PORTRÆT: Udbryderkongen Lars Løkke Rasmussen får en stor plads i Venstres historie 

Lars Løkke Rasmussen har sat streger på Danmarkskortet og overlevet kriser, andre ville dø af. Alt sammen som Venstre-medlem. Efter 40 år kom bruddet. 

Efter 40 år har Lars Løkke Rasmussen valgt at melde sig ud af Venstre. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Der var kun én kandidat til formandsposten, den søndag i maj 2009, da Venstre holdt ekstraordinært landsmøde i Odense.

Arvefølgen lå fast. Anders Fogh Rasmussens post som partiformand skulle gå til næstformanden, Lars Løkke Rasmussen. Måske havde der været lidt tvivl på et tidspunkt. Hos begge. Men de havde haft en snak, og så var dét en aftale. Løkke skulle tage over, når det lykkedes Fogh at lande en international toppost.

Løkke fik ordet. Takkede de langt over 1.000 Venstrefolk fordi de var kommet. Sagde de ofte citerede ord om, at ”det er en stor dag for lille Lars fra Græsted”.

Og så tilføjede han:

- Når man sådan overtager en statsministerpost, så må man lige knibe sig i armen og tælle til 10.

Fulgt af en kunstpause. Og et skævt smil. Forsamlingen lyttede med forventning – bekendte med Løkkes stil på en talerstol. Pause og så pointe.

- Men når man overtager formandsposten i Venstre… det er noget helt andet. Dét er med ærefrygt.

Fulgt af latterbrøl og klapsalver.

Formaliteterne var klaret. Næstformanden blev formand. Statsminister var han allerede. På afbud; senere blev han det i egen ret, for at bruge et af Lars Løkke Rasmussens egne favoritudtryk.

Lars Løkke Rasmussen har været Danmarks statsminister i to omgange. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Den dag var der ingen i salen i den fynske hovedstad, eller uden for, der kunne forudse, hvor Lars Løkke Rasmussen ville stå et forvokset årti senere. At han efter seks og et halvt år som Venstre-statsminister først ville blive afsat som partiformand. Og dernæst selv forlade partiet, og smække eftertrykkeligt med døren. For at komme til at så frit, som han begrunder det.

For nok har der sjældent været stille omkring Lars Løkke Rasmussen. Nok har han haft sager og op- og nedture. Men Venstre har altid været hans parti, lige fra han tog til det første VU-møde i Hillerød i 1980.

Den kreative samfundsingeniør

Han er nu slettet af medlemslisten. Men der skal sættes god plads af til ham i Venstres partihistorie. For Løkke har fyldt meget i Venstre i årtier.

Lederen, til tider den ubeslutsomme leder.

Statsministeren.

Taleren.

Manden med sagerne.

Samfundsingeniøren.

Udbryderkongen.

Mødet i Hillerød handlede om Mellemamerika. Men det blev Græsted, der blev omdrejningspunktet i det første kapitel af Lars Løkke Rasmussens lange politiske liv. Dér oprettede han selv en VU-afdeling. Og det blev i rollen som viceborgmester i den daværende Græsted-Gilleleje Kommune, at han blev bedre kendt ud over de snævre Venstre- og VU-kredse. Kommunen gik forrest med at udlicitere kommunale velfærdsopgaver til private. Viceborgmesteren var talsmand for beslutningerne, når nogen spurgte.

De år lagde grunden til én af de vigtige sider af Lars Løkke Rasmussens politiske profil – den kreative samfundsingeniør.

Lars Løkke Rasmussen har selv ofte fremhævet sig selv som skabt af velfærdsstaten. Han er ikke bondesøn eller vokset op med akademisk snak ved middagsbordet. Han er født i en almen bolig i Vejle. Han har kunnet studere sig til en højere uddannelse end forældrene havde brug for – de forældre, Løkke igen og igen har henvist til, når han skulle beskrive sine politiske visioner.

