ANALYSE Mette Frederiksen på vej mod den perfekte storm

Trods nærmest historisk ro i Socialdemokratiet står partiformand Mette Frederiksen efter alt at dømme over for en årrække med udsigt til parlamentarisk bøvl og ballade.

På Socialdemokratiets kongres i weekenden blev regimet under Thorning og Corydon for alvor sat i parentes, da Mette Frederiksen førte partiet tilbage til det klassiske 'Socialdemokratiet' og fik profilen pudset af. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det var næsten mere, end de kunne bede om i toppen af Socialdemokratiet.

Det politiske 90’er-ikon tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen holdt lørdag en brandtale, der både begejstrede de socialdemokratiske delegerede på kongressen i Aalborg og gav fuld og hel opbakning til formand Mette Frederiksens linje.

Også på de mere kontroversielle områder som udlændingepolitikken og samarbejdet med Dansk Folkeparti. Et parti, han selv i sin tid gav skudsmålet: ”Stuerene, det bliver I aldrig”.

Der blev både snakket i krogene og på talerstolen i Aalborg om det samarbejde og især om den nye strammere udlændingekurs, som Mette Frederiksen har drejet partiet ind på.

Senest har Socialdemokratiet bakket op om regeringens stop for modtagelse af de såkaldte kvoteflygtninge. Et nej til at modtage 500 af de mest udsatte flygtninge i verden fordi Danmark med integrationsminister Inger Støjbergs (V) ord ”er fyldt op”.

Det, mente en del på kongressen, var at trække den lige vel langt. Men kritikken af Mette Frederiksen forblev minimal.

Historisk ro modererer kritikken

Det er der flere grunde til. En af grundene er, at der nærmest er en historisk ro i partiet. Den seneste formand, Helle Thorning-Schmidt, bliver klandret for meget af socialdemokraterne. Men de må give hende, at det var under hendes ledelse, at de udmarvende fløjkrige blev stoppet.

Faktisk var det netop Mette Frederiksen, der havde sværest ved at blive i geledderne under Thornings ledelse.

kongressen i weekenden blev Thornings navn og gerninger bemærkelsesværdigt nærmest ikke nævnt.

Tværtimod var store dele af det kodede budskab til baglandet, at regimet under Thorning og daværende finansminister Bjarne Corydon ikke bare er slut. Det skal glemmes, sættes i en parentes, og der skal rettes op.

Slut med nødvendighedens politik, reform-amok og finansministeriel arbejdsudbuds-logik.

Så rødt så godt

Helt konkret var de røde faner igen kommet frem og stod ved siden af talerstolen.

Og forsøget med at gøre partiet mere moderne under Nyrup med det mere inviterende navn ”Socialdemokraterne” er nu helt skrottet og erstattet af det klassiske ”Socialdemokratiet”. Så rødt så godt.

Ifølge politisk korrespondent Uffe Tang kan Mette Frederiksen være tilfreds med den tre dage lange kongres. Her modtager hun kongressens hyldest efter sin tale. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Netop Mette Frederiksens røde udgangspunkt som en social bevidst venstrefløjs socialdemokrat betyder, at hun kan slippe afsted med at placere partiet så langt til højre på udlændingepolitikken, som hun mener er nødvendigt.

Både af hensyn til det danske samfund og det taktiske spil på Christiansborg. Den linje ville være blevet antaget for uhyrlige for bare få år siden på Socialdemokratiets kongres. Men ikke nu.

Dermed kan Mette Frederiksen være tilfreds med den tre dage lange kongres.

Missionen er fuldført:

Baglandet er adresseret, profilen pudset af og linjen er klar - om end den politiske substans må lade en del tilbage at ønske for de fremmødte socialdemokrater.

Bør nyde roen

Men Mette Frederiksen gør klogt i at nyde roen nu. Tiden i opposition betyder, at ansvaret tynger mindre.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre, der må kæmpe med et bøvlet og mudret Folketing i det daglige parlamentariske arbejde på Christiansborg. Men lige om lidt kan det være Mette Frederiksen selv.

Intet tyder på, at hun får det lettere end Løkke. Tværtimod. Hun kan være på vej ind i den perfekte storm.

Folketinget kan ende med at blive endnu mere mudret. Hun skal holde magten på de Radikales og de røde partiers nåde. De presser hende allerede for at få indrømmelser på udlændingepolitikken.

Lørdag eftermiddag var tidligere formand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen på talerstolen til kongressen. Herfra gav han sin fulde opbakning til Mette Frederiksens linje. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det ligger ikke i kortene, at de får det. Tværtimod.

Og samtidig skal hun føre en økonomisk politik, som givetvis både Enhedslisten og Alternativet får svært ved at bakke op om.

Vil ikke være afhængige af R

Læg dertil at SR-samarbejdet er så martret efter tiden med Thorning, Corydon og Vestager, at ingen af de tidligere socialdemokratiske ministre mindes det med nogen form for varme følelser.

Parlamentarisk ønsker Socialdemokraterne ikke at være afhængige af de Radikale på nogen måder, og partiet kan i høj grad ende med at blive marginaliseret. Hvis de Radikale bliver et såret dyr i midten af dansk politik, kan de også finde på at opføre sig som sådan og være sig selv nærmest i alle henseender. Det ligger ikke de Radikale fjernt.

Det er i det lys, man skal se italesættelsen af samarbejdet med Dansk Folkeparti. Frederiksen ser ind i en fremtid, hvor flertal skal findes og fintælles nærmest hver eneste dag på Christiansborg.

Men det vil blive et liv i regering, hvor hun ingen rigtige venner har. Hun vil leve på tålt ophold, og hvor besnærende og løfterigt et samarbejde med Dansk Folkeparti end kan lyde, så vil det være som at lege med en tiger:

Den er tilforladelig nok, lige indtil den æder dig.