Det klassiske billede af den klassiske danske embedsmand har fået ridser i lakken de seneste år - og de forsvinder næppe lige med det samme. Heller ikke selv om nærmest alle magtfulde kræfter i Danmark lige nu prøver at gøre noget ved problemet.
Forleden lancerede finansministeren et kodeks for embedsmænd, budskabet var noget i retning af "Opfør jer ordentligt, husk jeres rolle og sig fra, hvis det bliver for broget".
Dette kodeks præsenteres nu på store plakater rundt omkring i ministerierne, og det kan jo være fint, for der har jo været en del at tale om på Slotsholmen de seneste år. Nødløgne. Embedsmænd, der har mistet job i hæderkronede ministerier som Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Og tykke kommissionsrapporter, der er blevet fulgt op at tjenstlige sager mod topembedsmænd.
Om der er tale om mange sager, det handler vel om temperament. Spørger man det såkaldte Bo Smith-udvalg, der mandag kom med sin rapport, så er det ikke så slemt. Og grundlæggende står det ganske godt til med de danske embedsmænd i stat, regioner og kommuner, mener udvalget.
Spændingsfeltet
Udvalget kommer ikke med en entydig forklaring på, hvorfor sagerne så kommer alligevel. Både dem, der ligger i det giftige spændingsfelt mellem embedsmænd og politikere, og dem der mere nøgternt bare handler om embedsmænd, der udfører et dårligt stykke arbejde, og samtidig glemmer de klassiske dyder om partipolitisk neutralitet, saglighed og om at sige fra. Ifølge udvalget omhandler de fleste sager om netop dette.
Til gengæld kom tidligere finansminister Bjarne Corydon nok med et vigtigt bud på en (del)forklaring, da han holdt en tale ved lanceringen af Bo Smith-udvalgets rapport. Nemlig denne her:
- Den danske embedsmand skal i dag kunne alt det samme, som embedsmænd skulle kunne i gamle dage - plus en helt masse andet.
Politikere på spil
Det omtalte "alt andet" handler blandt andet om embedsmandens øverste chef, altså politikeren, ministren eller borgmestren. Det er ofte viljestyrke mennesker. De er ofte beslutsomme. De er altid pressede, ikke mindst af medierne, og de er optagede af resultater og opfyldelse af politiske målsætninger.
Det pres forplanter sig til embedsværket. Og stiller krav til embedsmændene. Spørg bare den nu tidligere departementschef i Birthe Rønn Hornbechs integrationsministerium. I beretningen fra undersøgelseskommissionen i skandalesagen i dét ministerium, får han at vide, at han burde have fremført sine synspunkter over for Rønn "med større styrke", så kan han lære det!
En retschef rykker ind
Nu skal Bo Smith-udvalgets forslag så blive til virkelighed på kontorerne på Slotsholmen og rådhusene. Her gælder det for eksempel om ideen om en "retschef", der skal holde embedsmænd og politikere på juraens smalle sti. Det er dog ikun, hvis forslaget ellers bliver fulgt, for Bo Smith-udvalget understreger ydmygt, at ministerier og kommuner jo selv må vurdere, om de har brug for en sådan intern vagthund.
Udvalget foreslår også mere åbenhed om processerne omkring politikere og embedsværk. Dette er tankevækkende set i lyset af de omdiskuterede stramninger af offentlighedsloven, men uden tvivl centralt, for der er åbentlyst kultur- og forståelsesproblemer mellem medier og embedsværk.
Når det alligevel er gået galt
Endelig er der smertensbarnet - hvordan undersøger vi skandalesager i Danmark? Dette spørgsmål skal sendes i et nyt udvalg, foreslår udvalget. Og det forstår man godt, for alle forsøg på at løse den gordiske knude om undersøgelser er endt i ingenting. Dette er primært sket, fordi embedsmændenes fagforbund DJØF fastholder, at der skal være en meget omfattende beskyttelse af DJØFs medlemmers retssikkerhed, når noget skal undersøges.
Den danske tradition med upolitiske embedsmænd står ikke for skud, og den har fået endnu et forsvarsskrift i den nye rapport. Vi har fået spindoktorer og særlige rådgivere, men vi får aldrig amerikanske tilstande, hvor embedsmænd i bundter skiftes ud, når politikerne skiftes ud.
I stedet fastholdes det klassiske danske system, som man nu forsøger at modernisere lidt. Og så minder man embedsmændene om deres forpligtelser.
Det kan sagtens få en positiv effekt, og der kan godt gå tid, før der kommer en stor skandale igen. Men den skal nok komme. En gang imellem vil det slå gnister, og antænde bål i spændingsfeltet mellem jura og politik - også i fremtiden.