Pres på regeringen: Støttepartier kræver lige meget barsel til mænd og kvinder

Minister vil ikke lægge sig fast på en konkret fordeling af barslen, før et udvalg har givet sit bud.

- Det er ligestilling helt i sin grundvold, at man selvfølgelig skal have lige meget ret til barsel, om man er mand, eller om man er kvinde, lyder det fra SF. (Arkiv) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Kampgejsten er til at tage at føle på hos støttepartierne, der vil have ligestilling på barselsfronten én gang for alle.

- Hvis vi ønsker ligestilling - og det bryster vi os af i et land som Danmark - så er vi også nødt til at have ligestilling på barselsområdet, for det er nøglen til, at vi kan få ligestilling på løn, og når vi når pensionsalderen, siger Samira Nawa, der er ligestillingsordfører for Radikale Venstre.

Hun står side om side med Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper.

- Ikke nok med at vi ikke har ligestilling i dét, vi kalder et af de mest ligestillede lande, så har familierne heller ikke reel valgfrihed selv, siger Pernille Skipper.

Meldingerne kommer, samtidig med at partierne har sat sig rundt om bordet hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at forhandle en ny barselsordning. En barselsordning, der skal ændres som følge af et EU-direktiv om øremærket barsel.

Partierne vil have ændret den nuværende lovgivning, der giver moren ret til 14 ugers barsel, hendes partner ret til 2 ugers orlov og som også rummer en pulje forældreorlov på 32 uger, som de selv kan fordele.

Det er skævt, lyder det fa Astrid Carøe, ligestillingsordfører for SF:

- Vi vil have lige så mange øremærkede barselsuger til faren, som der er til moren, siger hun.

- Vores udgangspunkt er 14 uger til hver, fordi det er det, som mor har i dag. Det tænker vi, der også skal være til far eller medmor, siger Astrid Carøe.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Regering forsøgte at søge dispensation

Beskæftigelsesministeriet barsler med anbefalinger til implementering af EU-direktivet fra 2019, der øremærker mere barsel til mænd.

Et direktiv, som regeringen tidligere forsøgte at opnå dispensation fra.

Det er afkoblingen af arbejdsmarkedets parter og indskrænkningen af fleksibiliteten i de danske familier, der bekymrer Socialdemokraterne, og øremærket barsel udgør efterhånden en særdeles øm tå for regeringspartiet.

Chancen for at ændre på ligestillingen omkring barsel har nemlig budt sig ad flere omgange. Sidst var det statsminister Mette Frederiksen (S) selv, der som beskæftigelsesminister i 2013, trods valgløftet om øremærket barsel til mænd, sparkede diskussionen til hjørne.

Nu har hendes beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, bolden, og nu skal den dribles i mål, mener støttepartierne.

- Vi må og skal ind og pille ved hele det her barselssystem, fordi det er et område, der ikke bliver åbnet op hver dag, men måske kun hvert 20. år, siger Samira Nawa.

- Det er ligestilling helt i sin grundvold, at man selvfølgelig skal have lige meget ret til barsel, om man er mand, eller om man er kvinde. Og så er der de afledte effekter: Det giver faren mere ligestilling i hjemmet, og så giver det moren mere ligestillingarbejdsmarkedet, siger Astrid Carøe.

Dansk Industri støtter øget barsel til mænd

Det er ikke kun regeringens støttepartier, der presser på for en løsning. Også brancheorganisationen Dansk Industri har gjort sig selv til fortalere for at finde en løsning, der øremærker mere barsel til faren.

- Det vil jo have en kæmpe positiv effekt, hvis vi får øremærket mere barsel til mænd. Det vil påvirke familierne positivt – og kvindernes karrieremuligheder, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.

Hun henviser til, at svenske og norske fædre tager mere barsel end danske.

I regeringen lytter man til partierne, slår Peter Hummelgaard fast. Men han vil endnu ikke lægge sig fast på en løsning.

- Der er nogle juridiske bindinger på, hvordan man kan indrette det, siger han og påpeger, at det for regeringen også er en prioritet at sikre familierne en fleksibilitet med de nye regler.

- Det, vi skal med den kommende lovgivning, er 1) at øremærke ni uger til faren - det siger EU-direktivet, og 2) så skal vi derudover finde løsninger på, hvordan vi gør det så ligeligt som muligt og så fleksibelt som muligt, siger Peter Hummelgaard.

De 14 uger, som støttepartierne foreslår, er han ikke klar til at binde sig til. Han synes faktisk, at det er et rigeligt stort skridt at tage.

- Man skal huske på, at for rigtig mange familier vil det være en markant anderledes situation, at far skal til at tage ni ugers barsel, siger han.

Spild af barselsuger

De øremærkede orlovsuger hos henholdsvis mor og far er ikke obligatoriske i den forstand, at de partout skal holdes. Men de kan ikke gives til den anden partner, og den samlede orlov bliver derfor mindre, hvis én af forældrene ikke går på barsel.

Det bekymrer dog ikke SF's Astrid Carøe, at nogle barselsuger risikrerer at gå tabt, hvis fædre ikke udnytter deres fulde mulighed for barselsorlov.

- Det risikerer man jo også i dag, hvis der er kvinder, der ikke ønsker at gå hjemme i 14 uger. Men vi kan se fra vores nabolande, at det ikke er det, der sker. Dét, der sker, er, at far eller medmor begynder at tage mere barsel, siger hun.

For Pernille Skipper er længden på orloven egentlig mindre vigtig end den ligelige fordeling - for det er den, der skal skubbe på ligestillingen, pointerer hun.

- Så længe vi får en reel ligestilling af barslen, er jeg sådan set villig til at diskutere alle niveauer, siger Pernille Skipper.

Men, tilføjer hun:

- Jeg synes sådan set, at vi skulle øremærke mere, end EU lægger op til, for at skubbe på, så fædre tager mere barsel.

Vi havde først udgivet en artikel med en grafik over de nuværende barselsregler i Danmark, EU-direktivet og støttepartiernes forslag. Vi har sidenhen fjernet grafikken over EU-direktivets model for øremærket barsel, da opgørelsen over de samlede antal uger ikke var retvisende.