ANALYSE Dansk Folkeparti i farligt tilbagetog

Hvis fortællingen om at Dansk Folkeparti begik et decideret vælgerbedrag under sidste års EU-folkeafstemning bider sig fast hos vælgerne, kan det koste partiet dyrt.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt var klokkeklar i sine løfter i forud for folkeafstemningen om det danske retsforbehold: Dansk Folkeparti ville ikke acceptere et andenrangs medlemskab af Europol. Men nu ændrer partiet igen holdning efter sidste års kampagne. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Danske politikere går hårdt til hinanden. Men sammenlignet med lande som USA, er der stadig grund til at være fortrøstningsfuld med den danske politiske debat. Den har dog oftest nogle faktuelle realiteter som makronbund under de hårde angreb. Netop derfor er det værd at bemærke sagen om Dansk Folkepartis retræte fra sidste års succesfulde EU-kampagne, hvor danskerne fulgte Messerschmidt og Thulesen Dahl og stemte nej til en ændring af det danske retsforbehold med en mulig dansk udtræden af det fælles europæiske politisamarbejde til følge. Venstre og Socialdemokratiet siger åbent, at Dansk Folkeparti har gjort sig skyldig i ”vælgerbedrag”. Hvis "holdningsændring" var et tillægsord, skulle det vel bøjes på nogenlunde denne måde: Holdningsændring, løftebrud, vælgerbedrag. Stor, større, størst.

Så der er tale om et ekstremt hårdt angreb. Og ikke fra hvem som helst. Venstre sidder i regering på Dansk Folkepartis nåde. Selvom man tidligere har set støttepartier og regeringer i hårde infights, så er det alligevel sjældent, at et regeringsparti sender en central person som den politiske ordfører ud med en klokkeklar anklage om, at støttepartiet har begået vælgerbedrag.

Direkte imod egne meldinger

Men det var netop, hvad Venstre gjorde, da Kristian Thulesen Dahl i sidste uge erkendte, at partiet ikke vil holde sit løfte fra valgkampen sidste år om, at partiet nok skulle støtte op om et ”ja” ved en ny folkeafstemning om Europol, hvis det ikke skulle lykkes at få en såkaldt parallelaftale, der kunne holde Danmark inde i det europæiske politisamarbejde. Nu gentages anklagen så af Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, fordi Dansk Folkeparti – igen i direkte modstrid med meldingerne under valgkampen sidste år – erklærer, at partiet godt kan leve med en væsentlig ringere deltagelse i politisamarbejdet, end Danmark har i dag. Dansk Folkepartis europæiske stemmesluger Morten Messerschmidt skrev i Jyllands Posten den 8. oktober sidste år – to måneder før folkeafstemningen – under overskriften ”DF garanterer fortsat medlemskab af Europol”, at ”Danmark skal vedblive at være medlem af Europol på lige så gode betingelser som i dag.” Og lidt senere: ”Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag.”

En fjerdedel af Europol

Med de nye meldinger fra Dansk Folkeparti, står det klart, at partiet vil acceptere det, som en ekspert overfor DR Nyheder betegner som en fjerdedel af et Europol-medlemskab. Og det giver altså ny ballade.

I sidste uge holdt socialdemokraterne sig nærmest tavse i debatten. De var ikke meget for at kritisere Dansk Folkeparti, som Mette Frederiksen og Co. er begyndt at behandle på samme måde, som en bedstemor håndterer sit mågestel: Med den allerstørste forsigtighed og ømhed. De taktiske hensyn i at vise sig som venner med Dansk Folkeparti, vejede tilsyneladende tungere end muligheden for at gengælde årelang ydmygelse for socialdemokratiske løftebrud under Helle Thorning-Schmidt. Men denne gang klirrer mågestellet med direkte beskyldning om vælgerbedrag også fra Socialdemokratiets side.

Falske påstande

For at forstå, hvorfor de andre partier – og ikke mindst regeringen – er så rasende på Dansk Folkeparti i denne sag, skal man vide, at det netop i regeringens øjne ikke er et tilfælde af et løfte, der blev givet og senere brudt. Det er langt værre end et ”almindeligt” løftebrud. I ja-partiernes optik er der tale om et uhørt tilfælde af et parti, der ikke spiller efter reglerne. De føler, at Dansk Folkeparti mod bedrevidende tilrettelagde en kampagne sidste år, fyldt med falske påstande og løfter om uopnåelige resultater. Og ikke nok med det. Efterfølgende beskylder de med Morten Messerschmidt i spidsen regeringen for at forhandle på skrømt med EU om den såkaldte parallelaftale.

En svinestreg

Danske embedsmænd er fra tid til anden blevet beskyldt for meget. Men at påstå, at de sammen med regeringen skulle arbejde i direkte modstrid med Danmarks nationale interesser, fordi de er utilfredse med afstemningsresultatet sidste år, det er tæt på at blive opfattet som en svinestreg af ja-partierne. De mener, det er en næsten Trump’sk debatform med vanvittige angreb uden noget holdepunkt i faktiske realiteter. Derimod mener ja-partierne ikke, at deres egne angreb på Dansk Folkeparti for vælgerbedrag er uden hold i virkeligheden. Tværtimod. De mener helt ærligt, at partiet bedrog den danske vælgerbefolkning i december 2015. Hvis den opfattelse bliver en almindelig antagelse blandt danskerne, kan det komme til at koste Dansk Folkeparti dyrt.

Facebook
Twitter