Professor om nye VLAK-kommissioner: En måde at sende signaler og købe sig tid

Regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering sigter blandt andet efter at nedsætte en straffelov- og ytringsfrihedskommission.

I dag præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen sin nye regering for dronningen på Amalienborg. Se nederst i artiklen, hvilke råd, udvalg og kommissioner den nye regering gerne vil have nedsat. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Med dagens præsentation af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nye VLAK-regering følger også en stribe nye kommissioner, råd og udvalg, der skal rådgive de nye ministre.

Der kan dog være meget stor forskel på, hvordan en regering vælger at bruge rådene, fortæller Asbjørn Sonne Nørgaard, der er centerleder og professor i statskundskab ved Syddansk Universitet samt medforfatter til bogen ’De store kommissioner’.

- Det varierer meget, men generelt et det for at modne politiske beslutninger, som kan være svære at få taget, siger han.

Ifølge ham giver det nye regeringsgrundlag ikke mange stikord om, hvad de nye organer skal bruges til. Meningen med dem kan dog ses på to måder, siger han. Først og fremmest er kommissioner og råd med til vise, at regeringen har en samlet plan.

- På den ene side skal man se det som, at regeringen er en flok sammenbragte børn, og man har ikke lyst til at blive fanget på et forkert ben. Så man har behov for at sende signaler om, at man gør noget, som er uspecificeret, men som samtidig lugter af noget, siger han.

Skal presse oppositionen og købe tid

På den anden side kan nedsættelsen af bestemte kommissioner og råd også være et forsøg på at presse politiske modstandere.

- Det er også en relativ svag mindretalsregering, der forsøger at påvirke DF og oppositionen og massere dem til at forstå, at her er noget, man vil gribe fat i med den nye regering, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Fælles for de nye organer er dog, at vi ved meget lidt om dem, og det kan hænge sammen med, at regeringen endnu er helt ny og har brug for at købe sig noget tid, siger han.

- Præsentationen sker på en lidt uforpligtende måde, og vi ved ikke, hvad det er, de vil med dem, så det er også en måde at købe sig tid, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Her kan du se, hvilke råd, udvalg og kommissioner, den nye regering gerne vil have nedsat:

Nye kommissioner

En kommission undersøger et område eller et problem, og når den finder et resultat, giver den det videre til regeringen.

- Det, der er afgørende med kommissioner, er, at de skal ende med en stor rapport. Det gør råd og udvalg ikke. De skal løbende rådgive, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

VLAK-regeringen vil nedsætte tre kommissioner:

  • Straffelovskommission Straffelovskommissionen skal se på, om den danske straffelov skal moderniseres - og hvordan. Ifølge regeringen bygger straffeloven nemlig et stykke ad vejen på et gammelt syn på, at penge og ting er mere værd end menneskeliv. Kommissionen skal blandt andet se på, hvordan straffeloven i dag bruger prøveløsladelser og samfundstjeneste som straf, og så skal den foreslå, hvordan loven kan ændres, så den beskytter borgeren i nutidens digitale verden."

  • Ytringsfrihedskommission Regeringen vil have en kommission til at se på ytringsfriheden i Danmarks "rammer og vilkår". Præcis hvad, det indebærer, nævner regeringsgrundlaget ikke mere om.

  • Ledelseskommission Med en ledelseskommission håber regeringen på at kunne forbedre ledelsen i den offentlige sektor. Kommissionen skal blandt andet få det offentlige til at blive bedre til at hente ledere ind fra den private sektor og omvendt.

Nye råd og udvalg

Et råd ligner på mange måder en kommission. Den holder øje med et område eller en problemstilling og giver råd. Men i modsætning til en kommission har et råd ikke en dato, hvor den stopper sit arbejde. I stedet kommer den løbende med input.

I det nye regeringsgrundlag er der blandt andet nævnt et råd for såkaldt 'disruption'.

- Man kan lægge alt muligt i det. For eksempel at vi skal ud af vanetænkningen, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

  • Disruptionsråd Disruption er et såkaldt 'buzzord' taget fra det private erhvervsliv. Begrebet dækker over en situation, hvor en ny forretning eller teknologi udfordrer den traditionelle måde at gøre tingene på.Det begreb vil regeringen overføre til styringen af det danske samfund. I disruptionsrådet skal arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og ministre sammen komme med bud på, hvordan arbejdsmarkedet skal se ud, når for eksempel ny teknologi og globalisering udfordrer traditionerne. Resultaterne af arbejdet i rådet skal for eksempel indgå i trepartsforhandlingerne.

  • Råd om gode konkurrencevilkår Regeringen vil nedsætte et råd, som skal give regeringen besked om områder og problemer, som gør det svært for dem at konkurrere. Rådet vil blive sat sammen af folk fra erhvervslivet, organisationer og eksperter.

  • Udvalg for bedre universitetsuddannelser Udvalget for bedre universitetsuddannelser har ikke et officielt navn. I stedet beskriver regeringen det som et udvalg, som skal forbedre universitetsuddannelser, især ved at se på hvordan man i højere grad kan koble uddannelserne op med det arbejdsmarked, som de studerende skal ud i, når de har fået eksamensbeviset.

  • Iværksætterpanel Et panel af iværksættere og eksperter skal rådgive regeringen om, hvordan man kan gøre det nemmere at starte en ny virksomhed. Panelet skal blandt andet se på, hvordan Sverige er lykkedes med at få gang i at skabe nye vækstvirksomheder.

Facebook
Twitter