PORTRÆT: Alternativisten over dem alle takker af

Kaospiloten, kulturministeren, partistifteren, den uperfekte og statsministerkandidaten. Fem nedslag i Uffe Elbæks politiske liv.

Uffe Elbæk stopper 1. februar næste år som politisk leder af Alternativet, meddeler partiet. Han fortsætter i Folketinget. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

På det gadehjørne, hvor idéen til Alternativet opstod for over seks år siden, havde Uffe Elbæk i dag inviteret til pressemøde. Han ville nemlig gerne fortælle, at cirklen er sluttet - han giver stafetten som partiets politiske leder videre.

Til hvem er endnu uvist - men "der er altid et alternativ - også til mig," som han sagde.

Nu begynder processen med at finde den rette person til at overtage posten. Det sker på et ekstraordinært landsmøde 1. februar næste år.

Men det betyder ikke, at Uffe Elbæk er fortid på Christiansborg.

- Nej, nej, nej - så let slipper I ikke for mig, svarede han grinende, da en journalist på pressemødet ville vide, om han opgiver sit mandat.

Så næste år bliver Uffe Elbæk altså folketingsmedlem. Herunder kan du læse hans rejse fra kaospilot til kulturminister, fra radikal til alternativ - og fra partistifter over statsministerkandidat til menigt folketingsmedlem.

Fra kaospilot til byrådspolitiker

Uffe Elbæk stiftede uddannelsen Kaospiloterne i 1991 og fungerede som rektor frem til 2006. (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

Uffe Elbæk var sidst i 30'erne, uddannet socialpædagog og havde arbejdet med opsøgende socialt arbejde blandt unge, da han i 1991 var med til at grundlægge en ny uddannelse, som han med vanlig sans for sproglige finurligheder kaldte Kaospiloterne.

Den treårige uddannelse skulle ruste de unge til at "navigere i en verden af kaos". Og den opsigtsvækkende uddannelse gjorde rektor Uffe Elbæk til lidt af et navn i Aarhus i 1990'erne.

Kaospiloterne blev samtidig hans springbræt ind i politik. I 2001 blev han valgt ind i Aarhus Byråd for Radikale Venstre, hvor han blev formand for byens skole- og kulturudvalg.

Den politiske karriere blev dog sat midlertidigt på pause, da Uffe Elbæk i 2007 flyttede til København for at være direktør for den internationale sports- og menneskerettighedsbegivenhed World Outgames.

Kulturminister i 14 måneder

I december 2012 kom kulturminister Uffe Elbæk i modvind for arrangementer afholdt på på Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Her ankommer han til et samråd, hvor han som minister skulle besvare spørgsmål om sagen. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Den politiske pause blev ganske kort, for den 15. september 2011 blev Uffe Elbæk valgt i Folketinget for Det Radikale Venstre. Her gjorde han politisk lynkarriere, da han få uger efter blev udnævnt som kulturminister i Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering.

Den farverige østjyde blev rost for at være et frisk pust i ministeriet, men ministertiden skulle blive kort. Helt præcist 14 måneder.

I slutningen af 2012 blev Uffe Elbæk nemlig beskyldt for nepotisme, fordi han som minister havde afholdt fem arrangementer på "gøglerskolen" Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor hans mand var ansat.

Uffe Elbæk blev kaldt i samråd, hvor oppositionens ordførere grillede ham. Tre timer inde i samrådet afslørede Uffe Elbæk, at en embedsmand i ministeriet faktisk havde advaret ham mod at holde flere møder på AFUK.

Hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt eller Uffe Elbæks egen partileder, økonomiminister Margrethe Vestager, mente, at sagen var stor nok til at skulle koste ministerposten.

Men få dage efter samrådet valgte Uffe Elbæk selv at trække sig fra ministerposten - for ikke at "ødelægge regeringens arbejde".

Året efter blev han af Rigsrevisionen frifundet for inhabilitet i sagen. Der var kulturpolitiske, faglige eller logistiske begrundelser for, at han havde afholdt arrangementerne på AFUK, lød det.

I september samme år blev Uffe Elbæk løsgænger i Folketinget - efter mere end 15 år som radikal. Han savnede frihed til at kunne "kalde en skovl for en skovl, uden at det bliver et loyalitetsproblem" og ville som løsgænger arbejde for en mere gennemsigtig, mangfoldig og entreprenant politisk kultur.

Partistifter som '60, fed og færdig'

Uffe Elbæk fik idéen til at stifte et nyt parti i foråret 2013, og den 27. november præsenterede han sammen med Josephine Fock Alternativet. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

I foråret 2013, hvor Uffe Elbæk stadig var en del af den radikale folketingsgruppe, var der en ung ven, der spurgte ham, om han ikke skulle lave et nyt politisk parti. De stod på hjørnet af Gl. Kongevej og H.C. Ørstedsvej i København med hver deres cykel.

