Når politikere fra alle partier på søndag fejrer den danske forfatning, Grundloven, med taler over hele landet, så er ytringsfriheden en af de værdier og rettigheder, der hyldes. Vores grundlovssikrede ret til at sige vores mening.

Vi danskere kan med en svag gysen i sommervarmen sende tankerne mod andre og mindre frie lande overalt på kloden - lande, hvor ordet ikke er frit som her. Lande, hvor en mening kan koste livet, eller få et liv til at skifte kurs. Modsat her. For vi har vores ytringsfrihed.

Helt så enkel er Verden eller Danmark bare alligevel ikke, og det ved enhver politiker, der går på talerstolen på Grundlovsdag.

Hvor går grænsen?

Ytringsfriheden er alletiders. Og den er besværlig at have med at gøre, for der er også grænser, som man skal finde, sætte og afprøve.

Det gælder i disse år især på to områder: For det første de kræfter i vores samfund, der bruger ytringsfriheden til at sige til, vi helt generelt ikke bryder os om at høre. For det andet de offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed til at sige deres mening - også selv om den går på tværs af ledelsers og beslutningstageres ønsker.

Mere om de offentligt ansatte om lidt. Først til de ubehagelige og ekstremistiske ytringer, der nu skal bekæmpes, hvilket en række partier lavede et politisk forlig om her i ugen op til Grundlovsdag.

Kriminaliseres

For bordenden sad kulturminister Bertel Haaarder. Han er om nogen bevidst om de frihedsrettigheder, der ligger i den danske grundlov. Men han er også - sammen med resten af regeringen - så bekymret for udviklingen at han vil "afsøge" Grundlovens muligheder for at kriminalisere visse ytringer. Og meget andet. Dog uden at bryde Grundloven.

Det førte forleden til en omfattende politisk aftale om en indsats mod de såkaldte hadprædikanter - herunder en mulig "kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring". Altså mulig straf for ting en forkynder kan finde på at sige til menighed eller elever. For første gang i dansk lovgivning.

Ytringsfrihedskommissionen

Men det førte også til noget andet. For samtidig besluttede forligspartierne at nedsætte en ny, formentlig stor og grundig, kommission. Ytringsfrihedskommissionen.

Inspirationen er norsk. Kommissionen skal nedsættes til efteråret. Og den skal ifølge forligspartierne "vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark".

Så bliver vi så meget klogere, forhåbentlig.

De offentligt ansatte

En af politikerne bag kommissionen, SF's Lisbeth Bech Poulsen, præciserer, at kommissionen ikke blot skal se på de problemer, som diskussionen om de muslimske imamer har afsløret. Den skal også "kortlægge de problemer, der blandt andet er for de mange offentligt ansatte, som er bange for at ytre sig om problemer på deres arbejdsplads.".

Over for dét synspunkt fra SFeren kan man anføre to ting:

For det første at området i princippet burde være grundigt undersøgt allerede. I foråret 2015 kom et embedsmandsudvalg efter flere års arbejde med en række anbefalinger, der skulle styrke offentligt ansattes ytringsfrihed og skaffe flere whistleblowerordninger. Udvalget med højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen sagde nej til lovgivning - men anbefalede at alle offentlige myndigheder etablerede whistleblowerordningen.

Stadig problemer i det offentlige

Effekten har været yderst begrænset - og det bidrager til det andet, man kan sige om Lisbeth Bech Poulsens udtalelse.

Nemlig at der stadig synes at være grund til politisk bekymring for de offentligt ansattes ytringsfrihed. I hvert tilfælde dukker der konstant nye sager op, hvor offentligt ansatte føler sig presset. Bare nogle få eksempler fra det sidste års tid:

Gribskov Kommune var utilfreds med at nogle ansatte på børneområdet ville være med til at diskutere kommunens tilbud i en gruppe på Facebook. De modtog derfor en email, hvor muligheden for en fyreseddel blev luftet. Ombudsmanden gik ind i sagen.

Region Hovedstaden indkaldte i huj og hast og med slet skjulte trusler en læge til tjenstlig samtale, fordi han havde en hjemmeside med kritik af 1813-ordningen. Men dét var over stregen, sagde ombudsmanden.

...især i Forsvaret

For nogen tid siden blev det afsløret, hvordan forsvarschefen på lukkede møder lovede at prøve at fyre ansatte i Forsvaret, der ytrede sig på Facebook. Den sag kigger ombudsmanden nu på.

Og senest er så kommet sagen om lederen af de danske styrker i Irak, der blev kaldt hjem på gulvtæppet, fordi han havde talt med danske journalister på besøg.

Dét er nu blevet en sag for forsvarsminister Peter Christensen, fordi en række partier stiller spørgsmål til han. Peter Christensen kan så tænke over sin reaktion, mens han kører rundt og holder grundlovstaler på søndag.