ANALYSE: Løkke bruger velkendt Christiansborg-trick til at pumpe velfærdsmilliarder op

Tal kan præsenteres på mange måder, uden det er snyd. Derfor kan vælgerne godt føle sig snydt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Her er verdens mindste nyhed: Politikere bruger tal på den måde, der får tallene til at se mest fordelagtige ud for politikerne. Eller som Winston Churchill sagde: "Den eneste statistik du kan tro på, er den, du selv har manipuleret."

Sådan fungerer politik altså, og sådan har politik altid fungeret. Men er det snyd?

Diskussionen er relevant, fordi Venstre på valgkampens anden dag lavede en kovending i forhold til, hvor mange penge der skal gå til velfærd, hvis vælgerne vil lade Løkke fortsætte som regeringschef.

Det blev til 69 milliarder kroner i 2025, lød det.

Socialdemokraterne råbte valgflæsk, selvom de grundlæggende vil bruge det samme. Og morgenaviserne var på vakgkampens tredje dag fuld af økonomer, der slår syv kors for sig.

Kort fortalt mener økonomerne, at de 69 milliarder kroner er et tal, der er pumpet som et stykke kyllingebryst med langt mere vand, end du har lyst til at vide.

Faktum er, at der er tale om et velkendt trick, og det lægger Venstre sådan set ikke voldsomt meget skjul på. Tricket hedder en "akkumuleret beregning".

Det går ud på at tage de penge, Venstre lover at bruge ekstra hvert år og lægge dem sammen og vupti. De godt 20 milliarder kroner, Venstre vil bruge ekstra på velfærden i 2025 bliver til 69 milliarder, for der blev jo også brugt flere i 2024, 2023, 2022, 2021 og 2020.

Socialdemokratiet gjorde det også

Det svarer til, at man siger til sin datter, at hun kan få 100 kroner i lommepenge om måneden. Eller hun kan vælge at få 1.200 kroner i lommepenge om året. Hvis hun vælger det sidste, kan det godt være, at hun føler sig snydt, fordi hun troede, hun ville få mere. Men hun blev ikke snydt. Hun fik bare en akkumuleret beregning.

Det sker nærmest dagligt på Christiansborg, at der bliver lavet den slags beregninger. Og det handler om, hvorvidt en politiker, et parti, en minister eller en regering har brug for, at tallet er stort, eller at tallet er småt. Man kan vende det, som man vil uden decideret at snyde.

Socialdemokraterne akkumulerede tallene, da de sidste år fremlagde sundhedsudspillet "Tid til omsorg".

På sidste side i udspillet kan man læse, at Socialdemokratiet vil løfte sundhedsvæsnet med 53 milliarder kroner samlet i 2019-2025. De putter ikke med det. Men de lægger tallene sammen, og i den medfølgende graf kan man aflæse, at der i 2025 er i omegnen af 13 milliarder ekstra.

Snyd? Nej. Snydt? Bedøm selv.

Finansministeriet stiller spillereglerne op

Et andet eksempel: Kommer der 17.000 danskere på den nye seniorpension, som regeringen netop har aftalt at indføre sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale? Njaaa.

Tallet er ikke forkert. Men mange af dem er folk fra andre overførselsindkomster og ikke slagteriarbejdere direkte fra det benhårde og monotone samlebåndsarbejde.

Nåmen kommer der så kun 130 personer på den nye seniorpension, som Socialdemokraterne og venstrefløjen fnyser? Njaaa. Der ventes at komme 3.400 danskere.

Men mange af dem har i forvejen nedsat tid. Og omregnet til en teknisk økonomisk term, så bliver det til 130 fuldtidsbeskæftigede personer.

Snyd? Snydt?

Faktum er, at de partier på Christiansborg, der anser sig selv for økonomisk ansvarlige partier, som stemmer for alle finanslove - også dem de ikke selv har indflydelse på - grundlæggende anerkender de spilleregler for økonomien, som Finansministeriet stiller op under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser og nationens almindelige omdømme og ikke mindst kreditvurdering.

Det er spilleregler, som lægger rammerne for den langsigtede økonomi, hvor der forudses et vist råderum i de kommende år. Et råderum, som den til enhver tid siddende regering kan bruge, som den har lyst til.

Et spørgsmål om politik - ikke økonomi

Og det er spilleregler, der for eksempel angiver, hvordan den demografiske udvikling vil være i landet i de kommende årtier. Hvor mange børn og ældre forudser vi, der kommer? Hvor meget pleje og pasning kræver det? Hvad koster det?

Så længe partierne bevæger sig indenfor den ramme, er resten grundlæggende ikke et spørgsmål om økonomi. Det er et spørgsmål om politik.

Man kunne indvende, at politikerne burde tage bestik af, at de er midt i en valgkamp, som udspiller sig på et tidspunkt, hvor tilliden til politikerne ser ud til at være historisk ringe. Og at det derfor ikke er nok ikke at snyde vælgerne.

De skal helst heller ikke føle sig snydt.

Men som statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, da Berlingske tidlig torsdag morgen spurgte ham til Venstres regnemetoder:

- Jeg tror simpelthen ikke, at folk er ret optagede af det - ud over dig og nogle få økonomer.

Facebook
Twitter