ANALYSE: Sass er en udfordring for Mette Frederiksen

Et menigt medlems udfordring af linjen er lettere at klare end en topleders

Ifølge DR's politiske korrespondent Uffe Tang er Henrik Sass Larsen et paradoks, der udgør en udfordring for partileder Mette Frederiksen. (Foto: © Uffe Weng © Scanpix)

I Mette Frederiksens socialdemokrati rokker de folkevalgte ikke med ørerne, med mindre ledelsen enten har givet tilladelse til denne løsslupne adfærd, eller at den i forvejen har dikteret takten.

Spørg bare for eksempel Mette Gjerskov om det - hun havde ordførerpost og politisk indflydelse, indtil hun blev for kritisk overfor ledelsens linje i udlændingepolitikken. Så havde hun det ikke mere.

Nødvendig partidisciplin

At partidisciplin er vigtigt for et parti, der gerne vil tages alvorligt, er ingen ny ting på Christiansborg. Hvis ikke partierne kunne holde geledderne - også når det er svært - ville der groft sagt ikke være nogen grund til at have partierne.

Set i det lys er det ikke specielt odiøst, at den socialdemokratiske gruppe har vedtaget, at man kun kan være ordfører for gruppen, hvis man bakker op om partiets politik i Folketingssalen. Men det viser noget om, hvor hårdt livet er i et parti.

Når partiledelsen drejer partiets politik markant på udlændingeområdet - og det har Mette Frederiksen gjort - bliver det voldsomt for dem, der har svært ved at følge med. De er jo ifølge Grundlovens paragraf 56 kun bundet af deres egen overbevisning. Men i det taktiske spil på Christiansborg levnes der ikke meget plads til særstandpunkter. Og da slet ikke i Socialdemokratiet.

Paradokset Sass

Men det er et paradoks, at manden, der om nogen personificerer kravet om partidisciplin fra de menige medlemmer af folketingsgruppen - gruppeformand Henrik Sass Larsen - uden at blinke markerer egne standpunkter. Standpunkter som hans kolleger så bagefter må gå ud og forklare offentligheden ikke hører til partiets autoriserede holdninger.

Senest skete det i et TV-program på TV2 News, hvor Henrik Sass Larsen og forhenværende minister Søren Pind samtaler med hinanden.

Det var her, Sass Larsen formulerede noget, der måtte forstås som hans ønske om at Danmark skal forlade blandt andet den Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstol.

For store konsekvenser

Udtalelsen kom som en reaktion på de omdiskuterede sager, hvor kriminelle udlændinge ikke har kunnet udvises på grund af deres internationale rettigheder. Men i de traditionelt regeringsbærende partier anser man det for afgørende, at vi bliver i de internationale konventioner. Den politiske og økonomiske konsekvens ved at forlade dem er for store. I stedet skal man forsøge at ændre de dele, som man finder uretfærdigt.

Danmark er allerede et af de lande, der allerede skubber på en udvikling omkring domstolen i Strasbourg, som betyder, at der faktisk i disse år kan spores en ændring i dommernes måde at tolke konventionerne på, så der tages mere hensyn til de nationale domstoles vurderinger.

En frisk bemærkning

Sass Larsens udtalelser betød, at nogle af hans egne allierede måtte ud og forklare, at hans udtalelser ikke er partiets politik. Det var ”en lidt frisk bemærkning”, lod flere socialdemokrater forstå.

Senere måtte formand Frederiksen ud og ”slå fast, også så det ikke kan misforstås, at Danmark i vore øjne ikke skal udtræde af nogen konventioner, og vi kommer ikke til at arbejde for, at det bliver tilfældet”.

Og endnu senere skrev Henrik Sass Larsen – der meget nødigt lader sig interviewe af journalister – på Facebook, at han aldrig har ment eller sagt, at Danmark skal trække sig ud af menneskerettighedsdomstolen.

En del socialdemokrater mente dog stadig, at citatet var klart nok og i bedste fald let at misforstå. Døm selv. Et af citaterne fra TV2 var som følger:

- Så jeg mener, at det her med, at vi har fået rodet os ind i alle mulige internationale domstole, konventioner og så videre. Det bliver vores opgave at rode os ud af det, så vi igen får herredømmet over det.

Prekær sag

For nu er sagen altså slut. Havde Henrik Sass været en almindelig socialdemokrat, havde han givetvis fået langt større problemer ud af den. Men Henrik Sass er ikke almindelig. Han er den mest magtfulde mand i partiet efter Mette Frederiksen, og han er en del af hendes magtbase.

Det er ikke første gang, at hun må korrigere for hans udtalelser. Og med hans placering i partiet, er det en prekær sag.

I det lys er det bemærkelsesværdigt, at Mette Frederiksen ender med at sætte ham på plads. For uanset hvor magtfuld og urørlig man er, så er det ikke en ønskværdig situation for en politiker at blotte sig på den måde. Og uanset hvor meget han mener at være blevet misforstået, så kan det ikke fjerne det indtryk, at han begik en bommert og blev straffet for det.

Facebook
Twitter