ANALYSE Udlændingepolitik fylder alt - og vil gøre det frem mod valget

Torsdag kommer endnu en ghettoplan. Rigtigt meget i dansk politik handler om udlændinge. Det skyldes både problemerne - og at udlændingepolitikken er central i kampen om vælgerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte i sidste uge den københavnske bydel Tingbjerg. I morgen præsenterer han regeringens ghettoudspil i Mjølnerparken på Nørrebro.

Sidste nyt fra vælgerhavet:

På vegne af DR spurgte Epinion for et par uger siden 987 repræsentative vælgere, hvad de anser for "vigtigst at politikerne tager sig af".

Vinderen blev: Hospitaler og sundhed. Udpeget af 20 procent af de adspurgte.

Dermed blev vinderen ikke "integration, flygtninge og indvandrere", der dog indtog pladsen som nr. 2 - udpeget af 16 procent af de adspurgte.

Der er faktisk noget, der er vigtigere end udlændinge, ifølge vælgerne.

Den dominerende debat

Man kunne ellers let komme i tvivl. For i den politiske debat - især som den afspejles i medierne - er sagen anderledes. Intet over og intet ved siden af udlændingepolitikken - det meste af tiden. Uge efter uge.

Og sådan har været længe. Selvfølgelig tales der om andre ting - skat, for eksempel. Men udlændingepolitikken er en dominerende og konstant faktor i dansk politik.

Da finanskrisen ramte

I enkelte perioder har den ellers været trængt i baggrunden. Da vælgerne i 2011-12-13 var rystede af finanskrisen, udpegede de hos Epinion økonomisk politik og arbejdsmarked som de dominerende, brændende, platforme. I august 2012 synes fire procent af vælgerne, at udlændingepolitik var tidens vigtigste politiske tema.

Nu er finanskrisen i glemmebogen, et opsving har bidt sig fast - og udlændingepolitikken dominerer dansk politik. Med en foreløbig kulmination, når hele 8 ministre torsdag fremlægger VLAK-regeringens store pakke, der én gang for alle skal gøre op med parallelsamfund. Huller i danmarkskortet, som Danmarks statsminister siger.

Dét sker få uger efter at Socialdemokratiet præsenterede den største sammenhængende plan på noget politisk område, partiet har fremlagt længe - med opsigtsvækkende forslag både på den danske hjemmebane og på de internationale udfordringer.

Det tredje store parti, Dansk Folkeparti, har ikke fremlagt en stor plan. Men partiformand Kristian Thulesen Dahl har venligt tilbudt at samle partiets talrige strammerforslag i en pæn mappe.

De to årsager

Der er to hovedårsager til udlændingepolitikkens dominans lige nu. Den ene er den virkelige virkelighed. Den anden er den politiske virkelighed.

Der er etableret historisk bred enighed om to spørgsmål: Der er problemer med integrationen - flere steder store problemer. Og antallet af nye flygtninge og indvandrere spiller en afgørende rolle for integrationen. Selv de radikale er ombord nu.

Det haster

Denne brede konsensus om problemerne, har både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på det seneste suppleret med budskabet om at det er akut og påtrængende at der sker noget straks. Som i lige nu.

Frederiksen taler om de mange druknede i Middelhavet og den bristefærdige sammenhængskraft i de belastede boligområder. Vi taler om det vigtigste spørgsmål overhovedet, ifølge S-formanden.

Sidste udkald

Og Lars Løkke Rasmussen er nået frem til at selve danskheden er på spil. Intet mindre. Han har derfor etableret en sidste-udkald-argumentation. Eksempelvis i Spørgetimen i Folketinget tirsdag:

- Jeg er overbevist om at vi stadig kan løse problemerne, men jeg er også overbevist om at det skal være NU, lød det fra statsministeren - der har udpeget 2030 som året, hvor Danmark atter fremstår uden huller i landkortet.

Det er om 11 år og 10 måneder.

Det bliver næsten ikke stærkere. Danskheden og Danmark skal reddes, og redningen skal iværksættes nu.

Argumentationen bag er denne: På alle andre politik-områder kan man altid senere rette op på fejl og forsømmelser. Hvis det nu for alvor går galt med udlændinge og integration, er skaden sket - og kan ikke rettes igen.

Udlændingepolitikken skaffer vælgere

Med andre ord: Problemerne med indvandringen er der - og derfor er de genstand for enorm politisk interesse. Men det ikke kun derfor.

Det skyldes også at partierne anser en markant udlændingepolitik som selve fundamentet for overhovedet at få adgang til større vælgergrupper, og ultimativt til regeringsmagten.

Analysen er fuldstændigt enkel - og den samme hos både Socialdemokratiet og Venstre: Står parti og partileder ikke knivskarpt, og stramt, i udlændingepolitikken - så glem det!

Frederiksen har strammet

Derfor er der ingen rysten på hånden, når den socialdemokratiske ledelse lægger kursen på i asyl- og udlændingepolitikken. Og Mette Frederiksen kan glæde sig over at der heller ikke er nogen uro i baglandet - det ville alligevel heller ikke få S-toppen til at ændre kursen en millimeter.

Og hvis udlændingepolitikken er afgørende for Mette Frederiksen frem mod valget og et muligt regeringsskifte - så er den det nærmest endnu mere for Lars Løkke Rasmussen.

God økonomi ikke nok

Statsministeren kan ikke åbne munden uden at glæde sig over den gode danske økonomi - forståeligt nok. Og han kommer kun til at tale endnu mere om økonomi, når han skal i valgkamp. Men det er ingen tilfældighed at han nu stiller sig i spidsen for en stor udlændingepolitisk satsning - og pointerer at der skal forhandlinger i gang straks. Han har brug for det.

Ikke nok med at Mette Frederiksen har manifesteret som ærke strammer/realist i udlændingepolitikken. Hun har også fået Kristian Thulesen Dahls anerkendelse for det - udlændingepolitikken er ifølge DF-formanden ikke noget argument for at støtte Løkke.

Løkkes nye plan

Dét har Løkke brug for at udfordre. Han har brug for at understrege over for vælgerne, at han er lige så skrap - og oven i købet gør noget ved tingene. Og så har statsministeren i det hele taget brug for en politisk dagsorden, der kan sætte ham i centrum af dansk politik, hele vejen frem mod folketingsvalget.

I 2017 forsøgte Lars Løkke Rasmussen at sætte sig selv i spidsen for store forandringer af landet med sin Helhedsplan - også den var vigtig og hastende, lød det. Men store dele af planen forliste. Nu er det "Et Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030", det gælder. Måske kan Lars Løkke Rasmussen ikke vinde valget på udlændingepolitikken - men han må ikke tabe valget på udlændingene.

Derfor er der udsigt til masser af udlændingepolitiske diskussioner - og forlig hen ad vejen - frem mod det næste valg. Og bagefter. Muligvis helt frem til 2030, hvor den sidste udlændingeghetto jo som bekendt skal være udvisket fra Danmarkskortet.

Facebook
Twitter