ANALYSE: Måske glemte Lars Løkke Rasmussen en vigtig ting i politik – at trække sig tilbage i tide

Mange i Venstre mener, at løbet er ved at være kørt for Jensen og Løkke Rasmussen.

(ARKIV) Jakob Ellemann, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen under Venstres pressemøde i forbindelse med Venstres sommergruppemøde på Kragerup Gods. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danmarks største borgerlige parti sitrer af spænding. Står på gloende pæle. Er i undtagelsestilstand… Vælg selv billedet.

Dét er i hvert tilfælde et andet end det indtryk, som partiets ledelse med Lars Løkke Rasmussen i spidsen i sidste uge søgte at give Venstres 35.000 medlemmer:

Nemlig at der ganske vist havde været alt for meget ”fnidder og medietumult” efter sommerferien. Men at der nu er skabt ”rene linjer”, og at Venstre derfor er klar til at ” koncentrere sig om det politiske arbejde”.

Sandheden er, at der i disse timer og dage ikke er rene linjer og klarhed om, hvem der skal stå i spidsen for Venstre. Og at det derfor er svært at koncentrere sig om det politiske arbejde.

I landets fem regioner diskuterer Venstres kernetropper, hvad deres repræsentanter skal sige om ledelsesforholdene i Venstre på et hovedbestyrelsesmøde i slutningen af næste uge. Med mindre spændingen udløses før.

Mange i Venstre prøver ihærdigt at få et overblik over stemningen rundt i baglandet – og viser den sig at være nogenlunde entydig, kan det få konsekvenser allerede før mødet 30.-31- august har fundet sted.

Sagt på en anden måde: Hvis kravet om, at både partiformanden og næstformanden skal forlade deres poster vokser til sidst fremstår som et krav fra store grupper i baglandet, så kommer det også til at ske. Måske hurtigt.

De to hovedpersoner har ikke fuld kontrol over processen længere. Men de kan prøve at påvirke den. Og nogle i Venstre vurderer, at de begge prøver at gøre præcist dét – arbejder for at den anden også må forlade sin post, hvis der skal skiftes ud.

Alene dét illustrerer ganske klart, hvorfor Løkke og Jensens formandskab ikke er langtidsholdbart.

Mange i og omkring Venstre mener slet og ret. at løbet er ved at være kørt for Jensen og Løkke Rasmussen. Ingen eller ganske få ved det formentlig med sikkerhed. Og alle burde nu have lært at Lars Løkke Rasmussen har ni liv og viljen til at slås for dem.

Men skal Lars Løkke Rasmussen forlade sin post, selvvalgt eller tvunget, så er vigtigt for alle, at han får muligheden for selv at beslutte, hvordan det skal begrundes og præsenteres. Også for hans modstandere.

Det skylder Venstre Lars Løkke Rasmussen, mener man.

Omvendt: Bliver Lars Løkke Rasmussen siddende på formandsposten i Venstre, som han indtil nu har sagt, er hans hensigt – så bliver det som en svækket partiformand.

Han har så igen-igen måttet nedkæmpe et oprør og igen-igen måttet trække store veksler på sine nærmeste allierede. Og meget få i Venstre kan i dag forestille sig Lars Løkke Rasmussen står i spidsen for Venstre ved et folketingsvalg i 2023 og et forsøg på at generobre statsministerposten igen-igen-igen.

Og ikke nok med, at mange i Venstre har mistet troen på Løkke som kandidat til statsministerposten. Endnu færre i den samlede blå blok ser Lars Løkke Rasmussen som fremtidens blå statsministerkandidat.

Lars Løkke Rasmussen er en af landets mest erfarne politikere. Han ved, hvad han gør, og han stoler på egen erfaring og dømmekraft.

Alligevel er spørgsmålet ikke til at komme udenom: Glemte han på valgaftenen den 5. juni en af de vigtige ting i politik – nemlig at trække sig i tide og god ro og orden til lyden af klappende partifæller?

Svaret kender vi snart. Og vi ved allerede, at mandat-fremgang ikke er nogen garanti mod, at politiske ledere kommer i unåde. Det er der andre eksempler på i historien.

Det var måske forståeligt, hvis Lars Løkke Rasmussen glemte, at det kan være klogt med et farvel-og-tak til tiden i dagene efter valget grundlovsdag.

Partiet gik trods alt pænt frem ved valget – præcis som ved EP-valget to uger tidligere. Men i lyset af udviklingen i Venstre siden valgnatten kunne det ligne en fejl. Og Lars Løkke Rasmussen ligner en partiformand på lånt tid, uanset om han forbliver på posten i denne omgang.

Måske skulle han have kastet et hurtigt blik på portrætgalleriet i Statsministeriet, da folketingsvalget var afgjort, og han gjorde klar til ministeroverdragelse til Mette Frederiksen.

Løkkes forgænger Poul Nyrup Rasmussen, socialdemokratisk statsminister fra 1993 til 2001, blev siddende på sit partis formandspost i over et år, efter at han tabte statsministerposten.

Til sidst blev han presset væk af partifæller.

Facebook
Twitter