Portræt: Citatkonge skaber ravage på Borgen

Karsten Hønge er kompromisløs i sin kamp mod Dong. Men hvem er manden bag de stærke citater?

Karsten Hønge er skarpt skåret for tungebåndet. (© DR)

Med sine to meter i højden rager SFeren Karsten Hønge op over de fleste.I øjeblikket rager manden med den stive grå hårpragt og de markante sorte briller også godt op i medielandskabet.Vikaren for den stressramte Anne Baastrup har om nogen stjålet rampelyset med sin kamp for, at SF ikke skal gå med til at sælge dele af Dong til Goldman Sachs.Det er en kamp, der ikke går stille for sig. I går aftes gik han i verbalt slagsmål med sin politiske ordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Hønge på barrikaderneOg rækken af bombastiske Karsten Hønge-citater er lang:- Det er fuldstændig hen i hegnet, at vi skal sælge vigtige, fælles samfundsværdier, som vi har i Dong, til nogle kælderkolde amerikanske kapitalister, sagde Karsten Hønge for nylig til DR Nyheder.Eller her Karsten Hønges syn på, om SF kan holde til at acceptere Dong-salget:- Denne her sag er jo en kamel, der stiller sig oven på bunken af kameler, som er blevet slugt af SF. Og som har bragt partiet ud i denne her meget vanskelige situation. Vi er sgu gået hen og blevet noget tørre i halsen.Stor retorikerDe markante citater er karakteristiske for Karsten Hønge, siger SF-formand i Odense Kasper Westh.Han har kendt Karsten Hønge lige siden, de var aktive i SFU sammen i slutningen af 1990'erne.- Karsten er en mand, der har nogle store værktøjer i den retoriske værktøjskasse. Han sætter pris på at melde klart ud, og han har i lang tid været frustreret over den politiske udvikling i regeringen.

Men hvem gemmer sig bag de to meter og de farverige citater?Karsten Hønge er 55 år gammel, født i et arbejderhjem i Nykøbing Mors og uddannet tømrersvend.Han blev siden aktiv i fagbevægelsen og var formand for tømrernes fagforbund TIB, indtil han blev valgt ind i Folketinget i 2007.Køligt forhold til formandenVed valget i 2011 måtte han dog se sit sæde på tinge snuppet af den senere SF-formand Annette Vilhelmsen, der tog SF's andet mandat på Fyn.Det passede bestemt ikke Karsten Hønge, og hans forhold til partiformanden beskrives af flere som absolut køligt.Politisk står Annette Vilhelmsen og Karsten Hønge på hver deres fløj i SF. Karsten Hønge tilhører arbejderisterne, og han var en stor fortaler for Astrid Krag i SF-formandskampen. Karsten Hønge holder af det konkrete og hader omvendt det luftige og det abstrakte for det abstraktes skyld.Han har arbejderklassens værdier under huden, og han kæmper en indædt kamp mod danske virksomheder, der gør brug af underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa.KompromisløsEfter formandskampen forsvandt mange af de SF'ere, han følte et politisk tilhørsforhold til.Arbejderister som Thor Møger Pedersen, Mattias Tesfeye og Jesper Petersen skiftede parti til socialdemokraterne.Men et partiskifte kunne aldrig komme på tale for Karsten Hønge, mener Kasper Westh.- Han er meget loyal, og han er meget SF'er. Han kæmpede for en retning i partiet, der ikke vandt, men han kunne aldrig finde på at forlade partiet, siger han.Hans styrke er hans svaghedKasper Westh beskriver Karsten Hønge med ord som "stædig", "en man ved, hvor man har" og en der "ikke smisker" for alle.Omvendt kan hans styrker også være hans svagheder.- Han er en enormt dygtig tillidsmand og politiker, og han kan sagtens indgå kompromiser, men i den fase, hvor man skal finde frem til de vigtigste krav, kan han godt være meget kantet og knap så bredt favnende, slutter Kasper Westh.Regering eller ejPå baggrund af blandt andet Karsten Hønges kritik af Dong-salget holder SF's landsledelse møde i aften.Her skal de stemme om, hvorvidt de kan gå med til salget af Dong til Goldman Sachs eller ej.Karsten Hønge har sagt, at han "hælder til", at SF bør gå ud af regeringen, hvis Dong-salget gennemføres.

Facebook
Twitter