ANALYSE Topskatten er som skabt til politisk 2025-drama

Det koster 2,6 mia. kroner at sænke topskatten med 5 procentpoint - ikke et stort beløb for politikerne. Men topskatten har så stor symbolværdi, at den bliver den vigtigste sag på bordet, når 2025-forhandlingerne går i gang.

Det bliver et spændende politisk efterår, hvor partierne i blå blok skal blive enige om topskatten. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Alle taler om den, topskatten. For eksempel alle de politikere, der har holdt sommergruppemøder de seneste uger - og som nu varmer op til 2025-forhandlinger. Økonomerne. Medierne.

På sin vis står omtalen ikke mål med betydningen. Sådan i nøgne tal.

Diskussion om virkningen

Det koster 2,6 milliarder at sænke topskatteprocenten med 5 procentpoint, som LA kræver - og som regeringen har en "ambition" om. Det er en god slat penge, men så heller ikke mere på en finanslov, der har rundet 700 milliarder kroner.

Effekten af at sænke topskatten med de 5 procentpoint strides man om, men mange økonomer er overbeviste om, at der dog er noget at hente. Der har været talt om et øget arbejdsudbud på 3300 personer. Det er imidlertid ikke det samme som at 3300 flere kommer i arbejde - og under alle omstændigheder ikke et økonomisk kurveknæk af historiske dimensioner.

Professor Bo Sandeman Rasmussen, Århus Universitet, har sagt det ret klart i Børsen: Jobeffekten ved at skære i topskatten er ret lille. Omvendt er det ikke ret dyrt.

Ideologi

Man kan sige, at det er et vigtigt element i 2025-forhandlingerne, men ikke nødvendigvis et afgørende element.

Bortset fra, at topskatten bliver det helt centrale element i de forhandlinger, der går i gang i næste uge. Fordi politik handler (mindst) lige så meget om ideologi og kamp om magten, som ren økonomi.

Derfor har alle partier måttet tale topskat denne sommer. Derfor vil medierne spørge til topskatten efter hver eneste forhandlingsmøde i Finansministeriet. Og derfor vil sejre og nederlag i en kommende 2025-aftale blive udmålt på en skala, hvor ordet "topskat" kommer til at stå med fed skrift.

Topskatten er til at forstå. Den er det perfekte omdrejningspunkt for efterårets forhandlinger.

LAs ultimatum

Det er forståeligt, at Liberal Alliance helt siden regeringsforhandlingerne i juni 2015 har identificeret topskattelettelser som partiets væsentligste krav. Partiet ser topskatten som en urimelighed - en misundelsesskat. Og der er økonomer, der mener at lettelsen er selvfinansierende. Det måtte næsten ende med et ultimativt krav, fremført med stålblå Samuelsen-øjne.

Kravet gør livet besværligt for statsminister Lars Løkke Rasmussen, der gerne vil lette skatten for sidst tjente krone og ikke er modstander af lavere topskat - slet ikke, hvis man læser hans regeringsgrundlag, men som omvendt ikke har behov for et stempel som de riges ven og ligeglad med de fattige.

Om en uge ved vi, hvordan Løkke løser udfordring. Foreløbig ved vi, at 2025-planen vil afspejle regeringsgrundlaget:

"..Derudover har regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point, så flere vil arbejde mere".

Regeringsgrundlaget er mindre præcist, hvad angår skatten i bunden. Men det spiller ingen rolle, der er alligevel langt mindre debat om bundskatten. Skatten i bunden kalder simpelthen ikke på så mange følelser.

S har sat jagten ind

Lige så forventet som LAs fokus på topskatten er Socialdemokratiets. Partiet har et fortløbende behov for at lægge afstand til Løkke-regeringen og særligt for at kritisere Dansk Folkepartis støtte til Løkkes økonomiske politik. Dét var tråden i partiets indsats omkring det kommunale omprioriteringsbidrag - og det kommer til at gennemsyre partiets håndtering af 2025-forhandlingerne med topskat på dagsordenen. Og ikke mindst af et muligt blåt 2025-forlig med topskattelettelser.

For socialdemokraterne (og venstrefløjen) er topskatten ikke en misundelsesskat. Den er en del af et progressivt dansk skattesystem, der lægger mest vægt på de bredeste skuldre. Dét forhindrede ikke Socialdemokratiet i at lette topskatten, da man selv sad i regering - men dog i form af en højere topskattegrænse, så flere slap for topskatten. Dét er en anden lettelse af topskatten end de blå partier nu diskuterer. Men en skattelettelse var det.

Tilbage står at kampen mod DF er en del af Socialdemokratiets kamp for at genvinde magten. Her spiller kampen om topskatten en vigtig rolle lige nu.

DFs dilemma

Folketingets næststørste parti, Dansk Folkeparti, er imod at sænke topskatten. Det har partiet gentaget igen og igen. Senest tirsdag, da DR Nyheder kunne beskrive, hvordan folk i nogle kommuner får mere ud af en lavere topskat end i andre kommuner. Det er ikke overraskende som sådan - men omvendt ikke et faktum, DF har brug for at få særlig meget opmærksomhed om.

Dansk Folkeparti vil gerne tale for de dele af landet, der ikke får den store opmærksomhed. Det er ikke de dele, der vil blomstre mest, blot fordi topskatten sænkes med 5 procent.

Altsammen udelukker det ikke nødvendigvis en blå skatteaftale med lavere skat på sidst tjente krone. Men det gør måske en sådan aftale dyrere for de partier, der skal have DF til at sige ja til lavere skat i toppen.

FacebookTwitter