Lars Løkke Rasmussen mellem Kristian Jensen og Jakob Ellemann-Jensen. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

- Min mor fik aldrig en uddannelse. Men hun var den klogeste, jeg har kendt. Og hun havde store drømme. Én drøm overskyggede de andre. At hendes børn fik flere muligheder, end hun selv havde haft, sagde han da statsministerposten var nået, og Folketinget åbnede i oktober 2016.

Først gik vejen fra Græsted-Gilleleje til amtsborgmesterkontoret i Hillerød, i det daværende Frederiksborg Amt.

I en typisk Løkke-manøvre hapsede han posten foran de konservative ved at lave en alliance med socialdemokraterne. Og da Anders Fogh Rasmussen skulle danne regering i 2001, var Løkke (der også sad i Folketinget) en indlysende kandidat til posten som indenrigs- og sundhedsminister.

Resultatet af dén udnævnelse kan se helt fysisk landet over, på skilte og bygninger. Fogh satte Lars Løkke Rasmussen i spidsen for den strukturreform, der lavede 271 kommuner af varierende størrelse om til 98 store og halvstore kommuner og skabte de nuværende fem regioner. Som Løkke siden til tider har prøvet at nedlægge.

Senere stod Lars Løkke Rasmussen i spidsen for planen om at bygge fem supersygehuse. Da var han i mellemtiden blevet finansminister. Velfærds-ingeniør var han hele tiden. Det var også i tiden som finansminister, at Lars Løkke Rasmussen for alvor fik et andet stempel, som har hængt ved.

Som manden med sagerne.

En plan blev ændret

Det var i første omgang hans forbrug af penge i tiden som amtsborgmester, der indhentede ham. Eller mere præcist: bilagene fra den gang.

Senere, da Løkke efter en vikarperiode i Statsministeriet, havde overladt posten til socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt, dukkede nye bilags-sager op. Stjernedyre flyrejser i spidsen for klimaorganisationen GGGI. Og værst sagen om Venstres indkøb af tøj og sko (herunder underbukser og en ”brystklud”) til Lars Løkke Rasmussen for 152.000 kroner.

Hans egen økonomi var ikke noget at råbe hurra for. Der var huller i skoene, og habitterne var alt andet end statsmandsagtige. Derfor måtte partiet træde til.

Tøjsagen skabte stor vrede i Venstres organisation – en vrede, der bredte sig helt ind i partiets folketingsgruppe. Og en hårdt presset Lars Løkke Rasmussen besluttede sig for at smide håndklædet i ringen. Det skulle ske på et hovedbestyrelsesmøde i Odense i juni 2014.

De nærmeste i partiet fik besked, før Løkke satte kursen mod Odense. Hans hustru Solrun fik nyheden, da hjulene begyndte at rulle.”Last day at the office, skrev Venstres formand I en SMS fra bagsædet, har han senere fortalt.

Men han skiftede plan. Løkke har selv fortalt, at han mødte folk undervejs på ruten, der gav ham modet tilbage. I hvert tilfælde dukkede han ud på aftenen op fra en kælder i Odense. Næstformand Kristian Jensen stod ved hans side.

Begge så fortumlede ud, da de erklærede, at de nu ville stå sammen i et tæt og tillidsfuldt formandskab i spidsen for Venstre.

Løkke havde overlevet endnu en dyb krise. Så kunne kritikerne lære det. Man var vel dansk politiks absolutte udbryderkonge. Flere gange håbløst trængt op i blindgyder, for så alligevel at finde på noget - og slippe ud.

Konstruktionen – formandskabet – fik aldrig indhold. Men den holdt sammen så længe det gjaldt om at tilbageerobre Statsministeriet. Og så længere der var en regeringsmagt, der skulle passes. Men den styrtede i grus, så snart valget i 2019 havde gjort Lars Løkke Rasmussen til forhenværende statsminister for anden gang.

Udbryderkongen med en smal Venstre-regering

Forud lå fire år i Statsministeriet, hvor Lars Løkke Rasmussen undervejs måtte se adskillige politiske projekter falde til jorden.

