ANALYSE: En aftale egnet til at drage i valgkamp med

Indhold og det kunstneriske indtryk giver blå blok et godt afsæt for den forestående valgkamp.

Pressen modtager forhandlerne af næste års finanslov med blitzlys: Rene Christensen (DF), Martin Henriksen (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Jensen (V), Jacob Jensen (V), Rasmus Jarlov (KF) og Inger Støjberg (V). Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Der er sket meget i dansk udlændingepolitik, siden eks-politikeren Karen Jespersen omkring årtusindskiftet skabte heftig debat med et forslag om at isolere kriminelle asylansøgere på en øde ø.

Alligevel er tanken stadig så kontroversiel, at det er det element i regeringens finanslovsaftale, der i første bølge har påkaldt sig suverænt størst opmærksomhed.

Også selv om udlændingedelen af aftalen indeholder en grundlæggende omlægning af hele integrationspolitikken for flygtninge og deres familier, så fokus fremover skal være på hurtigst mulig hjemsendelse. Ikke på integration i det danske samfund.

Harmoni - et selvstændigt succeskriterie

Om det så udgør det paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti har krævet, vil der uden tvivl være delte meninger om. Og vurderingen vil nok i høj grad afhænge af den politiske interesse i at tale udlændingeaftalen op eller ned.

Men det afgørende for harmonien i blå blok frem mod valget er, at Dansk Folkeparti er tilfreds med aftalen.

Harmoni har i det hele taget været et selvstændigt succeskriterie i dette efterårs forhandlinger. De tre regeringspartier og Dansk Folkeparti har haft en stærk fælles interesse i at demonstrere, at de kan finde ud af at samarbejde, inden de skal ud og opfordre vælgerne til at give dem fire år mere ved magten.

Også indholdet i valgperiodens sidste finanslovsaftale giver partierne i blå blok et godt grundlag til at drage i valgkamp.

Skattelettelser og vilde dyr

I selve finanslovsaftalen er der sat penge af til stribevis af store og små initiativer. Fra regeringens prestigeprojekt - den kommende sundhedsreform – og skattelettelser til erhvervslivet til en pulje til håndtering af vilde dyr fra cirkus.

På listen er der ting, alle fire partier i blå blok kan hive frem og notere som sejre. Og såmænd også en del fælles gods. Alt sammen uden at det har været nødvendigt at lave nye ubehagelige besparelser, hvilket jo er rart i et valgår.

Udlændingeaftalen giver de fire partier et fælles projekt i den udlændingepolitik, der også i den kommende valgkamp står til at spille en afgørende rolle.

En blå aftale uden Socialdemokratiet, der har udviklet sig til en konkurrent i disciplinen stram udlændingepolitik, og en aftale, som de fire partier kan håbe på vil gøre det lidt sværere for Nye Borgerlige at snuppe deres vælgere.

Slut med en 30 år gammel og omstridt pulje

Og så er der pensionsaftalen. Umiddelbart en stor sejr til Dansk Folkeparti, som igen har sikret flere penge til kernevælgerne. Men aftalen rummer meget mere end det og løser flere problemer, som skiftende regeringer har tumlet med.

Den næsten 30 år gamle satspulje afskaffes. Selv om partierne bag satspuljen har været glade for at dele penge ud fra puljen til sociale formål, har systemet også været genstand for hård kritik.

Pengene i puljen kommer, fordi overførselsindkomster hvert år stiger lidt mindre end den almindelige lønudvikling i samfundet. Hvis man bare fjernede den mekanisme og altså gav alle på overførselsindkomst en højere årlig indkomststigning, ville det i den finansministerielle regnemaskine få store konsekvenser for samfundsøkonomien.

Fordi flere penge i de regnemodeller ville betyde, at folk på overførselsindkomst fik mindre lyst til at arbejde.

Den effekt er der ikke i regnemaskinerne, når man nøjes med at give folkepensionisterne en højere stigning. Særligt ikke når aftalen samtidig gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde.

Et helt nyt pensionssystem

Og med aftalen vil alle andre på overførselsindkomst fortsat få en mindre stigning end folk på arbejdsmarkedet. Men forskellen skal ikke længere puttes i politikernes såkaldte honningkrukke - satspuljen. Pengene vil blive indbetalt på en obligatorisk pensionsordning, som alle førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere fremover skal have.

På den måde tager aftalen fat på et problem, som politikere og økonomer har diskuteret i årevis. Nemlig pensionsopsparing til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der ikke får indbetalt til en privat arbejdsmarkedspension og derfor kun har folkepensionen, når de bliver ældre.

Den del af aftalen får ligefrem ros fra S-formand Mette Frederiksen. Og vil sikkert også blive godt modtaget af økonomerne.

I forhold til vælgerne bliver pension nok aldrig den store sællert. Men så kan man jo bare nøjes med at fremhæve de ekstra penge til pensionisterne. En stadigt voksende vælgergruppe.

Facebook
Twitter