ANALYSE Den lille model til at kulegrave den store skandale

Et politisk flertal sætter en advokat til at se på den store sag om udbytte-svindel. Undersøgelseskommissionerne er dumpet - for store, dyre og langsomme

Partierne bag undersøgelsen af den enorme skandale i Skat har ét hovedargument for at vælge en advokatundersøgelse: Den er hurtigere end en større og tungere kommissionsundersøgelse. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Fredag eftermiddag i Buddinge tæt på København. Møde i Tibetkommissionen, der undersøger skandalen om en kinesisk præsidents besøg i Danmark:

En konsulent fra Statsministeriet afhøres om nogle møder, han deltog i i foråret 2012. Han husker intet væsentligt. Afhøringen overværes af tre kommissionsmedlemmer, tre andre ansatte i kommissionen og omkring 30 advokater, der hver hæver 1,700 kroner i timen. Der kunne have været ti advokater mere, men nogle er gået hjem.

Ingen kommission om kæmpesvindel

Samtidig på Slotsholmen i København. Et bredt politisk flertal bliver enige om at iværksætte en undersøgelse af nyere dansk histories absolut dyreste skandale, svindelen med udbytteskat - der har kostet statskassen 12 mia kroner:

Politikerne valgte en advokatundersøgelse. Den skal hjælpe med at klarlægge, hvordan skattemyndighederne kunne slumre så meget, at svindelen kunne gennemføres, og hvilken rolle en lang række politikere og embedsmænd har spillet.

Ingen afhøringer

Udbyttesagen er ellers stor nok. Alligevel faldt valget på advokatundersøgelsen, der uden diskussion er et svagere redskab til undersøgelse af skandalesager.

Hele konstruktionen omkring kulegravningen er mindre, og frem for alt gennemføres en advokatundersøgelse alene på baggrund af skriftligt materiale. Der er altså ikke mulighed for at mundtlig og kritisk afhøring af involverede politikere og embedsmænd - eksempelvis for at rekonstruere centrale møder.

Det må ikke vare for længe

Partierne bag undersøgelsen af den enorme skandale i Skat har ét hovedargument for at vælge en advokatundersøgelse: Den er hurtigere end en større og tungere kommissionsundersøgelse - hvilket er indiskutabelt.

For kommissionerne er og bliver tunge. Og dyre. Eksempelvis kostede det ca. 28 millioner kroner at undersøge Birthe Rønn Hornbechs statsløsesag.

De fyrretyve advokater

Der er grund til at tro, at Tibetkommissionen bliver den sidste af sin art, og den bliver i øvrigt langt dyrere end Statsløsekommissionen. Hvilket først og fremmest skyldes det enorme forbrug af dyre advokattimer i forbindelse med kommissionens arbejde - hvilket igen skyldes, at der er indbygget et særdeles vidtgående hensyn til alle involveredes retssikkerhed i undersøgelseskommissionernes arbejde.

Hvert eneste vidne i kommissionen har haft mulighed for at bede om at få en bisidder - herunder folk, hvis rolle i sagen er perifer og hvis afhøringer i kommissionen kunne overstås på mindre end end time. Alle har de bisiddere, der har mulighed for at overvære samtlige møder i komissionen. Det løber op, der er over 40 bisiddere tilknyttet Tibetkommissionen. Og der gør arbejdet langsommeligt, ud over at det er dyrt.

Intet under at politikerne helst ikke vil have flere undersøgelseskommissioner nedsat. Spørgsmålet er bare, hvad de vil sætte i stedet.

Ingen høringer

Nogle medlemmer af Folketingets retsudvalg har drømt om at høringer i Folketinget, men den idé er dødfødt, for embedsmændenes fagforening DJØF er imod. Organisationen er forståeligt nok primært optaget af at beskytte sine medlemmer i centraladministrationen mod at komme i klemme i enhver form for undersøgelse, hvilket også forklarer reglerne, der er basis for de talrige bisiddere i den aktuelle Tibetkommission.

I stedet er jagten så gået ind på en anden og ny form for undersøgelse af skandalesager i Magt-Danmark, som det udfolder sig i ministerier og styrelser.

Udvalg færdig i 2018

Søren Pind nåede lige at nedsætte et udvalg, der skal se hvordan det er gået med de foreløbig otte undersøgelseskommissioner efter de nuværende regler - og især på, hvordan det hele kan gøres nemmere og hurtigere. Hvis det ellers er muligt, når der samtidig lægges vægt på "nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier".

Højesteretsdommer Jens Peter Christensen er sat i spidsen for arbejdet. Skiftende regeringer kigger gerne i hans retning, når den slags arbejde skal laves.

Man skal nok passe på med alt for store forventninger til udvalget - der er tungt besat med medlemmer fra de vigtigste ministerier, fra Advokatrådet og naturligvis DJØF. Arbejdet i udvalget skal være færdigt i foråret 2018 - det er efter at en advokat har kulegravet den største skandale i skattevæsenet i nyere tid.

Facebook
Twitter