ANALYSE Hele 2.432 kommunalpolitikere bliver valgt - men de afspejler ikke borgerne

Der mangler stadig kvinder, og de valgte er ældre og mere i arbejde, end folk er flest.

Status er nu, at der ved kommunalvalget i 2017 - 102 år efter at kvinderne fik stemmeret - er opstillet 31,8 procent kvinder. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

De kvindelige kandidater til kommunalvalget i Rebild Kommune har rottet sig sammen og er gået i aktion. Det har kvindelige kandidater i Skanderborg Kommune også. Måske flere endnu, i andre kommuner.

Begge steder er de kvindelige kandidater i samlet flok ude med en opfordring til at stemme på... en kvinde. For dog at rette lidt op på kønsskævheden i byrådet. Lige nu er tre ud af 25 politikere i Rebild kvinder. I Skanderborg er det fem ud af 29.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

Mangel på kvinder

Den slags lokale initiativer afspejler en frustration over, at kvinderne stadig er underrepræsenteret i mange af de 98 kommunalbestyrelser - og dermed over, at alle kampagner og initiativer i den gode sags tjeneste ikke har rykket det store på stemmesedlerne og på listerne over valgte kandidater.

Det bliver ikke bedre af at en række andre grupper også er underrepræsenterede i lokalpolitikken, mere om det længere nede i denne tekst.

Først mere om kvinderne.

En overgang, for årtier siden, skete der faktisk en vækst i antallet af kvindelige lokalpolitikere. Set i de optimistiske briller var en ligelig fordeling måske ikke helt umulig - men så gik udviklingen i stå. Da vi nåede 2013, faldt tallet ligefrem marginalt fra valget før til 30,8 procent kvindelige kandidater.

Ligestillingsministeren på banen

Nu er det valgår igen. Og da de første opgørelser over kandidater, især spidskandidater, begyndte at dukke op tidligere på året, var billedet lige så mandsdomineret, som det plejer at være.

Dét fik ligestillingsminister Karen Ellemann (V) på banen. I sommermånederne var hun rundt i landet med budskabet om at flere kvinder måtte stille op ved valget i november.

- Man træffer bedre beslutninger, når man ser sagerne fra flere vinkler, og der er en mangfoldig gruppe rundt omkring et forhandlingsbord, sagde hun.

31,8 procent er kvinder i år

Status er nu, at der ved kommunalvalget i 2017 - 102 år efter at kvinderne fik stemmeret - er opstillet 31,8 procent kvinder. Der er tale om et gennemsnitstal for 98 kommer, med store forskelle imellem dem (tallet i regionerne er præcist det samme, i øvrigt). Det er en højere procentdel end i 2013. Men stadig under en tredjedel, uagtet at der er en lille overvægt af kvinder blandt vælgerne.

Intet under at kommunernes blad for nylig kunne oplyse, at det mest almindelige kandidatnavn er Henrik, efterfulgt af Peter. Og Lars.

Og måske vigtigere: Går det, som det plejer, vil der også sidde under en tredjedel kvinder i de nye kommunalbestyrelser, når vælgerne har talt.

Hvorfor? Fordi der ikke var så mange at stemme på - men også fordi både mænd og kvinder er mere tilbøjelige til at stemme personligt på mænd end på kvinder. Kvinder er dog lidt mere flinke til at lade blyanten finde et kvindenavn på stemmesedlen, viser forskningen.

Mange forklaringer

Summa summarum: Kvinderne vil være klart underrepræsenteret i de nye kommunalbestyrelser, og så kan politikere og eksperter bruge endnu fire år på de klassiske diskussioner: Gør det nogen forskel for de politiske beslutninger? I hvert tilfælde ved vi, at de to køn delvist vægter forskellige politiske emner.

Og: Hvorfor stiller kvinderne ikke mere op? Der er givet en mangfoldighed af svar på dét spørgsmål. Tid, familieforpligtelser, prioriteringer, tradition. Og så viser det sig også, at kvinderne er knap så skråsikre på egne evner eller bare robuste som mændene. Tallene viser, at lidt flere mænd end kvinder føler sig rustet til at modstå de proteststorme, der også er en del af kommunalpolitik.

Ikke kun kvinder er en mangelvare

Man kan naturligvis glæde sig over, at der måske er en svag og langsom bevægelse mod flere kvinder i lokalpolitik. Til gengæld er der masser af andre skævheder på rådhusene - og en række af dem er oven i købet langt større end den skæve kvinderepræsentation.

Forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet har regnet på skævhederne. Den korte version er at følgende grupper er underrepræsenteret i kommunalbestyrelserne:

Folk, der ikke er i arbejde (meget dårligt repræsenterede). Folk med lave indtægter. Unge. Folk, der alene har en grundskoleuddanelse. Folk af ikke-dansk oprindelse. Ugifte. Og altså kvinder.

Det ender med Henrik, Peter og Lars

Med andre ord: Hvis man som vælger virkelig vil slå et slag for en kommunalbestyrelse, der direkte afspejler den danske befolkning, så skal man lede efter en ikke-arbejdende ung kandidat med en lav indkomst, alene med en grundddannelse, helst af ikke-dansk oprindelse og ugift. Samt kvinde, naturligvis.

I virkeligheden stemmer de allerfleste jo nok som de plejer, i store træk. Derfor vil kommunalbestyrelserne fra nytår atter være befolket af ikke-yngre mænd af klassisk dansk oprindelse, med fødderne solidt plantet på arbejdsmarkedet. Henrik, Peter og Lars.