Det bliver ikke som vanligt en biskop eller en sognepræst, der indtager prædikestolen til gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke i forbindelse med Folketingets åbning på tirsdag.

Kirkeminister Mette Bock (LA) har nemlig besluttet, at det er valgmenighedspræsten Morten Kvist fra Herning, der skal prædike for folketingsmedlemmerne og ministrene ved den traditionsrige åbningsgudstjeneste.

Den beslutning bliver ikke modtaget lige vel hos alle folketingsmedlemmer. Flere oppositionspolitikere finder det både kontroversielt, dumt og forkert.

Morten Kvist er nemlig ikke en hvilken som helst præst. Den 63-årige valgmenighedspræst har i årevis været en aktiv samfundsdebattør - blandt andet som medlem af Etisk Råd og Islamkritisk Netværk - og han har argumenteret imod kirkelige vielser af homoseksuelle.

Tilbage i 2008 kom han for alvor i modvind, da han stillede sig kritisk over for, at Københavns Kommune godkendte to homoseksuelle par som plejefamilier for anbragte børn. I et interview med Politiken udtalte han, at der "nemt kan gå rettighedsfundamentalisme i det":

- For nu at stille det skarpt op: Hvad med de pædofile – har de også rettigheder? De pædofile har et stærkt behov for at være sammen med børn, skal de så have lov til det? Det er jo et overgreb, og det er vi alle sammen enige om. Homoseksuelle som plejeforældre er selvfølgelig ikke et overgreb, men så vil jeg alligevel sige: at dét at være homoseksuel, det er anderledes.

Præst: Børn har bedst af en mor og en far

Her ti år senere fastholder Morten Kvist sit synspunkt om, at det er bedst for børn at vokse op med en mor og en far. Men han føler sig misforstået, for han synes modsat sine kritikere ikke, at han med sin udtalelse sammenlignede homoseksuelle med pædofile:

- Jeg sagde bare, at for enden af sådan en vej, hvor man opløser al normalitet, der rejser det spørgsmål sig også. Og det gjorde det også. Der har været masser af snak om pædofili siden – også fordi nogle pædofile er begyndt at sige ”vi har også rettigheder”.

Men hvorfor er det overhovedet aktuelt at bringe pædofili ind i en diskussion om homoseksuelle plejeforældre?

- Det er fordi, at mit argument var dengang – og det er det sådan set stadigvæk – at homoseksualitet heldigvis er både tilladt og anerkendt i Danmark. Det er jeg meget glad for. Men man kan jo ikke sige, at det er normsættende, fordi normen er jo det, flertallet gør. Så har vi det heldigvis sådan i Danmark, at man kan tillade sig at afvige fra normen.

- Men hele identitetspolitikken og diskussionen om den går på, at hver eneste lille minoritet skal have deres egne rettigheder. Og det opløser det normative fællesskab. Og det mener jeg simpelthen ikke er godt.

Hvorfor opløser det det normative fællesskab, at homoseksuelle kan være plejeforældre – hvad er der så slemt ved det?

- Hvis det normative fællesskab bliver opløst, så der ikke længere er noget, der er normalt, så falder samfundet fra hinanden i grupper, der bekriger hinanden. Den risiko er også reel i Danmark.

Hvorfor er det bedst med en far og en mor som plejeforældre?

- Det tror jeg, det er, fordi det er sådan, som naturen har tilrettelagt det. Der skal være en mand og en kvinde i børneopdragelsen. Det, tror jeg, er det bedste. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så må man gøre noget andet – og det synes jeg er helt fint. Men i udgangspunktet synes jeg, man skal vælge en familie med far og mor.

Kan du forstå, hvis der er nogen, der synes, det er lidt kontroversielt, at du skal stå for den her prædiken ved Folketingets åbning?

- Nej, det kan jeg ikke forstå. For det første er det ikke så kontroversielt, synes jeg ikke. For det andet er der jo mange andre, der mener ligesom mig. Måske endda flertallet af folk i Danmark, hvad ved jeg? Så det er jo ikke sådan, at jeg står alene med mine synspunkter.

I tiden op til, at Folketinget i 2012 vedtog, at homoseksuelle kan blive viet i en kirke på lige fod med heteroseksuelle, var Morten Kvist en af de præster, der argumenterede imod lovforslaget.

Han mener stadig i dag, at ægteskabet bør være forbeholdt manden og kvinden, fordi der "principielt er børn involveret i et ægteskab" - og "det er der jo i udgangspunktet ikke i et homofilt forhold".

Men i dag anerkender han, at homoseksuelle kan få en kirkelig vielse - og hvis et homoseksuelt par ønsker at blive viet i hans kirke, så gør han det. Det er bare ikke sket endnu.

"Jeg har ikke tænkt mig at holde en polemisk prædiken"

De kritiske folketingsmedlemmer kan tage det helt roligt, når de sætter sig til rette på kirkebænken i Christiansborg Slotskirke på tirsdag, for Morten Kvist vil hverken fokusere på homoseksualitet eller politik i sin prædiken, forsikrer han:

- Jeg har ikke tænkt mig at holde en polemisk prædiken. Det mener jeg ikke er stedet at gøre det. Det kunne man godt, men det skal jo også være en prædiken, hvor både den ene og den anden politiske opfattelse kan føle sig nogenlunde hjemme.

Åbningsgudtjenesten har i hans optik med årene fået en "større og større symbolsk betydning":

- Det er nok fordi, kristendommen ikke på helt samme måde er en selvfølge længere. Den er blevet udfordret som så mange andre af vores fælles institutioner – på grund af modernitet og indvandring og hvad ved jeg.

Uden at ville løfte sløret for hele sin prædiken, kan Morten Kvist afsløre, at han vil fokusere på det, "der ligger før det politiske":

- Den ånd, der besjæler både det enkelte menneske og et fællesskab af mennesker, og som holder det sammen. Når det gælder kristendommen siger vi, at det er Jesu ånd, der holder fællesskabet sammen. Det vil jeg sige noget om, så politikerne bliver gjort opmærksom på, at der er noget før politikken – at det politiske ikke er tilværelsens yderste horisont.

Kirkeminister Mette Bock kan heller ikke forstå kritikken fra oppositionspolitikerne.

Hun har valgt Morten Kvist for at markere 150-året for valgmenighedsloven, som i 1868 åbnede op for, at hvis mindst 50 personer slutter sig sammen om at betale udgifterne til præstens løn og kirkens drift, så kan man få godkendelse som selvstændig menighed inden for Folkekirken.

- Jeg synes, det er en indsnævret, misforstået og fordomsfuld tilgang, hvis man mener, at vi skal krydsforhøre de præster, der skal prædike ved Folketingets åbningsgudtjeneste, siger hun og understreger, at Morten Kvist må have "præcis de holdninger, han har":

- Vi lever også i et land, hvor vi skelner mellem religion og politik.