ANALYSE: Indgrebet i strejken er første skridt – her er tre andre problemer, Folketinget skal løse efter konflikten

Indgrebet i sygeplejerskernes strejke åbner for nye udfordringer, vurderer DR's politiske analytiker.

Sygeplejersker demonstrerer i går aftes foran Beskæftigelsesministeriet, hvor regeringen var ved at forberede indgreb i deres strejke. Men der venter flere politiske opgør. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Indgrebet i sygeplejerskekonflikten skal nok komme på plads. Men bagefter står politikerne stadig med adskillige udfordringer med de offentligt ansatte og deres løn

1

Lønspøgelset hjemsøger Borgen – og regningen kan blive stor

Sygeplejerske demonstrerer i Aalborg og kræver mere i løn. Men hvad vil regeringen gøre, hvis en lønstrukturkomite, giver dem ret i, at der er store problemer med lønforskelle i det offentlige? (Arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Det er en vigtig del af lovindgrebet i konflikten, at der skal nedsættes en lønstrukturkomité – den opgave skal beskrives nærmere af regeringen og de partier, der støtter indgrebet.

Det var Fagbevægelses Hovedorganisation (FH), der først lancerede ideen om en lønstrukturkomité. Den skulle "komme med anbefalinger/konklusioner", når den har undersøgt de lønforskelle, som alle taler om i forbindelse med sygeplejerskekonflikten.

Dermed ville komiteen være mere forpligtende end sin forlænger en lønkommission.

Senere kom ideen om en komité til at indgå i det forslag, som både Dansk Sygeplejeråd og regionerne anbefalede. Hvis Folketinget vælger at nedsætte en komité, der også skal komme med anbefalinger … ja, så står politikerne over for svære valg:

Vil de følge anbefalingerne, også hvis de koster milliarder af skattekroner? Og hvor hurtigt vil de sætte mange milliarder af til (ekstra) lønstigninger til sygeplejersker og mange, mange andre offentligt ansattes løn?

Foreløbig har både regeringen og de borgerlige partier en hel del uld i mund. Man vil "følge arbejdet tæt" og kan da godt se, at der "er en forpligtelse til at se positivt" på de anbefalinger, der kommer fra Lønstrukturkomiteen.

Den slags ulden tale holder ikke, når komiteen engang kommer med sine anbefalinger. Til gengæld kan regningen blive stor.

2

Den danske model trænger (måske) til et serviceeftersyn

Virker den danske model også for de offentlig ansatte? Det er et af de spørgsmål, som statsminister Mette Frederiksen (S) kan være tvunget til at tage stilling til. (Arkivfoto). (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Ritzau Scanpix)

Før Mette Frederiksen blev statsminister, var hun leder af oppositionen – og dengang mente hun, at der var alvorlige problemer med den danske arbejdsmarkedsmodel, når det gælder den offentlige sektor.

Hun ville have en flok eksperter til at granske dén sag, så modellen kunne blive moderniseret.

Hun var langtfra alene. Den danske arbejdsmarkedsmodel er en kæmpe succes, sådan overordnet og i hvert tilfælde hvad angår det private arbejdsmarked. Danske lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler på livet løs i nogle rammer, der er yderst velkendte og oftest giver resultater. I enkelte tilfælde ender det i konflikt – men derefter sænker freden sig igen. Og dansk økonomi nyder godt af det.

Lidt anderledes i det offentlige, hvor arbejdsgiverne også er politikere – og dermed kan bestemme, hvornår der gribes ind ved lov. Og hvor de økonomiske pression over for arbejdsgiveren ikke rigtigt kan sammenlignes med den, der kan gælde for private arbejdsgivere.

I foråret 2018 var de offentlige overenskomstforhandlinger meget svære. Og da de var færdige, sagde Mette Frederiksen:

"Den danske model klarede det. Men forløbet har også vist, at der er udfordringer på det offentlige område. Det skyldes måske især, at rollerne som arbejdsgiver og lovgiver er så tæt forbundet med hinanden, og fordi der i hvert fald teoretisk er en mulighed for, at de offentlige arbejdsgivere kan spare penge, når der bliver meldt en konflikt".

Det ekspertudvalg, hun foreslog, blev ikke nedsat. Og reaktionerne fra arbejdsmarkedets parter var måske lidt afventende. Nu har sygeplejerskernes strejke igen belyst det spørgsmål, Mette Frederiksen rejste i 2018.

3

Frygten for at sygeplejerskerne tager benene på nakken

Sygeplejerskerne er vrede over deres lønforhold. Men er de så vrede, at de vil forlade faget? Det er en del af regeringens mange hovedpiner. (arkivfoto). (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall / DR © DR)

Adskillige sygeplejersker har allerede forudset, at flere af deres kolleger nu vil forlade deres stillinger – enten helt ud af branchen eller over i et vikarbureau. I vrede over deres lønninger og arbejdsforhold.

Andre fortæller om mangel på andre faggrupper, eksempelvis jordemødre. Eller ansatte på plejehjemmene.

Der bliver kamp om arbejdskraften i Danmark de kommende år. Dét er nærmest alle på Christiansborg enige om. Og opgaven med at rekruttere folk til velfærdsopgaver kan blive større, hvis frustrationen hos sygeplejersker og andre stiger.

Regeringen er opmærksom på problemet.

Allerede da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard præsenterede lovindgrebet i sygeplejerskekonflikten, sagde han til de frustrerede ansatte i Velfærden: ”Vi hører jer!”

Og statsminister Mette Frederiksen har en nærhedsreform ret højt på sin dagsorden. Det handler om at fjerne alle mulige og irriterende regler og begrænsninger i de offentligt ansattes hverdag, for eksempel på plejehjemmene.

Dét mål har mange haft før Mette Frederiksen.

Facebook
Twitter