Pres på regeringen for bedre hjælp til virksomheder: 'Det er gået fra vanskeligt til umuligt'

Kun få, udvalgte virksomheder kan gøre sig forhåbninger om lønkompensation, vurderer økonomikorrespondent.

Regeringen lagde i går op til at udvide hjælpepakkerne, og forhandlingerne kører i de her dage. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Der er rigeligt af både krav, ønsker og bønner til regeringen, inden forhandlingerne om nye økonomiske hjælpepakker fortsætter i dag.

Med forlængelsen af hidtidige restriktioner og nye på vej står flere brancher nemlig med svære vilkår for at få forretningen til at løbe rundt.

Det er blandt andet restaurationsbranchen, der fortsat lider under at måtte lukke klokken 22, og mange flere rammes nu af, at forsamlingsforbuddet sænkes til ti, og at salg af alkohol forbydes efter klokken 22.

Derfor er der nu hårdt brug for økonomisk hjælp, siger Jakob Brandt, der er direktør for SMVdanmark, brancheorganisationen for små- og mellemstorevirksomheder.

- Det har gjort situationen for alle de her oplevelsesøkonomier fra at have været vanskelig til at være umulig. Det er ikke muligt for en række brancher at tjene penge i en virkelighed, hvor du kun må samle ti mennesker, siger han.

Jakob Brandt talte i dag om hjælpepakkerne i TV Avisen Morgen.

Kassen er tom, så der er brug for mere hjælp

På et pressemøde i går oplyste regeringen, at hjælpepakkerne vil blive udvidet og forlænget, så flere virksomheder kan få en økonomisk håndsrækning. Lige nu udbetaler staten 1,3 milliarder kroner i hjælp om måneden, og det tal vil stige, sagde erhvervsminister Simon Kollerup.

Jakob Brandt er glad for de indledende signaler fra regeringen, men han er nu spændt på, hvor meget hjælpepakkerne bliver udvidet.

Han mener, at der er nødt til at blive genindført en form for lønkompensation, gerne en fuld kompensation, hvor virksomhederne får dækning for deres udgifter og kun betaler lønnen til medarbejdere i det omfang, de er på arbejde.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Han peger på, at hjælpepakkerne var langt bedre i begyndelsen af coronakrisen.

- Nu er der gået syv måneder, hvor pengekassen er tømt, og vi har haft underskudunderskud. Derfor er det vigtigt, at de kompensationer, der kommer nu, bliver mere favorable og mere gunstige, siger Jakob Brandt.

K vil kunne lægge virksomheder i dvale

Forhandlingerne mellem regeringen og Folketingets partier begyndte i går og fortsætter senere i dag. Ifølge De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, er ingen partier uenige i at udvide og forlænge pakkerne, men der skal nu forhandles om, hvordan de konkret skal se ud.

Erhversminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) var værter, da forhandlinger begyndte i går i Erhvervsministeriet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

De Konservative presser på for at sikre en lønkompensation og bedre dækning for faste omkostninger. Derudover foreslår partiet at kunne lægge virksomheder, der stort set ikke har mulighed for at drive en forretning, "i dvale", indtil forholdene forbedres. Det kunne være konferencecentre og deres leverandører.

Hun erkender, at det er sundt for virksomheder at have et incitament til at forsøge at tjene de få penge, de nu engang kan. Men hun mener, at det både er fair og giver mening økonomisk at sikre de her virksomheder og arbejdspladser.

- Hvis ikke vi gør det, mister de deres virksomhed, brand og lager, og hvis de bare bliver lagt ned, så går det internationale marked ud om tre måneder og finder nogle andre virksomheder, og så har vi virkelig tabt meget i Danmark.

- Så det er faktisk økonomisk fornuftigt at gå ind og sikre, at de virksomheder kan holde til at afvente, at det bliver en lille smule bedre, siger Mona Juul.

Mona Juul er erhvervsordfører for De Konservative. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Korrespondent: Forvent ikke bred lønkompensation

Ifølge DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, skal virksomhedsejerne ikke forvente, at forhandlingerne ender med store, nye hjælpepakker.

I stedet bliver det sandsynligvis en forlængelse af de nuværende, hvor virksomheder, der er ramt af restriktioner og derfor oplever store tab, kan få hjælp til regningerne.

På grund af de nye restriktioner vil flere dog blive omfattet af ordningerne, det kunne eksempelvis være kiosker, der taber omsætning på grund af forbuddet om at sælge alkohol efter klokken 22.

Derudover kan få, udvalgte virksomheder måske få adgang til lønkompensation.

- Hvis regeringen beder om, at kun ti mennesker må se hinanden samtidig året ud, så er der jo en række virksomheder, der uden at være direkte pålagt restriktioner de facto er lukket ned, siger Casper Schrøder.

Det vil dog på ingen måde nærme sig samme størrelsesorden som i foråret, hvor omkring en kvart million danskere var sendt hjem med lønkompensation.

- Det her vil være et spørgsmål om nogle hundrede medarbejdere, måske nogle tusinde, fordelt på enkelte, helt særlige virksomheder, som måske kan få adgang til den gamle lønkompensation, siger Casper Schrøder.

Hjælpepakkerne koster som nævnt over en milliard kroner hver måned, men den regning er ikke som sådan et problem for den danske statskasse.

- Der er snarere en bekymring om, at man holder liv i nogle virksomheder, som har lange udsigter til at blive sunde og levedygtige på egen hånd. Det er ret usundt for en økonomi, siger Casper Schrøder.

Facebook
Twitter