kommer. Hvis vi skal kunne give dem en indflyvning her i min virksomhed, vil det være fint at have det her spænd at arbejde med.