Tibet-sagen

Politisk pres på Pape: Skal redegøre for sletning af lydfiler

Justitsministeren skal redegøre for Rigspolitiets beslutning om automatisk at slette lydfiler efter et halvt år, kræver et flertal.

Flere af Folketingets partier vil have justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til at redegøre for, hvorfor Rigspolitiet besluttede at ændre praksis for sletning af lydfiler. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Det er både bekymrende, besynderligt og decideret uforståeligt, at Rigspolitiet i 2015 besluttede at ændre reglerne for sletning af optagelser af politiets egen radiokommunikation.

Sådan lyder det fra flere sider af Folketinget, efter at P1 Orientering har afsløret, at Rigspolitiet ændrede sin slettepraksis blot en måned efter at være blevet tvunget til at udlevere de afslørende lydfiler, der for alvor fik Tibetsagen til at rulle.

Et flertal af partier kræver på den baggrund en redegørelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

- Vi vil have justitsministeren til at forklare, om der er nogen sammenhæng mellem ønsket om udlevering af lydfiler i Tibetsagen og så beslutningen om at slette gamle optagelser hos politiet, siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, fra Dansk Folkeparti.

- Når andre myndigheder kan gemme optagelser i mange år, kan man undre sig over, hvorfor politiet pludselig skal lave en frist på et halvt år i forbindelse med sletning af lydfiler, siger han.

DF: Gem lydfiler så længe som muligt

Socialdemokratiet kalder timingen for Rigspolitiets beslutning om at ændre praksis for sletning af lydfiler ”besynderlig”.

- Jeg håber sørme ikke, at der er en sammenhæng mellem den ændrede praksis hos Rigspolitiet og Tibetsagen. Derfor er det også vigtigt, at det bliver undersøgt, om der er en sammenhæng, og om der er blevet givet ordre til at ændre systemet på baggrund af Tibetsagen, siger retsordfører Trine Bramsen (S).

- Når der opstår sådan en mistanke, og der er så kort tid imellem, og det ser mærkeligt ud, så er det vigtigt, at vi får undersøgt, om der er en sammenhæng, eller om der er andre gode forklaringer på, at man har valgt at ændre praksis for opbevaring af de her optagelser. Det kan der jo sagtens være, siger hun.

Trine Bramsen vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, om reglerne for sletning af politiets lydfiler skal ændres på ny, men Dansk Folkeparti er ikke i tvivl:

- Jeg synes, man skal gemme dem så lang tid som muligt, så man kan gå tilbage og se, hvad der rent faktisk er sket i de enkelte sager. Det er både til gavn for borgerne og også for politibetjentene, som på den måde kan få fuldstændig klarhed over de sagsforløb, der har været, siger Peter Skaarup.

'Meget, meget bekymrende'

Enhedslisten støtter kravet om en redegørelse fra justitsminister Søren Pape Poulsen, og dermed står et flertal af Folketingets partier bag kravet.

Retsordfører Rosa Lund mener dog – ligesom Dansk Folkeparti – at Rigspolitiet uanset hvad bør ændre praksis og gemme lydoptagelser i eksempelvis 10 år, som man gør på alarm 112 og akuttelefon 1813.

- Det er meget, meget bekymrende. Politiet er jo i høj grad en forvaltningsmyndighed, og derfor er det vigtigt for borgernes retssikkerhed, at vi kan gå tilbage og kontrollere politiets arbejde. Det er en ret afgørende del af det at have en retsstat, siger Rosa Lund.

- Det her er meget større end bare Tibetsagen. Der kan jo komme alle mulige andre sager, hvor det er vigtigt at have politiets lydfiler, siger hun.

Det har torsdag eftermiddag ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren, men Rigspolitiet oplyser til P1 Orientering, at den ændrede praksis blev vedtaget på grund af tre hensyn: Standardisering, dokumentationsbehov og beskyttelse af persondata.

Rigspolitiet besluttede før sommer midlertidigt at suspendere reglen om automatisk sletning af lydfiler efter seks måneder.

Det er sket som følge af udviklingen i Tibetsagen, hvor en række historier i P1 Orientering blandt andet har ført til, at Søren Pape Poulsen i juni valgte at gennedsætte Tibetkommissionen.

Facebook
Twitter