Analyse: Ellemann er ikke Lunde - det er det, der er pointen

Er man mere grøn, fordi man kommer fra skoven og siger "miljø" før "landbrug"?

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der her ses ved åbningen af Naturmødet i Hirtshals 24. maj, er fræk og god til pressehåndtering, vurderer DR's politisike korrespondent. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det er efterhånden slået fast, så de fleste må have forstået det: Danmark har fået en ny miljø- og fødevareminister, og han er anderledes end forgængeren.

Som Jakob Ellemann-Jensen har sagt, så er han rundet af skoven,mens Esben Lunde Larsen kom ud af kornmarken.

Han har bemærket, at det hedder Miljø- og Fødevareministeriet, og at der nok er en grund til, at miljø står først. Han har i det hele taget signaleret en mere grøn politik med fokus på naturen - og for ham er natur ikke en monokulturel kornmark, som det var for forgængeren.

"Jeg vil simpelthen"

Ellemann er en dygtig kommunikator. Han har næse for presse, og han er fræk.

Esben Lunde Larsen lagde yderligere et lag på sit image, som én der deler vandene - både på Christiansborg og i offentligheden - med en stivnakket og hård fremtoning, da han nægtede at modtage underskriftsindsamlinger og begrundede det sådan her i et samråd:

- Når jeg som minister ikke modtager underskriftindsamlinger, så er det simpelthen, fordi jeg ikke vil. Jeg vil simpelthen ikke.

Ellemann derimod lagde lystigt billeder ud på sociale medier, da han storsmilende modtog sin første underskriftsindsamling og erklærede, at han modtager dem "fordi jeg vil. Jeg vil simpelthen".

Der er kommet en ny minister i Miljø- og Fødevareministeriet. Det burde stå klart. Og det i sig selv er vigtigt.

En anden opgave

Lunde Larsen var nemlig blevet symbolet på en regering, der gerne satte landbruget og industrien over miljøinteresserne. Det har han selv bidraget til, naturligvis. Og det hele blev ikke lettere for ham af slagsmålene på Christiansborg - herunder med støttepartiet Dansk Folkeparti. Men han har også haft en helt anden opgave end Ellemann har fået.

Esben Lunde Larsen kom ind i Miljø- og Fødevareministeriet som afløser for Eva Kjer Hansen, der var blevet væltet af de Konservative for at have fiflet med tallene omkring virkningerne af landbrugspakken.

Han skulle rydde op efter sagen, og han skulle implementere selvsamme landbrugspakke. Resten af hans ministertid gik primært med netop det.

Erhvervet var truet

Landbrugspakken var i virkeligheden en videreførelse af den tidligere socialdemokratiske regerings politik omkring noget så interessant som gødskningsnormer, og så lagde de borgerlige et godt lag glasur på for at hjælpe et trængt landbrugserhverv. Og forsøgte angiveligt at skjule de negative følger for miljøet i indfasningsperioden.

Efter valget i 2015, var krisen i landbruget nemlig ikke bare stor. Den var en trussel mod erhvervet, som enhver regering nok måtte reagere på. Og dertil kom så Venstres behov for at få genoprettet tilliden til kernevælgerne. Det var Esben Lundes opgave. Og den løste han til sit partis fulde tilfredshed.

Hjælp til bier

Men Esben Lunde Larsens ry og rygte var også så medtaget, at han aldrig ville kunne vinde et slag om de grønne vælgere, som Venstre nu har kastet sig ud i. Det kan ligne slingrekurs, men det er den opgave Jakob Ellemann-Jensen har fået.

Det store spørgsmål er så, om han i den førte politik vil adskille sig voldsomt fra den tidligere minister. Eller om det blot er et spørgsmål om kommunikation. Det har vi endnu til gode at se.

Indtil nu har Jakob Ellemann-Jensen afvist landbrugets ønske om at anvende såkaldte neonikotinoider - et gifgigt stof, som anses for et stort problem for bestanden af bier. Det er ikke givet, at den tidligere minister ville have gjort det samme.

Intet er sort eller hvidt

Derimod er hans varslede kamp mod penicillin i svineproduktionen en videreførelse af den politik, der er ført af hans forgængere i hvert fald tilbage fra socialdemokraten Dan Jørgensen.

Og nu lægger han så op til at skære mere i de naturbeskyttede områder, end Esben Lunde Larsen havde planer om. Intet er sort eller hvidt.

Da Esben Lunde Larsen trådte tilbage uden efterfølgende at sige meget mere end to sætninger til den presse, som han fik sig et meget anstrengt forhold til i ministertiden, kunne man høre Danmarks Naturfredningsforenings nye præsident Maria Reumert Gjerding rose ham. Den tidligere enhedsliste-miljøordfører fremhævede og takkede Lunde Larsen for de mange brede forlig, han havde lavet. Især på naturområdet.

Sætningen hang lidt i luften i P1 Morgen. Og så måtte verden videre. Den nye minister er grøn. Den gamle var sort.

Flere folkelige sager på vej

Nogle af de ting, den nye minister skal arbejde med frem mod valget - herunder en plastikhandlingsplan - er en del mere folkelige og grønne end implementeringen af landbrugspakken. De opgaver lå også og ventede på Lunde Larsen.

Havde han gennemført dem, var der sikkert ikke blevet meget pressedækning af det. Men nu er der en ny grøn minister. Han er ikke Esben Lunde Larsen. Det er det, der er hele pointen. Og det er måske også nok.

Facebook
Twitter