Prisvinder: Eritrea-rapporten er politisk bestilt

Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport er politisk bestillingsarbejde, lyder det fra formanden for organisationen Refugees Welcome.

Udlændingestyrelsens delegation i Eritrea blev alene sendt af sted for at finde nogle undskyldninger for at sende folk tilbage.Sådan lyder kritikken fra formanden for flygtningeorganisationen Refugees Welcome, Michala Bendixen, som netop har modtaget Menneskerettighedsprisen 2014.

- Hele opgaven var bunden: rejs derned og prøv at finde nogle undskyldninger for at sende dem tilbage. Vi kan ikke bare give dem alle asyl, for så bliver det jo helt uoverskueligt, siger Michala Bendixen til DR Nyheder.Alene i år er der kommet flere end 2.000 flygtninge fra Eritrea til Danmark for at søge om asyl, og næst efter de syriske flygtninge udgør de den største gruppe asylansøgere i Danmark i år.Stor stigning i antal flygtninge var årsagenDet var angiveligt den store stigning, der var årsag til, at delegationen blev sendt af sted.

Rapportens konklusioner har været i direkte modstrid med andre internationale rapporter, idet den fastslår, at man godt kan sende flygtningene hjem igen.- Jeg kender alle de rapporter, som man bruger rundt om i verden, og jeg var rystet over at læse den rapport. Det er ikke en uafhængig og neutral undersøgelse. De har spurgt mennesker, som har den samme interesse, som udlændingestyrelsen selv; nemlig at give et positivt billede af forandringer, som man overhovedet ikke hører beskrevet i andre rapporter og heller ikke fra flygtningene selv, siger Michala Bendixen.- Ingen tvivl om at rapport var bestiltSå mener du, at den er politisk bestilt?- Det er der overhovedet ingen tvivl om. Vi har aldrig set noget lignende her i landet.Så du mener, at man har forsøgt at bruge denne rapport som en undskyldning for at sende folk tilbage?- Ja, det skal jeg love for. Det er der vist ikke nogen, der er meget i tvivl om.Politisk bestillingsarbejdeEn del af diskussion har netop handlet om, hvorvidt der har været politisk indblanding i rapportens udarbejdelse og konklusion.

I onsdags afviste justitsminister Mette Frederiksen, at der var tale om politisk bestillingsarbejde med henvisning til, at det hverken var ministeriet eller ministeren, der havde besluttet at lave den omdiskuterede fact-finding-mission.Det strider imidlertid mod en udtalelse fra den tidligere justitsminister Karen Hækkerup, der i august sagde til TV2, at hun havde sendt delegationen af sted. En udtalelse, som hun trak tilbage fredag.Se hele interviewet med Michala Bendixen i Lørdagsinterviewet på DR2.

Facebook
Twitter