Portræt af Jann Sjursen

Han blev i sin tid den hidtil yngste landsformand for et partii nyere tid. Nu skriver den 39-årige gruppeformand for Kristeligt Folkeparti, Jann Sjursen, sig atter ind i historiebøgerne. Denne gang med den tidligste exit for en politisk leder.

Han blev i sin tid den hidtil yngste landsformand for et parti inyere tid.

Og med beslutningen om at forlade dansk politik ved det kommendefolketingsvalg skriver Kristeligt Folkepartis 39-årigegruppeformand, Jann Sjursen, sig atter ind i historiebøgerne.

Denne gang med den tidligste exit for en politisk leder.

Stjerneskud med medietække

Da den dengang 26-årige Jann Sjursen i 1990 blev valgt somlandsformand for Kristeligt Folkeparti, var det med løftet om at"demontere partiets image som et gammelmandsparti" og tilnærmepartiet Socialdemokratiet.

Den første opgave løste Jann Sjursens alder naturligt, mensKristeligt Folkepartis indtræden i den første Nyrup-regering i 1993cementerede liste Q's midterposition i dansk politik.

Selv blev Jann Sjursen energiminister i årene fra 1993 til1994.

I starten af 1990'erne blev Jann Sjursen således anset som etstjerneskud i dansk politik med et unik medietække. Det på trodsaf, at han var formand for Kristeligt Folkeparti. Og på trods af athan kommer fra Indre Mission.

Alligevel trak han stemmer til sig selv og sit parti, som ingenkristelige før ham havde formået. Et kanonvalg i 1989 tilEuropa-Parlamentet og et kanonvalg ved kommunalvalget i Næstved fiken iagttager til at konkludere, at Jann Sjursen trak stemmer "ikkemindst blandt kvindelige vælgere, der sikkert ikke kan huske,hvornår de sidst sad til gudstjeneste, vækker han interesse ogsympati, som er det lille parti ukendt".

Fra protestparti til parti med helhedssyn

Jann Sjursen så det da også som sin opgave at ændre KristeligtFolkeparti fra et protestparti til et parti med et helhedssyn påsamfundet.

Et parti som var gået mod porno og fri abort, men ellers ikkehavde efterladt sig synderlige spor i 1970'erne og 80'ernespolitiske Danmarkshistorie bortset fra enkelte ufrivilligt morsommehistorier, som da partiets Inge Krogh fik præsenteret et forslagfra Folketingets talerstol med følgende ordlyd: "Forslag om kunstiginsemination af Inge Krogh".

Mens dette skete, var der imidlertid vokset en generation op iKristeligt Folkepartis Ungdom, som ikke tvivlede på derestilhørsforhold, og derfor begyndte en diskussion af konsekvenserneaf et kristen livssyn, som ikke havde med underlivet at gøre.

Kristeligt Folkepartis nej til Unionen blev forklaret som etetisk nej til tankerne om nye forsvarsalliancer i Europa og etetisk nej til hastigheden i tankerne om en fælles europæisk mønt.Og Jann Sjursens nej til Maastricht-traktaten legitimerede formange borgerlige et nej i juni 1992.

Grænser for popularitet

Katastrofevalget i september 1994, hvor Kristeligt Folkeparti røgud af Folketinget, viste dog, at det var grænser for selv JannSjursens popularitet.

Selv om partiformanden overlevede nederlaget, og KristeligtFolkeparti vendte tilbage til Folketinget ved valget i 1998, såbetød "den sorte 21. september" - som dagen bliver kaldt i partiet- en højredrejning af Kristeligt Folkeparti.

Partiet har ved de seneste to folketingsvalg peget på enborgerlig regering.

Efter folketingsvalget i 2001, hvor Kristeligt Folkeparti atterkun lige beholdt sine fire mandater, besluttede Jann Sjursen så attrække sig som partiformand for at kunne koncentrere sig omarbejdet i Folketinget.

Her er gruppeformanden altid blevet betragtet som en ordholdenog saglig politiker, som altid har scoret højt i diversetroværdighedsbarometre.

Tirsdag var det så endelig slut for Jann Sjursen.

Officielt fordi Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse harbesluttet at ændre partinavnet til "Kristendemokraterne". Reeltfordi en ny generation med den 29-årige landsformand MarianneKarlsmose i spidsen har ønsket at fortsætte den åbning mod størrevælgergrupper, som Jann Sjursen selv startede for 13 år siden.

Facebook
Twitter