Professor går enegang: 'Helt ærligt, det er ikke forbudt at sige noget i forbindelse med et samleje'

Professor Trine Baumbach mener, det er afgørende, at en ny lovgivning om voldtægt baserer sig på samtykke.

Et udkast til ny voldtægtslovgivning skal nu i høring. Justitsministeren forventer, at en ny lov kan være på plads inden sommerferien.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) fik to forslag, da han i går modtog en rapport på 263 sider, der belyser mulighederne for en ny lovgivning om voldtægt.

For der var ikke enighed blandt de 11 medlemmer af Straffelovrådet, der står bag rapporten.

10 medlemmer mente, at loven skal ændres, så definationen for fremtiden komme til at lyde:...samleje med en person, der ikke deltager frivilligt.

Men det kan rådets 11. medlem, professor i strafferet Trine Baumbach, ikke bakke op om. Hun mener, at der i stedet skal stå:... samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

Det kan måske ved første øjekast ligne en nuance, der er forskellen på de to forslag. Men sådan ser Baumbach det ikke. Ifølge professoren er det helt afgørende, om der er tale om frivillighed eller samtykke.

- Der, hvor forskellen på frivillighed og samtykke kommer klarest til udtryk, er i forbindelse med passivitet. Altså de samlejer, hvor kvinden har været totalt passiv. Med en samtykkebaseret lovgivning er tilgangen den, at mænd og kvinder ligeværdige. Det vil sige, at både mænd og kvinder, hvis de ønsker at have samleje med en anden, skal være aktive i en eller anden grad.

- Frivillighed har mere karakter af, at den ene efterkommer den andens ønske. Ved en frivillighgedsbestemmelse kan man frygte, at manglen på modstand gør, at et samleje bliver anset for at være frivlligt, siger Trine Baumbach til DR Nyheder.

Mange kvinder fryser

Dykker man ned i rapporten kan man også læse, at Trine Baumbach ikke står alene med opfattelsen af, at passivitet juridisk kan tolkes som et frivilligt seksuelt samvær.

Flertallet på de 10 medlemmer af Straffelovrådet erkender nemlig, at der en forskel, der kan være afgørende i forhold til de sager om voldtægt, hvor den ene part har været passiv.

"Det er flertallets opfattelse, at det ikke kan afvises, at der i visse tilfælde, herunder særligt i passivitetssituationer, kan opstå visse realitetsforskelle alt efter, hvilket begreb der anvendes," står der først, og senere:

"Passivitet vil således kunne være udtryk for et manglende samtykke, mens det er mere åbent, om passivitet er udtryk for ufrivillighed eller frivillighed."

Og det er ifølge Trine Baumbach netop kernen i debatten.

- Vi ser desværre rigtig mange sager med unge kvinder, hvor kvinden fryser, altså hvor hun simpelthen bliver ude at stand at gøre modstand. Der er det utroligt vigtigt efter mine begreber, at vi har et krav om, at den, der ønsker samleje med sådan en ung kvinde, skal sikre sig, at hun faktisk med på det. Og at der aldrig kan være en formodning om, at hendes passivitet er udtryk for, at hun deltager frivilligt, siger Trine Baumbach.

Trine Baumbach er professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Risiko for at gøre normal seksuel adfærd kriminel

Straffelovrådet skriver også i rapporten, at det handler om retssikkerhed. At der kan være situationer, hvor der er en "formodning for frivillighed, og hvor det derfor er rimeligt at forvente, at den anden part siger fra, hvis vedkommende ikke er indforstået med det."

Det får flertallet til at konkludere, at der vil "...være risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd, som af mange vil blive anset som naturlig og sædvanlig i forbindelse med seksuelt samvær."

Det er Trine Baumbach helt uenig i.

- Jeg mener simpelthen ikke, at mennesker, der ønsker at have et samleje med en anden, er totalt passive. Og hvis vedkommende er det, så må den, der ønsker samlejet lige sikre sig, at den anden er med på det her.

- Hvis man har en samtykkebaseret bestemmelse, vil det altid være sådan, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt den anden er med på det her, skal man gøre noget for at sikre sig det. Og det kan i sidste instans være at spørge: Er du med på det her? Og helt ærligt, det er ikke forbudt at sige noget i forbindelse med et samleje. Jeg kan ikke se, at det skulle være et særligt problem, siger strafferetsprofessoren.

Hvis det ender med en lovgivning, der baserer sig på frivillighed. Hvor stort et skridt er det så i forhold til den lovgivning, vi har i dag?

- Så er der ikke vundet ret meget. Så vil det i mange situationer bare få karakter af en formel ændring. Og det vil jeg synes er forfærdeligt, for vi trænger virkelig til en ændret retstilstand i Danmark, siger Trine Baumbach.

Nick Hækkerup bakker op om forlaget om frivillighed fra flertallet i Straffelovrådet. Det fortalte han ved præsentationen i går. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)