Analyse: Minksag og slettede sms'er er Mette Frederiksens største politiske krise

To timers pressemøde og en byge af spørgsmål fjerner ikke statsministerens store problemer med minksagen.

Det var departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, der rådgav Mette Frederiksen til at slette sms-beskeder, lød det fra statsministeren på pressemøde. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Efter otte dage med afhøringer og 26 vidner er der stadig ingen, der har fremlagt rygende pistoler i Minkkommissionen. Hverken på skrift eller under afhøringerne.

Der er ingen papirer eller udsagn, der tyder på, at statsminister Mette Frederiksen og resten af regeringstoppen vidste, at der manglede lovhjemmel, da de sent om aftenen 3. november sidste år besluttede at aflive alle mink i Danmark. Altså det som er kernen i kommissionens arbejde.

Men også uden de rygende pistoler har minksagen udviklet sig til Mette Frederiksens hidtil største politiske krise.

Alle udspil drukner i mink og slettede sms’er

Regeringen havde planlagt en stor offensiv her i efteråret med stribevis af politiske udspil. Målet var at sætte sig på dagsordenen efter halvandet år, hvor alt har handlet om corona, og samtidig har flere udspil været direkte målrettet den kommunale valgkamp. Det gælder for eksempel udspil om nærhospitaler, bedre lægedækning og flere uddannelser ud i landet.

Men alt er blevet overdøvet af historierne fra Minkkommissionens afhøringer. Af sms’er med afsløring af brutale magtkampe internt i regeringen og mellem topembedsmænd, og af de slettede sms’er i Statsministeriet og Justitsministeriet.

Lige nu har regeringens ministre ikke en chance for at trænge igennem med valgkamp og politiske budskaber – og der er mindre end to uger til valgdagen.

Kan sms-sagen så koste stemmer 16. november?

Mette Frederiksen på gaden i Silkeborg sammen med den Socialdemokratiets spidskandidat, Helle Gade. (Foto: Michael Drost-Hansen © Ritzau Scanpix)

I politik er timing ofte altafgørende, og for Mette Frederiksen er både indhold og timing i sms-sagen elendig.

Sagen om de slettede sms’er er til at forstå. Det samme er de mange spekulationer og den motivforskning, som har haft frit slag i flere dage, mens statsministeren og Statsministeriet har afvist at svare på de mange spørgsmål fra medier og politikere, og som helt sikkert ikke stopper med pressemødet i aftes. Oppositionen har en helt naturlig interesse i at give mistanken om, at der kan være noget fordækt i de slettede sms’er, maksimalt gas.

Samtidig har minksagen ramt den politiske dagsorden på et tidspunkt, hvor vælgerne for alvor kan nå at forholde sig til den, inden de skal sætte deres kryds ved valget til kommuner og regioner den 16. november.

Det er nok tvivlsomt, om minksagen er afgørende for det store flertal af vælgere, når det er de lokale politikere i kommuner og regioner, der er på valg. Men sagen gør det sværere for Socialdemokratiet at ride på den bølge af succes, som partiet for få måneder siden kunne aflæse i meningsmålingerne.

Og så kan minksagen sabotere Socialdemokratiets mulighed for at kapre vælgere fra de kriseramte partier, Venstre og Dansk Folkeparti, i de jyske Venstre-højborge, hvor S drømmer om at snuppe borgmesterposter fra Venstre. Socialdemokratiet har med fokus på nærhed og decentralisering netop lagt en stor del af sin kampagne an på at appellere til vælgerne i landområder. Men det er samtidig i mange af de områder, hvor minksagen har større direkte betydning for vælgerne.

Et vanskeligt klima for politiske aftaler

Mette Frederiksen var flankeret af finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, da hun præsenterede reformudspillet: 'Danmark kan mere I'. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

For to måneder siden fremlagde regeringen reformprogrammet "Danmark kan mere 1" med blandt andet forslag om at skære i dagpengene til nyuddannede uden børn og kræve 37 timers arbejdspligt til folk med integrationsbehov. Et af formålene var at skaffe mere arbejdskraft.

Siden er der blevet forhandlet i flere ministerier, men aftaler er det endnu ikke blevet til.

Minksagen gør det ikke nemmere. Især fordi reformplanerne ikke umiddelbart kan gennemføres med regeringens støttepartier. Så længe statsministeren er så presset af minksagen, har oppositionen absolut ingen interesse i at hjælpe regeringen med at ændre det billede med store politiske aftaler. Slet ikke i de sidste par uger før et valg.

Og støttepartierne har heller ikke kunnet holde til at frede regeringen i sagen om de slettede sms'er. Hvilket Mette Frederiksen har fået klar besked på op til, at hun i aftes besluttede at holde pressemøde om sms-sagen.

Samtidig skal flere af topministrene – og deres embedsmænd – bruge tid og energi på at forberede sig til afhøringer i Minkkommissionen. Det levner mindre tid og energi til at fokusere på politiske forhandlinger.

Så snart kommunalvalget er overstået, skal regeringen for alvor i gang med forhandlingerne om næste års finanslov. Den aftale skal formentlig laves med støttepartierne, og så kan det give grus i maskineriet, hvis regeringen samtidig vil forhandle med partier fra blå blok om forslag, som støttepartierne er lodret imod. Alt i alt er der ikke meget, der tegner til, at regeringen kan få sin reformplan igennem inden nytår.

Topstyring og magtfuldkommenhed

Barbara Bertelsen begyndte som departementschef i januar 2020. (Foto: Jens Dresling)

Mette Frederiksen har stået stærkt under corona-krisen. Især i de første måneder, hvor frygten for en ukendt sygdom fik folk til at samle sig om statsministeren, og hvor Folketingets partier stod sammen om at håndtere krisen.

Kritik kunne den gang med en vis succes affejes med henvisning til hensynet til folkesundheden og med anklager mod kritikerne for ikke at tage pandemien alvorligt nok. Der var brug for handlekraft, og den leverede regeringen, var budskabet, og vælgerne kvitterede med fremgang i meningsmålingerne.

Men efterhånden som månederne gik, voksede kritikken af statsministeren for magtfuldkommenhed – ja ligefrem magtsyge – og mangel på vilje til at lytte til Folketinget og andre, som ikke lige var enige. En kritik der for alvor fik flyvehøjde med minksagen for et år siden, og efterhånden som corona-krisen blev mindre dramatisk og mere hverdag.

De første år som regeringschef har cementeret Mette Frederiksens ry for topstyring og kontrol. Også understøttet af styrkelsen af Statsministeriet og ansættelsen af Barbara Bertelsen som departementschef. Når det gælder topstyring og trang til kontrol, er Barbara Bertelsens ry helt på niveau med Mette Frederiksens.

Men når man vil have ansvaret, så står man også med ansvaret, når det går galt, og der er problemer.

Mails og sms'er fremlagt i Minkkommissionen understøtter billedet af topstyring og hård kontrol fra Statsministeriet, og derfor får eksempelvis kontante og truende sms’er fra Barbara Bertelsen endnu større slagkraft.

Det, der for halvandet år siden, fremstod som handlekraft og stærk ledelse, er nu blevet et problem for Mette Frederiksen. Også i politik kan ens største styrke være ens største svaghed.

FacebookTwitter