ANALYSE Blå brok: LA på jagt efter ny profil efter tabt skattedebat

Forhandlingerne om skilsmisselov og bøvlet med burkaforbuddet viser, at LA nu skruer op for sin stædighed på andet end skatten

LA's politiske leder har haft en hård december. Nu er det et nyt år, og partiet skal forsøge at finde et nyt, politisk ben at stå på. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

De fleste har nok glemt det, men da Liberal Alliance tog form som politisk parti, formulerede partiet ikke bare ét politisk mål - lavere skat. Faktisk var der hele fire såkaldte mærkesager. Lavere skat, mere vækst, mindre bureaukrati og mere frihed.

Men efter at 7,5 procent af vælgerne i satte 2015 deres kryds ved LA, kom alt til at handle om skat.

Et parti, der skulle stå på fire ben, stod i stedet kun på ét. Og væltede. Hele vejen ned fra træets top, efter endnu et dramatisk opgør i Blå Blok, hvor valget var en mulighed, alle måtte forholde sig til.

Afkoblingen

I stedet fik Lars Løkke Rasmussen reddet stumperne med sin afkobling. Samtidig blev enhver ny LA-skabt skattediskussion på denne side af næste folketingsvalg gjort umulig, ja nærmest grinagtig.

Det har tvunget Liberal Alliance til at lægge stilen og strategien om og hæve fanen højere på en række andre politiske områder - helt aktuelt blandt andet diskussionen om regeringens planlagte burkaforbud og den ny skilsmisselovning.

Der er ingen garanti for, at det fører store resultater med sig på Christiansborg - først og fremmest fordi forholdet til VLAK-regeringens støtteparti er så forgiftet. Men LA håberm det skaber goodwill omkring partiet i baglandet og hos mulige vælgere, at man trods alt markerer sig i debatten.

Den svære balance

LA's nye plan er altså at være det højtråbende, kritiske og besværlige - men ikke decideret livstruende - regeringsparti.

Dét er en rolle, der kræver balance. Og det er som partiet lige først skal finde den attitude og passende ordbog frem.

Eksempelvis kan ordet "veto" ikke anbefales. Og mon ikke det varer en rum tid, før Liberal Alliances familieordfører Laura Lindahl bruger det igen, som hun gjorde det på DR1 om skilsmisseforhandlingerne.

Oplysningen i Jyllands-Posten fredag om, at der er etableret en musketérånd mellem S og DF i skilsmissesagen, minder regeringen om, at den er en lille mindretalsregering. Og den minder LA om, at der kan være langt til magten, selv fra bagsædet af en ministerbil.

De tildækkede ansigter

Og så er der burkaerne og niqaberne.

Da de tre regeringspartier i efteråret fik sig kæmpet frem til enighed om at etablere et "tildækningsforbud", måtte LA bøje sig.

Det gjorde ondt, langt ind i folketingsgruppen og dybt ned i baglandet. Intet strider mere mod Liberal Alliances sjæl og imod partiets (unge) vælgeres fornemmelse for frihed end regler om beklædning - måske lige bortset fra ideen om massive skatteforhøjelser.

Ny runde om burkaen

Nu er vi så kommet til Blå Burka Bøvl - Kapitel 2. Og dermed til en ny chance for LA til at vise vælgere og bagland at man er i live og kæmper frihedens sag.

Men heller ikke burka-sagen er helt enkel for LA.

Aftalen med Konservative (klar til burkaforbud) og Venstre (splittet, men accepterer bredt formuleret tildækningsforbud) er forhandlet på plads af partiets to spidser, Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Alene derfor kan Liberal Alliance ikke løbe fra den.

Egelunds antydning

Men så kan man jo i stedet understrege igen og igen, hvor dårlig ideen er. Og antyde at det jo kan være at det simpelthen ikke er muligt at lave et meningsfuldt forbud.

Dét gjorde LAs politiske ordfører Christina Egelund torsdag i Slotsholmen på P1, da hun blev bedt om at bekræfte at regeringspartierne er enige om at indføre et forbud.

- Nej, vi har besluttet os for at vi vil kigge på om man kan indrette lovgivningen meningsfuldt!, lød svaret - altså en antydning af at LA i sidste ende får sin vilje og forbuddet droppes.

Den ny rolle

Sådan går det næppe, men så har Liberal Alliance dog fået hejst flaget.

Og sådan kommer Liberal Alliance til at forvalte sin regeringsrolle i den skattedebat-fri periode frem mod folketingsvalget. Markere standpunkter og stille kritiske spørgsmål. På vagt over for tvang og overvågning - også når det foreslås af regeringen selv.

Og så selvfølgelig gør heller ikke noget, hvis LA fremstår som en skarp modsætning til den store modstander - Dansk Folkeparti - som man ellers var parat til at indgå store kompromisser med i december.

Altsammen vil det ikke nødvendigvis gøre nogen større forskel i den vedtagne politik - her har Dansk Folkeparti fat i den længste ende. Men det vil blive besværligt for de to andre regeringspartier og belastende for Blå Blok frem mod et valg, hvor enhver blå ballade er guf for statsministerfavoritten Mette Frederiksen.

Facebook
Twitter