Professor om dansk dieselbil-forbud: EU inviterer til 'venlig pression' - men Tyskland kan trække i håndbremsen

Danmark bør samle en alliance og måske slække på 2030-deadline, siger Peter Nedergaard.

Volkswagen, der står bag mærker som Audi, Porsche, Skoda og Seat, har meldt ud, at bilkoncernen frem mod 2028 vil producere 22 millioner elbiler i 70 forskellige varianter. (Foto: Pool © Scanpix)

Selvom de nuværende EU-regler sætter en stopper for, at Danmark kan gå solo og forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030, er der ikke nogen grund til at opgive ævred.

Det vurderer professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard, efter at kommissionen i et brev til Folketinget har svaret, at de nuværende EU-regler spænder ben for klimaplanerne.

For ifølge professoren åbner EU-Kommissionen for, at Danmark og en række andre lande alligevel kan få mulighed for at realisere deres planer om at forbyde salg af såkaldte fossilbiler i 2030 eller 2040.

- Kommissionen sidder bestemt ikke med korslagte arme - snarere tværtimod. Men så skal der komme en konkret henvendelse fra Danmark og helst med en række af de store bilproducerende lande, siger han.

I brevet til Folketingets Europaudvalg, som Berlingske referer til i dagens avis, henviser den polske EU-kommissær Elzbieta Bienkowska til EU's fælles regler for, hvilke biler der må køre på de europæiske veje.

Så længe der ikke bliver ændret på det nuværende direktiv om typegodkendelse af køretøjer, er det ikke muligt for Danmark at gå solo om at forbyde nye diesel- og benzinbiler.

- I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemsstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen, skriver kommissæren.

Professor: Positive signaler fra Bruxelles

Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan lade sig gøre for den danske regering at nå sit mål om at få de mest forurenende biltyper væk fra de danske veje, mener Peter Nedergaard.

Ifølge Peter Nedergaard er det ikke helt umuligt, at Danmark på et tidspunkt kan forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

- Som jeg læser brevet fra EU-kommissæren, så inviterer hun blandt andre Danmark til at udøve venlig pression. Hun signalerer, at hvis der kommer et forslag fra en bred gruppe af lande, så vil kommissionen se velvilligt på det. Det er kommissionens jargon for, at så kommer den også med et forslag, siger Peter Nedergaard.

EU-kommissæren nævner i brevet til Folketinget, at regeringerne i Frankrig, Spanien, Storbritannien, Holland og Irland ligesom den danske har planer om at forbyde forbrændingsmotorer fra 2030 til 2040.

- Derfor vil jeg personligt hilse en rådsdiskussion velkommen, hvor jeg selv med glæde ville deltage, skriver Elzbieta Bienkowska og opfordrer direkte Danmark til at anmode om det hos det land, der har formandsskabet for EU-rådet, hvilket lige nu er Finland.

Tyskland kan stikke en kæp i hjulet

Peter Nedergaard hæfter sig ved, at de to store bilproducerende lande Frankrig og Spanien er nævnt i brevet.

Men det springende punkt kan i sidste ende være Tyskland, som er Europas største bilproducent.

- Ligeså vigtigt, som de lande, der er nævnt i brevet, er de lande, som ikke er nævnt. Og det er Tyskland og for den sags skyld også Italien. Hvis man kan få de lande med, så kan man få ændret direktivet, men så bliver man nok nødt til at udskyde fristen, siger Peter Nedergaard.

Det er næppe realistisk, at et EU-forbud mod nye benzin- og dieselbiler er "klappet og klar" om ti år, mener professoren.

- Det svarer til, at du kører 120 kilometer i timen og forventer, at du kan holde farten hele tiden. Som regel er der jo vejarbejde og langsomt kørende lastbiler, som gør, at man kommer senere frem.

Peter Nedergaard mener, at der er større chance for, at en alliance med Danmark vil få succes med et forslag, hvis landene ikke hænger sig i en deadline, der hedder 2030.

- Man skal huske, at det kræver en voldsom omstilling af en stor bilproduktion, som måske beskæftiger 10 procent af arbejdsstyrken i den tyske industri. Der kan man forestille sig, at Tyskland vil kræve en længere frist, forskellige undtagelser og at EU støtter omstillingen.

Facebook
Twitter