Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere, der som en straf er blevet trukket i deres ydelse, bør få deres sag genvurderet.

Sådan lyder det nu fra en af Danmarks førende eksperter i socialret samt beskæftigelsesordførere fra Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Opfordringen til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kommer, efter en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser mange fejl, når kommuner straffer kontanthjælpsmodtagere med en skærpet rådighedssanktion.

Med sådan en sanktion kan kommunen trække kontanthjælpen i op til tre måneder, hvis en kontanthjælpsmodtager for eksempel ikke møder til samtaler på jobcentret og dermed ikke står til rådighed for job eller aktivering. Men i 85 procent af de sager, der er undersøgt, er afgørelsen forkert, og kommunen har ikke ret til at gennemføre sanktionen.

- Når fejlprocenten er så høj og i særdeleshed for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor fejlprocenten er 100, så bør man gå ind og gennemgå alle de her sager om skærpede sanktioner, siger John Klausen.

Nogle fejl består i, at kommunerne ikke forholder sig til, om der kunne være en god forklaring på, at kontanthjælpsmodtagerne ikke er mødt op til samtaler på jobcentret. Andre fejl er, at kommunerne ikke begrunder sanktionerne tilstrækkeligt.

Kontanthjælpsmodtagere deles op i job- og aktivitetsparate. Jobparate kan få et arbejde, mens de aktivitetsparate ofte er syge eller har andre problemer, der gør, at de ikke kan arbejde. De skal alligevel stå til rådighed for en kommunal aktiveringsindsats.

En opstramning af reglerne fra den 1. januar 2020 betød, at de aktivitetsparate nu også kan sanktioneres.

Undersøgelsen fra Ankestyrelsen er en stikprøve, hvor 61 sager fra 14 kommuner er undersøgt. 26 sager handler om aktivitetsparate. I alle sager om aktivitetsparate, som Ankestyrelsen har undersøgt, er kommunens sanktion i strid med loven.

- Der er god grund til, at kommunerne burde gennemgå de her sager og genoptage dem, siger John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet.

EL: 'Ulovlige sanktioner mod allermest syge borgere'

Professorens synspunkt får opbakning på Christiansborg.

De nye skærpede regler trådte i kraft den 1. januar 2020. De nyeste data for kommuners brug af den skærpede rådighedssanktion er fra 2. kvartal 2022.

I de to og halvt år har 3.962 borgere på en kontanthjælpsydelse fået en skærpet rådighedssanktion.

Og alle de sager bør ifølge både Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti genåbnes.

- Det bliver man jo nødt til. Vi har at gøre med, at staten simpelthen har udøvet ulovlige sanktioner over for nogle af de allermest syge borgere i vores samfund, og det kræver et kæmpe oprydningsarbejde, siger beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser at bede landets kommuner om at genvurdere alle sager.

I første omgang skal de kun genoptage de sager, der er med i Ankestyrelsens undersøgelse.

- Der er en klar forpligtigelse til, at hvis man fra kommunal side bliver opmærksom på, at der er truffet en forkert afgørelse, så skal man få kigget på sagen igen, siger hun.

Derudover opfordrer ministeren kommunerne til at se på, om de har den rette praksis på området.

- Der er et mere overordnet ansvar for, at hvis det sker systematisk, så skal man have bedre greb om, hvordan man går til de her sager. Det skal man både i det enkelte jobcenter, men vi skal selvfølgelig også se på det politisk i forhold til, hvordan reglerne er indrettet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Kommune afviser at se på sager igen

Odense Kommune har 10 sager med i undersøgelsen fra Ankestyrelsen. Afgørelsen er forkert i otte af dem.

Men det får ikke Christoffer Lilleholt, rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, til at undersøge, om andre kontanthjælpsmodtagere er blevet straffet økonomisk, uden lovgrundlaget var på plads.

- Nej, vi kommer ikke til at gennemgå alle sager.

Hvorfor ikke?

- Fordi det er en kæmpestor bureaukratisk opgave at gøre det. Det er en vurdering af hvad, tingene koster, og hvad er det, skatteborgerne skal betale for.

Men der er en sandsynlighed for, at der er sket fejl i andre sager. Har de borgere ikke krav på noget retssikkerhed i forhold til, at der kan være begået fejl I den periode?

- Når vi kigger tilbage i sådan nogle ting, så kan vi jo gennemgå, rigtig, rigtig, rigtig mange sager. Og prisen vil være meget, meget stor. Det er ikke noget, vi vil gå ud og lave besparelser andre steder for at kunne lave, siger Christoffer Lilleholt, der på interviewtidspunktet ikke var bekendt med flere partiers tilkendegivelse om, at sagerne bør genåbnes.

LA: Nødvendigt at genvurdere alle sager

Det er ikke et argument, som Sólbjørg Jakobsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, køber. Hun mener, at retssikkerheden bør vægte højere end den bureaukratiske opgave, der kan være at genvurdere de mange sager.

- Hvis man vil have systemet for borgerens skyld og især for de mest udsatte, så er det en nødvendighed i min optik.

- Man har taget penge fra borgere uden at have lovlig hjemmel til det. Det, der er mest bekymrende, er, at det jo er de mest udsatte borgere, der typisk ikke har ressourcerne eller energi til at klage eller til at kunne gennemskue, at der er sket fejl.

- Det er rigtigt, at det vil være omstændigt at åbne så mange sager, men når man kan finde fejl i nærmest samtlige sager, så er det et nødvendigt bureaukrati. Skal vi virkelig stoppe, når det er for at beskytte retssikkerheden for de allermest udsatte? Det synes jeg vil være meget, meget, meget uforsvarligt, siger Sólbjørg Jakobsen