ANALYSE: Den store vinder er Kristian Thulesen Dahl

Jo mere de skændes i den tidligere røde blok, jo mere magtfuld står DF-formanden til at blive efter valget.

Jo mere de skændes i den tidligere røde blok, jo mere magtfuld står DF-formanden til at blive efter valget, lyder analyse. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Det er umuligt helt at forudsige, hvordan vælgerne vil reagere på de seneste ugers parlamentarisk flikflak i – den tidligere - røde blok.

Det er heller ikke helt nemt at gennemskue, hvad det egentlig får af politiske konsekvenser efter valget, at Alternativets leder Uffe Elbæk vil melde pas og pege på sig selv som statsminister, og at De Radikale stiller politisk umulige krav for at støtte S-formand Mette Frederiksen som statsminister.

Til gengæld er det ikke så svært at kåre den største vinder af trakasserierne i oppositionen. Nemlig Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

I armene på Thulesen

Både De Radikale og Alternativet bruger som en del af begrundelsen for den lunkne/fraværende støtte til Mette Frederiksen, at de ikke kan leve med den socialdemokratiske udlændingepolitik, og S-formandens alliance med Dansk Folkeparti.

Men de politiske realiteter er, at de to partier kan komme til at skubbe Mette Frederiksen endnu længere over i armene på Kristian Thulesen Dahl. Samtidig med at de sikrer DF-formanden en central og magtfuld position, uanset om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller Mette Frederiksen vinder valget.

Giver vælgernes dom de afgørende 90 mandater til partierne i blå blok, så har Thulesen allerede gjort klart, at han vil kræve Liberal Alliance smidt ud af regeringen og gå efter en V-DF-regering. Måske også med De Konservative.

Er det rød blok og Alternativet, der tilsammen kan tælle til de magiske 90, så kan Kristian Thulesen Dahl vælge at lade Mette Frederiksen blive statsminister. Selv om hun ikke har styr på sit eget flertal. Eller netop fordi hun ikke har styr på det.

Passiv støtte fra DF

Hvis De Radikale og Alternativet stiller krav om lempelser i udlændingepolitikken, så kan Thulesen meddele, at han ikke vil modsætte sig, at Mette Frederiksen danner regering. Så vil S-formanden ikke have et flertal imod sig, og det er nok til at indtage Statsministeriet.

I Danmark har vi negativ parlamentarisme, og det betyder, at der ikke behøver at være flertal for en regering. Der må bare ikke være et flertal imod den.

Og netop udlændingepolitiske krav til Mette Frederiksen kan gøre det lettere for Thulesen Dahl at forklare sine vælgere, at han passivt gør S-formanden til statsminister. For at redde den stramme udlændingepolitik.

Drømmen om en ny alliance

I det scenarie vil Mette Frederiksen være statsminister helt på DF’s nåde og kun så længe, Thulesen Dahl synes.

Samtidig vil Thulesen Dahl have taget endnu et stort skridt mod målet om at gøre DF til et ægte midterparti, der kan gå til begge sider. Herfra kan han kæmpe for at formidle et bredt samarbejde mellem S, V og DF, der sætter de mange små partier ud af spillet.

Også Lars Løkke Rasmussen havde svært ved at skjule sin begejstring, da han kommenterede Uffe Elbæk statsministerkandidatur.

I de kommende måneders valgkamp kan Løkke muntre sig med at prikke til balladen i oppositionen – for at huske vælgerne på, at de måske nok har deres skærmydsler i blå blok, men at det i hvert fald ikke er bedre på Mette Frederiksens side.

Og når stemmerne er talt op efter valget, kan der vise sig nye muligheder for Lars Løkke Rasmussen, hvis Uffe Elbæk står fast på at pege på sig selv. I den situation kan der ende med at være flest mandater, der peger på Løkke som forhandlingsleder, og måske også som statsminister. Selv om der egentlig er flertal med de partier, der peger på Mette Frederiksen plus Alternativet.

Jacob Haugaards erkendelse

Det er nemlig ikke nødvendigvis muligt at trække sine mandater ud af statsministerspillet, som Uffe Elbæk hævder, at han vil. Også passivitet kan få afgørende betydning.

Den lektie lærte Aarhus-komikeren Jacob Haugaard meget hurtigt, da han i 1994 blev valgt på valgløfter om bl.a. medvind på cykelstierne og mere Nutella i soldaternes feltrationer - og meldte pas i den efterfølgende dronningerunde.

Inden for de første 24 timer gik det op for Jacob Haugaard, at han kunne komme til at afgøre en ministers skæbne. Også ved at være passiv.

Facebook
Twitter