Uffe Elbæk afviste med det samme.

"Jeg er ikke bare 40, fed og færdig - jeg er 60, fed og færdig," har han adskillige gange siden citeret sin egen første reaktion på idéen. Men den plantede sig alligevel i hans hoved, og den 27. november 2013 var han klar til at præsentere idéen for resten af verden.

Det gjorde han på et pressemøde sammen med partiets medstifter, Josephine Fock. De ville bekæmpe klimakrisen, empatikrisen og demokratikrisen. De ville lade den økonimiske bundlinje flankere af en social bundlinje og en grøn bundlinje. De ville skabe en ny politisk kultur.

Ikke mange politiske iagttagere spåede dem store chancer. Partiets egne ambitioner var da også blot at komme over spærregrænsen og få fire mandater valgt ind.

Men Uffe Elbæk og alternativisterne viste sig at have langt større folketække og fik valgt hele ni mandater på tinge. Det udløste på valgaftenen en meget Uffe Elbæk'sk reaktion, der er blevet afspillet mange gange siden - og bliver det her igen:

Et uperfekt menneske i spidsen for et uperfekt parti

Uffe Elbæk til Alternativets valgfest ved kommunal- og regionsrådsvalget den 21. november 2017 efter flere uger med mediesager om uro i partiet. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Uffe Elbæk og co. kunne dog ikke bruge det "crazy" valgresultat til meget - for de borgerlige partier fik flertal, og Alternativet var et oppositionsparti uden megen indflydelse.

Og efter den euforiske start bankede hverdagen og de medfølgende "skodsager" på døren:

"Alternativet er ramt af sager om krænkelser", "Alternativet dropper fuckswing og dark rooms til valgfest" og "Alternativet ville have ansatte til at sende intimbilleder". Sådan lød et udpluk af overskrifterne i efteråret 2017.

Partiet måtte lave en intern undersøgelse af arbejdsforholdene i partiet, efter Jyllands-Posten kunne berette om sager om seksuelle krænkelser. Og en række medarbejdere klagede til partiledelsen over det, de kaldte en "kaotisk" arbejdskultur med en omgangstone, der var alt for "direkte og jovial" og en "festkultur," der satte for stort præg på dagligdagen.

Ved kommunalvalget i 2017 holdt partiet valgfest på en bar, der normalt har både sexgynge og mørkerum - og det fik den politiske ordfører, René Gade, til at opfordre sine partifæller til at boykotte festen.

Efter uger med historier om krænkelser, ledelsessvigt og festkultur, gav Uffe Elbæk sin "uforbeholdne undskyldning":

- Jeg må blot sige, at vi er et uperfekt parti. Ligesom jeg i øvrigt alle dage har været et uperfekt menneske.

Statsministerkandidat

Ved folketingsvalget i 2015 pegede Uffe Elbæk ubetinget på Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat - men i sommeren 2018 fortalte han, at han ikke ville pege på hendes efterfølger i Socialdemokratiet, Mette Frederiksen. I stedet spillede han sig selv på banen som statsministerkandidat. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Han havde egentlig sagt, at han efter folketingsvalget ville give posten som politisk leder videre til nye kræfter. Men i sommeren 2018 skiftede Uffe Elbæk holdning.

Han var nemlig træt af "præsidentvalgkampe" mellem Socialdemokratiets formand og Venstres formand. Det skaber "en fattig politisk debat," og derfor spillede den 64-årige alternativist sig selv på banen som den tredje statsministerkandidat.

Før han stillede op til tv-interviewet, hvor han skulle "breake" nyheden, gik han ud på toilettet og sagde højt til spejlet: "Jeg peger på mig selv som statsminister".

Han skulle lige sikre sig, at han overhovedet kunne få ordene over læberne, har han siden fortalt.

For Uffe Elbæk vidste godt, at hans statsministerchancer var ganske små, og at de fleste nok bare ville trække på smilebåndet af ham. Men han ville præsidentvalgkampen til livs.

Men vælgerne købte ikke statsministerambitionerne. Alternativet blev næsten halveret ved valget den 5. juni - selvom det blev udråbt som et klimavalg.

Og ikke alene blev Uffe Elbæk ikke statsminister; Mette Frederiksen behøvede ikke engang de fem alternative mandater til at blive statsminister. Så Alternativet var komplet ligegyldige - parlamentarisk set.

Alligevel mener Uffe Elbæk, at han overleverer et parti i fin form til sin afløser - hvem end det bliver. Og hvad med den 65-årige kaospilot, kulturminister og partistifter selv? Han genopstiller også til næste folketingsvalg, forsikrer han.

Læs også DR's politiske analytiker Jens Ringers webfeature om Alternativet: