Prestigeprojekt sat på pause: Ingen forhandlinger om modtagecenter i Rwanda

Den danske regering undersøger i stedet, om man kan få andre europæiske lande med på idéen.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad under et besøg i Rwanda 8. september 2022. (Foto: © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix, Ritzau Scanpix)

Det var et af den tidligere socialdemokratiske regerings prestigeprojekter.

Et modtagecenter for asylansøgere i et land uden for Europa, eksempelvis Rwanda, i forsøget på at skabe et nyt asylsystem.

Og regeringen var i gang med forhandlinger med Rwanda om at oprette netop sådan et modtagecenter i et samarbejde mellem Danmark og Rwanda.

Men efter Socialdemokratiet er gået i regering med Venstre og Moderaterne, er de forhandlinger blevet sat på pause.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) til Altinget.

- Det meget pågående arbejde for at lave en ren dansk Rwanda-løsning, det arbejde var bundet op på en ren S-regering, lyder det fra ministeren.

Planerne er sat på pause, fordi man i den nye regerings regeringsgrundlag har aftalt, at et modtagecenter uden for Europa skal etableres "i samarbejde med EU eller en række andre lande", mens den tidligere regering arbejdede på en ren dansk løsning.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad var en af de ministre, der fik lov at fortsætte på sin post efter valget. (Foto: © Mathias Svold, Ritzau Scanpix)

Og det er altså den beslutning i den nye regering, der nu har sat de konkrete forhandlinger med Rwanda på pause, fordi man i stedet er gået i gang med at undersøge, om man kan få andre lande med i sådan et samarbejde.

- Det er klart, vi indleder jo ikke forhandlinger lige nu om at lave et dansk modtagecenter i Rwanda. De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være… det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau, siger Kaare Dybvad til Altinget.

Skulle afsted i år

Inden valget var Kaare Dybvad ellers meget optimistisk om udsigterne til et dansk modtagecenter i Rwanda.

Danske ministre har været i Rwanda, ligesom embedsmænd fra Rwanda har været på besøg i Danmark, og i september underskrev Danmark og Rwanda en fælles erklæring om, at man havde til hensigt at oprette et modtagecenter.

Daværende udlændingeminister Mattias Tesfaye og daværende minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen i Kigali i Rwanda 27. april 2021. (Foto: © Rwanda Ministry of Foreign Affairs & International Cooperation, Rwanda Ministry of Foreign Affairs & International Cooperation)

Faktisk var planerne så langt fremme, at Kaare Dybvad på det tidspunkt forventede at kunne sende de første asylansøgere til Rwanda allerede i 2023.

Men om det stadig er realistisk, efter at de danske planer er sat i bero, tør ministeren ikke spå om.

- Det er for tidligt at sige. Vi har i hvert fald bundet os til at afsøge muligheden for at få andre lande med. Om vi så ender med at gøre det selv, fordi den anden vej viser sig at være en blindgyde, det er stadig en åben mulighed, siger han.

Den socialdemokratiske plan om et modtagecenter udenfor EU stammer fra udlændingeudspillet "Retfærdig og realistisk" fra 2018.

Ved valget i 2019 var det - sammen med Arne-pensionen - et af partiets helt store slagnumre.

Men også ved valget 1. november sidste år fyldte Rwanda-planerne en del. For den socialdemokratiske regerings støttepartier - SF, Enhedslisten og De Radikale - har aldrig været begejstrede for idéen.

Ultimative krav

Både Enhedslisten og De Radikale fik undervejs i valgkampen opstillet ret ultimative krav om at droppe Rwanda-planerne, hvis regeringen skulle have deres støtte.

Efter lidt blandede meldinger om Enhedslistens position endte politisk ordfører Mai Villadsen med at slå fast, at "Enhedslisten vil stille et utvetydigt krav om en menneskerettigheds- og konventionsgaranti i et forståelsespapir."

- Efter vores overbevisning vil en udsendelse af asylansøgere til Rwanda være i klar strid med den menneskerettigheds- og konventionsgaranti. Vi tror af samme årsag aldrig, projektet vil blive realiseret. Men hvis det sker, vil det udløse en alvorlig krise mellem regeringen og Enhedslisten, som sagtens kan ende med regeringens fald.

Og De Radikale gik endnu længere. Hvis regeringen så meget som arbejdede videre med planerne om at oprette et rent dansk modtagecenter i Rwanda, var der ingen radikal opbakning.

Et krav, den nye radikale leder, Martin Lidegaard, siden er blødt op på, selvom den nye regering altså nu er endt med en model, hvor man i første omgang forsøger at få andre lande med, så det ikke er et rent dansk projekt.