En splittet Blå Blok gjorde ham til statsminister – men brugte derudover betydelig energi på at slås indbyrdes. En stor økonomisk plan med hævet pensionsalder faldt til jorden. Der udviklede sig langtrukne skænderier om placeringen af en ny politiskole. Det lykkedes ind i mellem at sænke skatter og afgifter – med dét blev overskygget af symbolfyldte slagsmål om topskatten, som ellers stædige liberale kamphaner fortryder i dag.

i sommeren 2019 måtte Lars Løkke Rasmussen overdrage Statsministeriet til Mette Frederiksen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I midten af det hele sad udbryderkongen Lars Løkke Rasmussen med en smal Venstre-regering. Indtil han besluttede sig for at tage de konservative og Liberal Alliance med på holdet. Så overlevede regeringen frem til valget i 2019 – i klassisk Løkke-stil udskrevet meget tæt på valgperiodens udløb.

Løkke er nemlig også en tøver. Forkromede planer og hurtige beslutninger er ikke hans metode. Venligtsindede partifæller har ofte forklaret at Løkke ”tøver og tøver og tøver.. og så tager han den rigtige beslutning”. Kritikere nøjes med første halvdel af sætningen. Valgkampen i 2019 blev vundet af Rød Blok – men præget af Lars Løkke Rasmussen, der førte Venstre til en fremgang fra 34 til 43 mandater.

Et dramatisk møde i Brejning

Midt under valgkampen lancerede Lars Løkke Rasmussen en bog og en plan. Ingen af delene var aftalt med hans parti. Lille Lars fra Græsted gik solo, mens han stadig bar formandskasketten.

Bogen hed ”Befrielsens Øjeblik”. Skrevet af Kirsten Jacobsen – men ordene var Løkkes. Han ville arbejde hen over midten og ultimativt danne regering med Socialdemokratiet. Blå Blok var for umulig og udlændingepolitikken ikke længere et afgørende trumfkort.

Intet af det var Venstres politik, da valget blev udskrevet. Og heller ikke bagefter, hvorfor et større slagsmål brød ud i Venstre i ugerne efter valget og den ellers anselige fremgang i mandater. Formandskabet var hovedpersoner, og til sidst mistede de begge deres poster på et dramatisk møde i Brejning.

Lars Løkke Rasmussen gik ud ad en bagdør – rasende over ikke at få lov at tale sin sag ved et landsmøde, som det i Odense ti år tidligere, da han blev valgt. Det øverste lag af tillidsfolk i Løkkes parti ville af med ham. Og det skulle være nu. Udbryderkongen kunne ikke vriste sig fri af deres ultimatum.

- Jeg ønsker jer et fortsat godt møde, lød Lars Løkke Rasmussens sidste ord til Venstres hovedbestyrelse.

Da ordene var faldet, var der helt stille i lokalet i Brejning i 13 lange sekunder. Derpå klappede de tilstedeværende længe af den partiformand, de lige havde tvunget væk fra sin post.

Dét ved vi, fordi Lars Løkke Rasmussen i 2020 udgav endnu en bog – ”Om de fleste og det meste”, inklusiv autentisk afskrift af mødet i Brejning. Bogen varslede Løkkes farvel til det parti, han nåede at være medlem af i fire årtier.

- Jeg dur simpelthen ikke til at være halvt med, skrev Lars Løkke Rasmussen, der ofte har konstateret at han som født i 1964 ”er for ung til at være præsidentkandidat i USA” – og dermed alt for ung til at forlade politik i Danmark.

Men Venstre har han forladt. Medlemskabet af Danmarks Liberale Parti blev afsluttet nytårsdag 2021 – begrundet i et ønske om frihed.

- Jeg vil gerne være en aktiv stemme i overgangens og håbets tid, men det kræver, at jeg sætter mig selv fri, skrev Lars Løkke Rasmussen på Facebook.

Han levede et politisk liv, der i 30 år havde kurs mod toppen. Og som i mange af de sidste ti år fastholdt ham helt på toppen – indtil hans egne bragte ham til fald.

Efter 40 år forlod Lille Lars fra Græsted Danmarks Liberale Parti. Denne gang ikke ad en bagdør. Til gengæld uden klapsalver.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter