ANALYSE: Det Ny Enhedslisten fik sin skilsmisse og går fra Folkebevægelsen

Enhedslisten kalder sig selv Bevægelsernes Parti, men der er trods alt en grænse, viste årsmødet i Gladsaxe

Enhedslisten fik sin skilsmisse fra Folkebevægelsen, og det gjorde ondt på mange, som har lagt hundreder og hundreder af timers arbejde hos Folkebevægelsen. (Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

”Det her er hjerteblod siden 1972”.

Sagde én taler, da Enhedslistens årsmøde nærmede sig beslutningen om at søge selvstændig opstilling ved valget til Europa Parlamentet i 2019.

En advarede mod at ”lemlæste” Folkebevægelsen mod EU. Andre opfordrede tvivlende kammerater til at studere Lenin (bind 9) og til at huske på den folkefronts-tankegang, der altid har været bærende på store dele af den danske venstrefløj.

Mindre stærk bevægelse

Alle – både ja- og nejsigere, unge og gamle – var enige om at Enhedslisten altid har været og altid skal være Bevægelsernes Parti, som de elsker at kalde det.

De var bare uenige om, hvad det betød for forholdet til Folkebevægelsen mod EU – denne historiske bevægelse, der har har været en del af den danske EU-modstand hele vejen igennem. I begyndelsen som en ledende og stærk kraft – på det seneste i en mindre vital udgave. En udgave, der i øvrigt først og fremmest har fået vitaminer fra … Enhedslisten.

Smertefuldt

Resultatet blev at Det Nye Enhedslisten fik sin skilsmisse fra Den Gamle Folkebevægelse.

Det gjorde ondt på mange i partiet, for mange har lagt hundreder og hundreder af timers arbejde hos Folkebevægelsen.

Ja, mange argumenterede faktisk på Enhedslistens årsmøde for at Folkebevægelsen mod EU et langt stykke af vejen er det helt naturlige sted at arbejde for listens venstreorienterede EU-modstand. Fordi Folkebevægelsen alligevel hen af vejen har udviklet holdninger, der flugter med Enhedslistens. Både i forhold til kravet om udmeldelse og i synet på en række politiske temaer.

Det er en argumentation, der stritter lidt i forhold til det andet hovedargument for at fastholde Folkebevægelsen som det vigtigste element i den rene EU-modstand. Nemlig at den er tværpolitisk. At folkebevægelsens rolle historisk har været at give stemme til enhver, der vil have Danmark ud af EU, uanset hvor de kommer fra.

Folkebevægelsens udfordret

Skal man se på Enhedslistens beslutning med optimistiske folkebevægelses-briller, så får Folkebevægelsen mod EU nu rig lejlighed til at bevise at man stadig kan indtage dén rolle, formentlig i et teknisk valgforbund med Enhedslisten ved valget i 2019. Rollen som den der lægger hus til enhver dansk EU-modstander uanset politisk udgangspunkt. Og repræsentere dem i unionen.

Det ser svært ud. Folkebevægelsen kan håbe at den britiske Brexit-afstemning kan skabe debat i Danmark frem mod 2019. Den kan håbe at der Dansk Folkeparti virker mindre magnetisk på borgerlige EU-skeptikere i '19. Den kan håbe at spidskandidat Rina Ronja Kari (medlem af Enhedslisten) kan udmønte Folkebevægelsens nye position til at at skaffe opmærksomhed og stemmer. Og den kan håbe at et selvstændigt opstillet Enhedslisten kan trække rigtigt mange stemmer, så valgforbundet giver gevinst.

Men det ser svært ud for folkebevægelsen. Om det er umuligt, kan ingen vide - og politiske dødsdomme er ikke kloge i disse år.

Et stort parti

For Enhedslisten som parti er skilsmissen, i hvert tilfælde opstillingsmæssigt, fra Folkebevægelsen mod EU på mange måder en naturlig konsekvens af partiets udvikling og vokseværk til placeringen som det største parti på venstrefløjen.

Enhedslisten var nået til et punkt, hvor mange vælgere og nogle af partiets medlemmer også, ikke forstod, hvorfor partiet ikke stillede op til Europa Parlamentet. Når den nu efterhånden var blevet så stor at den stillede op alle andre steder - byråd, regioner, folketing.

Hensynsfuldt

Det gør Enhedslisten nu - stiller op til alle politiske fora.

Skilsmissen er en realitet - men betingelserne i skilsmissedokumentet er bemærkelsesværdige. Det er fristende at læse dem som udtryk for en gnavende, dårlig, samvittighed hos den stærke parti i ægteskabet, Enhedslisten. Som ægtefællen, der flytter - og lader den forladte beholde huset.

Omvendt kan de også ses som et konkret udtryk for at Enhedslistens virkelig håber at Foilkebevægelsen kan holde sig flydende og samle EU-modstand op.

I hvert tilfælde lover listen at hjælpe bevægelsen. Der vil falde penge af og ansættelser af, hvis kun Enhedslisten får et mandat. Enhedslisten vil hjælpe Folkebevægelsen med at hænge valgplakater op. Og vil "understøtte Folkebevægelsens budskaber ved tv-debatter og debatarrangementer", som det hedder.

Mere blidt og hensynsfuldt kan en politisk skilsmisse næppe gennemføres.