Analyse: DF's nye makkerskab giver muligheder - men farerne lurer i kulissen

DR's politiske korrespondent Christine Cordsen giver her sin analyse af Dansk Folkeparti.

Morten Messerschmidt blev mandag valgt som afløser for Søren Espersen som næstformand i Dansk Folkeparti. (Foto: Michael Drost-Hansen © Scanpix)

Forfremmelsen af Morten Messerschmidt giver DF-formand Kristian Thulesen Dahl et pusterum og mere ro på bagsmækken i kampen for at trække Dansk Folkeparti ud af vælgerkrisen.

Messerschmidt og Thulesen Dahl har mulighed for at blive et stærkt politisk makkerskab. Men hvis det går galt, risikerer de også at trække hinanden endnu længere ned.

Værdikrigeren og talnørden

Som politiker er Morten Messerschmidt en stærk og markant værdikriger. Især når det handler om tre af de allervigtigste områder for Dansk Folkeparti: Udlændinge, EU og globalisering.

Baglandets kritik af Thulesen Dahl har i høj grad handlet om, at han ikke er markant nok i værdipolitikken. Det er blevet en ekstra udfordring, fordi Dansk Folkeparti har fået hård konkurrence fra Nye Borgerliges leder Pernille Vermund, der tiltrækker vælgere fra DF’s højrefløj, samtidig med at Socialdemokratiet med statsminister Mette Frederiksen i spidsen har strammet udlændingepolitikken og har haft held til at trække tidligere S-vælgere tilbage fra Dansk Folkeparti.

Som politisk næstformand får Morten Messerschmidt en stærk platform til at styrke Dansk Folkepartis værdipolitiske profil og tage kampen op med Nye Borgerlige.

Kristian Thulesen Dahls styrke er i højere grad økonomi, finanspolitik og velfærd. Han er kendt som manden med alle de små gule post-it i finanslovsforslaget og færdes hjemmevant i Finansministeriet.

Hvis de to kan få samarbejdet i deres nye formandsskab til at fungere, så de supplerer hinanden, kan de blive et slagkraftigt politisk makkerpar.

Risiko for opslidende magtkampe

På grund af forspillet til Morten Messerschmidts forfremmelse vil der i den kommende tid blive holdt nøje øje med, om det nye formandskab er helt i sync i alle detaljer. Vogterne vil være både internt i Dansk Folkeparti og uden for partiet.

Og den nye ledelse risikerer, at den mindste slinger i pardansen vil blive fortolket og udlagt som konflikter og magtkampe. Også når det ikke nødvendigvis er det.

Endelig er der den risiko, at Thulesen Dahl og Messerschmidt faktisk ender i alvorlige magtkampe om den politiske linje i partiet - og på et tidspunkt måske også om formandsposten.

Hvis Dansk Folkepartis vælgerkrise fortsætter, og partiet får endnu et nederlag ved kommunalvalget om et års tid, så kan baglandskritikken meget vel blusse op igen og tage til i styrke.

Især hvis Morten Messerschmidt i kraft af næstformandsposten står stærkere som mulig ny formand, og hvis sagen om mulig svindel med EU-midler - Meld og Feld-sagen - til den tid er afklaret uden at skade ham yderligere.

Fortsat krisestemning kan også gøre det sværere for Morten Messerschmidt at gå helt i takt med Thulesen Dahl. Næstformandsposten betyder nemlig også, at han vil blive medansvarlig for krisen som en del af ledelsen, og det kan friste til at sige det meget højt, hvis der er noget, man er uenig i.

Kronprins kan være farlig titel

Morten Messerschmidt gør, hvad han kan, for at afvise, at forfremmelsen også er en kronprinse-kåring, og at han har ambitioner om på et tidspunkt at rykke helt til tops i Dansk Folkeparti.

Og det er han nødt til - uanset hvad han så inderst inde måtte have af fremtidsdrømme og ambitioner.

For det første viser erfaringen, at i politik kan det være uhyre risikabelt at blive udnævnt til kronprins. Historien er fyldt med eksempler på ambitiøse politikere, der endte med at blive overhalet indenom, fordi deres tid efter mange år som kronprins var forpasset, da det kom til stykket. Seneste eksempel er Venstres Kristian Jensen, der for et år siden måtte opgive at blive partiformand og i stedet trak sig sammen med formand Lars Løkke Rasmussen.

For det andet ville det være den stensikre opskrift på fortsat ballade, hvis Morten Messerschmidt som det allerførste i sin nye næstformandsrolle erklærede, at han egentlig helst vil være kalif i stedet for kaliffen.

Facebook
Twitter